Berlin part 3…

Lørdag morgen efter morgenmaden besluttede vi os for at tage ud og se på det Olympiske Stadion, som blev bygget til de Olympiske Lege i Berlin i 1936. Det stod egentlig ikke på vores “to do” liste hjemmefra, for jeg er mildt sagt ikke specielt interesseret i sport og det kan vist tælles på en hånd, hvor mange timer jeg sammenlagt har brugt på at se OL, VM, EM, Tour de France og andre store sportsbegivenheder igennem hele mit liv.

Men kæresten interesserer sig rigtig meget for sport og da vi fandt ud af, hvor nemt det var at komme ud til det Olympiske Stadion, så kunne vi jo lige så godt slå vejen forbi og kigge på sagerne.

Jeg må ærlig talt indrømme, at den første tanke der slog mig, da jeg så stadionet, der lå og flimrede i solen var  – IMPONERENDE!!! Vi betalte en entre på 5 € pr. person. Hvis ikke man har et Berlin Welcome Card, koster det 8 € pr. person. Derudover købte vi en audioguide på engelsk til sølle 3 €. Det var også muligt at komme med på nogle lidt dyrere, guidede turer af et par timers varighed, men vi ville hellere gå rundt for os selv. Da det som sædvanligt var pænt varmt, på trods af at det var tidligt på dagen, ville vi også gerne selv bestemme, hvad vi absolut ville se og hvad vi mente var lidt mindre relevant for os.

Selvom kæresten viste en hel del om stadionet, er jeg glad for, at jeg insisterede på, at vi skulle have en audioguide med, for man fik altså mange oplysninger med undervejs, som gjorde hele besøger meget mere værd. Vi endte i hvert fald med at bruge et par timer på stadion og jeg var både overrasket over, at tiden gik så hurtigt, men også at jeg syntes det var så interessant. Jeg troede jo bare et stadion var et stadion, men det her var fuld af historier.

Audioguiden kunne blandt andet fortælle os, at stadionet oprindeligt blev bygget i beton. Det blev bygget efter nazisterne var kommet til magten i 1933 og eftersom de mente, at det nye stadion kunne bruges til propaganda fik arkitekten Werner March at vide, at han skulle bygge et stadion, der fremstod imponerende og magtfuldt. Det syntes jeg sådan set lykkedes ret godt for ham. Via audioguiden kunne vi høre et klip fra Adolf Hitlers åbningstale fra “Führerboksen” – det navn er så droppet i dag.

Stadionet ser selvfølgelig ikke længere ud som i 1936, det er blandt andet blevet overdækket. Desuden var der dengang plads til 110.000 tilskuere, mens der i dag “kun” er plads til 70.000 – 75.000 tilskuere. Jeg kan desværre ikke lige huske det præcise tal. Dette skyldes blandt andet UEFA’s regler om, at der skal være siddepladser til alle på et stadion – ståpladser er ikke længere tilladt pga sikkerheden.

Stadionet blev renoveret til VM i fodbold i 2006, men da betonnet var blevet noget porøst noget steder, besluttede man at dække hele stadionet og alle søjlerne til med fliser. For at få fliserne til at passe nøjagtigt, blev de alle hugget ud i hånden – et arbejde der må have virket fuldstændig uoverskueligt, men det ser flot ud. Man kan blandt andet se de mange fliser på billedet herover. Bemærk i øvrigt også de utroligt, smukke fakler/lamper.

På den ene side af stadionet er der tegnet en tidslinje i anledning af dets 75 års “fødselsdag”. Den går helt tilbage til 1936 op til 2011 og indeholder billeder fra de største begivenheder. Både de sportslige men også billeder af hvad der ellers har rørt sig ude i verden gennem de 75 år.

Svømmestadionet er nu åbent for offentligheden og det var der mange, der benyttede sig af i sommervarmen. Der er jo ikke nogen strande i Berlin, så det er med at benytte sig af det, når muligheden for en svalende dukkert byder sig.

Der var mulighed for udspring fra rigtig mange niveauer og der var mange, der lavede flotte spring og saltomortaler på vejen ned. Udspringstårnet udstråler på en eller anden måde meget godt den ånd og stemning, der hvilker over hele det Olympiske Stadion – som om der rent faktisk ikke er rørt ved det siden 1936.

