Så er det igen blevet tid til at tænke på aftensmaden til den kommende uge, og jeg har fået strikket en madplan til uge 24 sammen. Godt nok er vi, i skrivende stund, på ferie, men vi kommer hjem igen til uge 24, og så er det jo bare helt fantastisk, at aftensmaden til den kommende uge er planlagt på forhånd, og indkøbslisten allerede er skrevet. Den slags kan man jo blive helt afhængig af 😊😊

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan uge 24.

Mandag.

Mexicansk mad og “texmex” er altid en favorit herhjemme, og mandag står den på enchiladas med kylling. Bløde tortillapandekager i fad med lækker krydret tomatsauce, kylling, bønner og smeltet ost.

Enchiladas med kylling.

Tirsdag.

En wienersalat er en lidt sjov blanding imellem en pålægssalat og en kartoffelsalat med fyld af bl.a wienerpølser, syltede agurker og rødløg. Rigtig sommermad, som serveres på et stykke nybagt rugbrød med et ekstra drys purløg på toppen og måske en kold øl til.

Wienersalat med pølser…

Onsdag.

Pasta i cremet tomatsauce med bacon. En simpel, nem og lækker hverdagsret, der smager fantastisk, og kan være færdig på under 30 minutter.

Pasta i cremet tomatsauce med bacon…

Torsdag.

Måltidssalater er et hit, og jeg glæder mig allerede til onsdag, hvor vi skal have en af mine yndlingssalater, nemlig salade nicoise med tun, kartofler, avocado og bønner.

Salade nicoise med tun…

Fredag.

Fredag skal vi have de her skønne vegetarburgere, som er lavet på bønner, kikærter og masser af krydderier. Vil man hellere have rigtige bøffer eller stegt kylling i sine burgere, så gør man selvfølgelig bare det. Men jeg vil nu alligevel slå et slag for de skønne vegetarburgere med masser af lækkert fyld.

Vegetarburger med bønner og kikærter.

Lørdag.

Lørdag skal vi have et græsk farsbrød med feta og oliven og små ristede kartofler. Oliven kan selvfølgelig udelades, hvis ikke man bryder sig om dem. Herhjemme er det kun mig, der spiser oliven. Vil man gerne have lidt “dyppelse” til farsbrødet, så kan jeg anbefale en god tzatziki.

Græsk farsbrød og ristede kartofler.

Søndag.

Ikke helt wienerschnitzler og heller ikke helt karbonader, men derimod wienerkarbonader. Et hit fra mormor-køkkenet og en rigtig familiefavorit hjemme hos os. Jeg serverer med brasede kartofler og ærter, ligesom en klassisk wienerschnitzel, men det bestemmer man jo helt selv.

Wienerkarbonader…

Ugens lækkeri.

Grillede nektariner med lufttørret skinke er både nemme at lave og fine at se på. Og så smager de helt forrygende og er et hit til grillmaden eller som en lille snack inden maden.

Grillede nektariner med skinke…

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)