Ingen produkter i kurven
Så ku’ hun være tilbage på sin pind igen, hva? Den sidste uge er simpelthen fløjet af sted, for jeg har nemlig lige overstået min første praktikuge. Jeg læser jo Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, som det så mundret hedder, og i den forbindelse skal vi på Modul 6, som vi er i gang med nu, i praktik i først én uge og så igen i to uger i januar.
Vi er i praktik i grupper á to og i min gruppe har vi været så heldige at få lov til at komme i praktik på et stort plejehjem her i Vejle, hvor min mor er leder, så jeg kender jo en del til huset i forvejen. Vores fokusområde har været “kost til ældre og småtspisende” og det har været rigtig spændende, at få lov til at observere og deltage en smule i løbet af denne første uge, så nu glæder vi os til at komme tilbage og prøve, at implementere nogle af de forslag vi har til forandringer – fx vil vi gerne have erstattet proteindrikke med rigtig mad, men der er jo nogle udfordringer, når det drejer sig om småtspisende, som generelt kan have problemer med at få kalorier nok. Heldigvis glæder personalet sig også til vi kommer igen.
Nå, men for at gøre en lang historie kort, så har den foregående uge ikke kun budt på praktik, men også en gang maling af vores to stuer herhjemme, dvs først malede vi begge stuer med strukturmaling, derefter malede vi lofterne og afslutningsvis malede vi væggene med almindelig maling. Jeg synes egentlig, det er vældig hyggeligt at male, men når man er trukket i arbejdstøjet hver dag efter arbejde i en hel uge, så glæder man sig godt nok til at blive færdig til sidst.
Ugen har ikke budt på nogen som helst former for madlavning overhovedet, for mange af tingene fra stuerne har stået i køkkenet. Jeg har derfor hverken kunnet komme til komfur eller ovn og vi har levet af rugbrødsmadder og en enkelt pizza, så glæden var stor, da jeg endelig kunne komme i køkkenet igen. Det blev fejret med en portion hjemmelavet suppe – aspargessuppe, som er en af Mortens yndlingssupper.
Aspargessuppe er noget af det man oftest ser som færdigprodukt i supermarkederne – enten frosset eller i en karton, men det er faktisk en temmelig enkel og hurtig suppe at lave selv. Har man et par dåser asparges stående på hylden, er man allerede godt på vej, så det var måske en idé til basislageret? Det er måske ikke den mest farverige suppe i verden og nogle drysser hakket persille på toppen, hvilket ser rigtig fint ud, men jeg synes altså også suppen smager dejligt, når den bare serveres helt plain og “hvid”.
Jeg foretrækker små, hjemmelavede kødboller og har egentlig ikke noget imod det lidt ensformige arbejde med at stå og trille dem – det virker meget afslappende på mig, men har man travlt, kan man jo købe en pose færdiglavede kødboller eller bare helt undvære dem, suppen smager skønt alligevel.
Aspargessuppe med kødboller
Antal: 4 personer
Ingredienser
Suppe
- 2 ds asparges snitter
- 30 gr smør
- 4 spsk hvedemel
- 1 liter hønsebouillon (evt. vand + bouillonterninger)
- 1,5 dl madlavnings- eller piskefløde
Kødboller
- 450 gr hakket svinekød
- 1 æg
- 1 spsk hvedemel
- salt og peber
Fremgangsmåde
Suppe
- Afdryp aspargessnitterne i en sigte og gem væden.
- Smelt smørret i en gryde og udrør hvedemelet i smørret.
- Tilsæt aspargesvand og bouillon til gryden og pisk grundigt til en klumpfri suppe.
- Lad suppen koge i ca. 5 minutter til den tykner ganske let.
- Tilsæt herefter fløde og aspargessnitter og smag til med salt og peber.
Kødboller
- Rør hakket kød, æg, hvedemel, salt og peber sammen til en lind fars i en skål.
- Hæld vand i en gryde og bring det i kog. Der skal være vand nok til, at kødbollerne kan flyde under kogningen.
- Form farsen til små kødboller, kom dem i det kogende vand og lad dem koge i ca 5 minutter. Klistrer farsen for meget, så tilsæt lidt mere mel.
- Tag kødbollerne op af vandet og kom dem i suppen.
- Server den rygende varme suppe med brød til.
- Rester kan gemmes på køl i 1-2 dage. Suppe og kødboller kan fryses hver for sig.
Note. Både kødboller og aspargessuppe kan tilberedes i forvejen og så bare varmes inden servering.
