Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Bagte kastanjer med smør og salt…

28 kommentarer
Snacks
Gå direkte til opskriften

Efterår betyder bagte kastanjer med smør og salt, i hvert fald herhjemme hos os. Jeg går ikke ud fra, at der er nogen der er i tvivl, men for en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at man ikke kan spise de kastanjer, der vokser rundt omkring på træerne, og som også kaldes hestekastanjer. De er kun til pynt og kastanjedyr.

De spiselige kastanjer hedder franske kastanjer, og dem kan man få hos grønthandleren eller i supermarkedet, når det er efterår. De smager let sødeligt, så det er en rigtig god ide at spise de lune kastanjer med koldt smør og lidt salt til at dyppe i – saltet opvejer sødmen og gør kastanjen til en lille lækkerbidsken. Kastanjerne kan serveres som forret, dessert, snack, natmad eller som en del af et “efterårshygge-oste og pølsebord”.

 

 

Det kræver ikke så meget arbejde at tilberede en portion kastanjer, men man skal huske, at skære et lille kryds i toppen af hver kastanje med en skarp kniv. Glemmer man det, kan man risikere at kastanjerne eksploderer i den varme ovn. Når kastanjerne er bagte, har skallen trukket sig tilbage fra krydset i toppen, og man kan nemt pille den af, så man kommer ind til selve kastanjen.

Bagte kastanjer.

1 portion franske kastanjer – man bestemmer jo selv hvor mange man vil lave
groft salt
smør
havsalt

Skær et kryds i hver kastanje med en skarp kniv. Kom lidt salt i et ildfast fad og placer kastanjerne i et enkelt lag ovenpå saltet. Varm ovnen op til 200 grader og bag kastanjerne i 20-25 minutter, til de er møre. Lad kastanjerne køle lidt af og server dem lune med iskoldt smør og havsalt.

Subscribe
Notify of
28 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
13 år siden

Maiken – Jeg tror faktisk godt, at du kan lave for mange og så lune dem igen i microovnen i ganske kort tid. Jeg har aldrig prøvet det, men det er da et forsøg værd. Jeg tror ikke du kan lune dem i ovnen igen, så bliver de vist lidt tørre i det:-)

Håber du kunne bruge svaret, selvom det er lidt sent:-)

Mange hilsner fra

Anne.

Maiken
13 år siden

Hej :o)

Kan man lave "for mange" kastanjer og opbevare dem evt i et sylteglas…? og hvordan..?

Venligst Maiken

LaTascha
13 år siden

Birthe – Du maler mel af skidtet og bager et brød, hvis ikke du kan lide dem. Det er en ordre;-)

Kærlig hilsen

Anne.

Erik Rønholt
10 år siden
Svar  LaTascha

Nej, det duer ikke at bage brød af rent kastanjemel – det smager underligt – har prøvet med kastanjemel købt i Frankrig. Derimod at blande kastanjemel i almindeligt hvedemel er meget fint. I Ardèche, hvor der er store kastanjeskove, de spiser kastanjer, dyrene lever af kastanjer om vinteren, deres møbler er af kastanjetræ osv. _ der bruger de at blande hvedemel og kastanjemel. For at en bagette eller flûtes må betegnes Ardèchoise skal der være mindst 3% kastanjemel i brødet.

Newyorkerbyheart
13 år siden

Nå, det er jeg glad for at læse, fordi du ved jo godt at smide væk – det gør vi jo ikke 😉

KH
Birthe

LaTascha
13 år siden

Marianne – Perfekt, de oser langt væk af hygge og efterår, jeg elsker dem:-)

Mange hilsner fra

Anne.

Kager skal der til
13 år siden

Ummm ja, bagte kastanier er bare mums.. Nu ved jeg hvad vi skal hygge med i weekenden.

Hyggehygge
Marianne

LaTascha
13 år siden

Birthe – Hvis du aldrig har smagt dem kan jeg ikke garantere, at du kan lide dem. Det har taget mig mange kastanjer, at komme til at holde af dem. Faktisk brød jeg mig ikke så meget om dem engang, men man vænner sig til det og så smager de skønt. Man skal jo starte et sted, så du må hellere kaste dig ud i det:-)

Det er jo ikke sådan, at du smider mad for flere tusind kroner væk, hvis ikke du kan lide dem:-)

Kærlig hilsen

Anne.

Newyorkerbyheart
13 år siden

Det ser superhyggeligt ud – og alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at lave dem. Jeg må nok hellere få det gjort 🙂

Kh
Birthe

Torben Christiansen
12 år siden

Ja, det er godt nok guf med sådan et fad. Alletiders vi har indvandrerkøbmændene, som er flinke til at have de her i efteråret og vinteren!

mange hilsener og ros til dit site
Torben. Esbjerg

Anders
12 år siden

Nu når vi snakker om supermarked købte jeg her den anden dag i føtex 2 poser af 500 gram.
Jeg prøvede at finde de poser hvor kastanjerne ikke var alt for bløde. Alligevel, ud af et helt fad, fik jeg kun omkring 5-6 kastanjer der var gode, ØV!
Men dem der var ok smagte dejligt. Nu vil jeg prøve en god grønthandler eller Bazaren i stedet for.
Skal bruge dem til en ret Gordon Ramasay har lavet med rosenkål og røget bacon, lækkert. Og når han tager en håndfuld tager han dem fra et ældre syltetøjsglas, hvor de ser rigtig lækre og bløde ud. Så man kan vel godt gemme dem i nogle dage eller måske dække dem helt med olie?

Perle Billabong
11 år siden

Hej,
Jeg elsker kastanjer. Jeg oplever dog, at kastanjerne har to lag skal, det yderste tykke og et finere indenunder. Jeg foretrækker at få begge lagene af og kun spise den bløde nød.
Er der nogen der har et godt tip til at få det inderste fine lag af ? Det tykke udenpå er nemt at få af.

mange hilsner
Perle

Jens
10 år siden

Hvorfor skal de søbe i salt? Det kommer jo aldrig ind i kastanjen når de ligger i bunden.

Anne-Mette
9 år siden

Jeg har købt de flotteste franske kastanjer i Bazar Fyn i Odense Midt (gl. Trige-Titan). Jeg spiser nogle få ad gangen og bager dem i mikroovn, 3 store i 1-2 minutter, men har svært ved at ramme den rette tid, dog ved lav effekt og når de begynder at syde tager jeg dem ud. Vil gerne høre om andre har gode erfaringer med mikroovn.

Inger greve
9 år siden

Skal det være grov salt?

Anne Marie
9 år siden

Min italienske mand siger, at grunden til at kastanjer skal sættes i salt er: At saltet fordeler varmen fra ovnen optimalt!

Morten
7 år siden

Det nu ikke helt rigtigt at man er tvunget til at købe kastanjerne. I min lokale skov har jeg samlet ægte kastanjer (eller dem du kalder franske) på min daglige tur med hunden. Det er super nemt at kende forskel på heste kastanjer og ægte kastanjer.

Asger Frank
2 år siden
Svar  Morten

“Det er super nemt at kende forskel på heste kastanjer og ægte kastanjer.”
Øh, hvordan?