Bagved fodboldstadionet lå denne kæmpemæssige græsplæne med plads til 250.000 tilskuere, der blandt andet blev brugt til polo under OL i 1936. Klokketårnet indeholdt den Olympiske klokke og fra toppen kunne man desuden se ud over hele Berlin. Det blev primært brugt til administratorer, vagter, læger, sygeplejersker og politifolk under OL, da der var udsyn til hele pladsen deroppe fra. Det var jo inden, man kunne overvåge vha. kameraer og kommunikere igennem mobiler og walkie talkies, så hvis der opstod uroligheder eller nogen faldt om, kunne det hurtigt spottes oppe fra tårnet. Klokketårnet var det eneste af det store stadion, der blev ødelagt i 2. verdenskrig, men det blev bygget op igen fra 1960-1962 af selvsamme Werner March, som tegnede stadion i sin tid. Den oprindelige klokke blev dog ikke hængt op igen.

Vi havde faktisk adgang til klokketårnet med i vores entrebillet, men vi kom ikke derop – jeg ved ikke, om der var elevator, det glemte vi at undersøge, men jeg havde i hvert fald ikke overlevet først at gå over den enorme græsplæne i den bagende sol for derefter at gå ad trapper op i et 77 meter højt tårn i 35 graders varme – selvom der sikkert havde været godt med gennemtræk på toppen 🙂

Under Hitlers regime blev den store græsplæne desuden brugt til store gymnastisk opvisninger og lign. De to heste der er opstillet i hver side, var for at “samle” de forskellige sportsgrene. Via den vej som jeg står og tager billedet på, kunne de forskellige atleter blande sig med hinanden, idet fodboldstadionet ligger lige bag mig. Håber det giver mening 😉

Modsat hovedindgangen til stadionet hang tavler med datoerne for OL i Berlin, navnene på arkitekten, navnet på præsidenten for Den Olympiske Komite, navnene på vinderne i de forskellige discipliner samt meget mere.

Og her er så udsigten fra “bagsiden” af stadionet. Bagved ligger den store græsplæne og klokketårnet.

Det er blandt andet her, man kan se skålen, hvor den olympiske ild brændte. Sammenlignet med de kreative løsninger der bruges i dag, når det kommer til at tænde ilden ved åbningsceremonien, så virker denne her skål måske lidt simpel, men den er jo heller ikke helt ny længere og jeg synes faktisk den er flot, enkel og meget klassisk. Og der er jo ingen tvivl om, hvad den har været brugt til, hvilket måske kan være lidt sværere at gennemskue, når der bliver lukket og slukket på nutidens olympiske stadioner.

Vi gik omkring stadionet for ligesom at komme ind fra den “rigtige” side og på vejen kom vi forbi klokken, som havde hængt i klokketårnet, indtil det blev ødelagt og den styrtede 77 meter ned og revnede. Klokken er prydet med OL ringene og den tyske ørn.

Klokken var ligeledes prydet med nazistiske symboler, som man valgte at “sløre” efter krigen. I dag tjener klokken som en form for memorial og er udstillet udenfor foldboldstadionet.

Og så kom vi endelig ind på det imponerede stadion fra den rigtige side. Og det er stort – kæmpestort. Jeg tog et billede af kæresten, da han gik rundt nede langs de forreste pladser, så man kan få en idé om, hvor stort det egentlig er. Stadionet er ligesom delt i 2 halvdele. Man går ind i midten/jordhøjde og derefter er der bygget både ned i jorden og op i luften. Faktisk ligger banen og de nederste rækker 12 meter under havets overflade. De mange “kasser” der ligesom adskiller de øvre og nedre tilskuerpladser er VIP-bokse. Man har så adgang til 8-10 pladser og bag stolene har man sin egen private lounge. Ligeledes er der VIP pladser og plads til kommentatorer midtfor banen.

Derudover er der en restaurant/café med mad og kolde drikkevarer og selvom vi ikke var så sultne endnu, lod vi os friste af en kold cola og en iste samt en fantastisk udsigt. Jeg jokede lidt med, at hvis det var sådan at gå til fodbold, altså at jeg bare kunne sætte mig ved at bord med en god frokost og min bærbare eller en bunke magasiner og kæresten så kunne sidde ved siden af og se fodbold, så kunne vi da godt gå til en kamp engang imellem. Kæresten mente nu, at restaurantområdet også bliver lavet om til VIP, når der spilles kamp 🙂

Efter en halv times afslapning i restaurantens kølige skygge gik vi tilbage mod stationen og tog en U-Bahn ind til Mitte for at finde lidt frokost. Det blev det til en ordentlig omgang nudler med kylling og grønsager, serveret med masser af soya og chili. Rigtig lækkert og lige hvad vi havde lyst til. Men jeg er glad for, at vi valgte de små bokse til 2,5 €, for de var godt nok bare fyldt op og kæresten kunne ikke engang spise det sidste af min. Det plejer han ellers ikke at have problemer med 🙂