Mad til gamle småtspisende mennesker duede de simpelthen ikke til på det plejehjem, hvor min mor boede, og om aftenen fik de “madder”, som hun hadede. Når hun var på ferie nede hos mig, fik hun om morgenen hjemmelavet øllebrød godt med øl i – og piskefløde på (en af hendes livretter!). Til frokost fik hun en lille varm ret, enten flødestuvede muslinger, flødestuet spinat eller blødt røræg med røget laks, legeret suppe eller andet varmt, veltilberedt og smukt anrettet så hun fik lyst til at spise, hvilket hun aldrig fik på plejehjemmet, fordi maden ikke smagte af noget og så forfærdelig kedelig ud! Om aftenen fik vi min mors livretter. Desuden var jeg smart nok til at servere hendes mad i/på frokostservice med -bestik, så det så “overkommeligt” ud. Jeg sørgede også for, at hun fik rigeligt at drikke, hvilket de heller ikke duede til på plejehjemmet. Flere gange måtte hun på hospitalet på grund af dehydrering. Vandet saftevand uden smag frister altså ikke til at drikke for lyst, når nu man ikke føler tørst mere.
“Morpasseren” var aktiveret nat og dag, så hun kun behøvede at tænde fastnet-telefonen for at den ringede til min mobil – det var vi begge meget glade for. Jeg var ikke mere end kommet over i superbrugsen, før hun ringede “Hvornår kommer du hjem?” Havde jeg kunnet overkomme alene at passe min mor, var hun ALDRIG kommet tilbage til det plejehjem; desværre var det et krævende fuldtids job, hvor næsten alt andet måtte på “hold”. Jeg var hendes eneste datter – og “sådan noget” interesserer i sønner, som SELV kun kendte til at blive vartet op af deres mor.
Elsebeth – Uha, ja det lyder godt nok ikke som noget særligt festligt sted din mor endte. Heldigvis havde du jo fint styr på de tricks, man helst skal kende til, når man har med småtspisende ældre at gøre, så din mor har været heldig, at hun har haft dig. Heldigvis er der ret godt styr på maden, på det plejehjem hvor vi har været, men de mangler lidt ideer til nye tiltag og så tror jeg, vi vil kigge lidt mere på stemningen omkring måltidet – man skal jo huske på, at selvom det for nogle er en arbejdsplads, så er der andre, for hvem det er et hjem 🙂
Har du ikke glemt at næve at aspargesene skal tilsættes i suppen?
Eller bruger du kun væden?
Annika – Jo, det var en forglemmelse – jeg har lige tilføjet asparges til opskriften 🙂
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det 😀
Kan man fryse suppen med kødbollerne i?
Catja – Jeg har aldrig prøvet det, men jeg tror ikke, at det vil være særligt godt. Jeg tror simpelthen, at kødbollerne smuldrer i suppen. På samme måde som man også altid skal købe kødbollerne ved siden af, i de færdiglavede supper i supermarkedets frysedisk 🙂
Jeg skal lave mange portioner og vil derfor fryse suppen ned, indtil jeg skal bruge den. Tænker at piskefløde først skal i suppen, når jeg skal bruge den. Er det ikke korrekt?
Tak for de dejlige opskrifter.
Venlig hilsen Birgit
Birgit – Umiddelbart vil jeg mene, at du kan fryse suppen ned både med og uden fløde. Jeg har i hvert fald frosset rester ned uden problemer. Men der er da ingen tvivl om, at det giver en lækker og cremet suppe, hvis du varmer den op og så tilsætter fløden når suppen skal bruges, så hvis du har den mulighed, så ville jeg nok også vente med fløden 😀
Bruger du både alt vandet fra dåserne med asparges + 1 liter boullion eller?
Helle – Ja, jeg bruger både vandet fra aspargesene og 1 liter bouillon 😀
Hej jeg prøvede at lave suppen men den blev meget pebrede selv om jeg ikke havde tilsat peber overhoved hved du hvorfor
Sabrina – Her må jeg nok blive dig svar skyldig, hvis du slet ikke har tilsat peber til suppen. Jeg spekulerer på, om det kan skyldes den bouillon, som du har brugt, men al erfaring siger mig, at bouillon som regel smager mere af salt end peber, så det giver heller ikke rigtigt mening. Jeg har også overvejet, om asparges kan afgive en form for pebersmag, når de koges, men jeg synes heller ikke rigtigt, at det kan passe, så jeg har prøvet at google, men der dukker intet op. Desværre.
Jeg kan ikke ret godt li de kødboller fra Mou og andre producenter så jeg overvejer at forsøge selv at lave nogle.
Vi er kun 2 personer herhjemme så at lave af 500 g fars lyder af meget, medmindre de kan fryses ned? Det kan de vel som så meget andet men har du erfarring med det? Holder de faconen efter frost?
Lene – Jeg laver ofte selv små kødboller til suppe, og de kan fint fryses. Jeg kommer dem i en bøtte med låg, og jeg synes ikke, at de mister faconen. Men de skal selvfølgelig ikke ligge alt for mange ovenpå hinanden 🙂