Churros, eller spanskrør som de også kaldes, er noget jeg forbinder med Tivoli, julemarkeder, kolde næser og røde kinder. Sådan et kræmmerhus fyldt med nybagte, lune churros og kanelsukker eller flormelis drysset på toppen er virkelig noget af det, der kan sætte gang i julestemningen. Og ofte kan man dufte dem på lang afstand, hvis man besøger et julemarked.
Se også – Sprøde vafler I Æbleskiver I Pandekager
Nem opskrift på hjemmelavede churros.
Men selvom jeg forbinder spanskrør med tivoli og markedspladser, så er de faktisk ret nemme at lave selv. Og så smager de bare endnu bedre end dem, som man køber. Desuden er dejen ret nem at lave, og så minder den en hel del om en vandbakkelsesdej.
De færdige churros kan serveres med flormelis, sukker, kanelsukker, softice eller chokoladesauce. Chokoladesauce er faktisk den traditionelle ledsager til churros i Spanien, hvor de kommer fra, og hvor de spises til morgenmad. Her hos os foretrækker vi nu at spise de lune churros med sigtet flormelis og kanelsukker. Især til jul synes jeg, det er hyggeligt med et drys kanel.
Tip! Se også mine tips til tilberedning og opbevaring af churros under opskriften.
Churros
Ingredienser
- 2½ dl vand
- 25 gr smør
- 25 gr sukker
- 1 nip salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 175 gr hvedemel
- 1 æg
- 1 liter smagsneutral olie til stegning
Fremgangsmåde
- Kom vand, smør, sukker, salt og vaniljesukker i en lille gryde og bring det i kog.
- Imens vejes melet af i en anden skål.
- Når vandet koger, hældes det i melet og der piskes godt med en håndmikser. Tilsæt ægget og pisk yderligere til en blank og smidig dej.
- Dejen bliver ret fast. Er den for tyk til at piske helt glat så tilsæt lidt ekstra vand – bare 1 spsk ad gangen, indtil dejen kan røres glat. Husk, at dejen stadig skal kunne holde formen, når den sprøjtes i olien, så endelig ikke for meget vand.
- Kom dejen i en sprøjtepose med en lille stjernetyl.
- Varm olien op i en lille gryde med høje kanter. Temperaturen skal ligge omkring 180 °C. Brug evt. et termometer til at kontrollere temperaturen.
- Sprøjt churros á ca. 10 cm's længde ned i den varme olie, klip dem af med en saks og lad dem stege et par minutter på hver side, indtil de er gyldne og gennemstegte. Det kan være nødvendigt at vende dem et par gange undervejs.
- Lad de færdigstegte churros afdryppe på et stykke køkkenrulle og server dem lune med sigtet flormelis, kanelsukker eller almindeligt sukker.
- Churros skal spises, når de er nylavede, ellers bliver de bløde. Man kan dog gemme churros og lune dem i ovnen inden servering, så bliver de sprøde igen. Churros kan desuden fryses og lunes i ovnen efter optøning.
Tilberedning af churros.
Jeg steger churros i smagsneutral olie. Som regel bruger jeg solsikkeolie eller rapsolie, men palmin kan også bruges. Kombiner evt. kogning af churros med kogning af hjemmelavede klejner eller lignende, hvor der også skal bruges flydende fedtstof. Olien kan sagtens stå i gryden i et par dage og bruges af flere omgange, inden den kasseres.
Det er vigtigt, at olien har den rette temperatur, inden churros-dejen plumpes derned. Er olien for kold, vil stængerne suge alt for meget olie til sig og blive alt for fedtede. Er olien omvendt for varm, bliver de lynhurtigt mørke udenpå, men rå indeni. Temperaturen på olien skal ligge lige omkring 180 °C.
Jeg synes, det er nemmest, bare at komme et stegetermometer i gryden og vente til temperaturen passer. Men har man ikke sådan et, så kan man i stedet vente til olien syder og bobler omkring en lille terning franskbrød eller den svovlfri ende af en tændstik. Det tager ca. 10-15 minutter ved jævn varme, før olien er tilpas varm.
Opbevaring af spanskrør.
Har man lavet for mange churros, så kan de sagtens gemmes i en frysepose eller lignende. Og faktisk kan de også fryses. Efterfølgende skal de blot lunes på en bageplade i ovnen og så bliver de sprøde og lækre igen.
Har man ikke nået at koge dem alle sammen, så kan selve churros-dejen faktisk også fint holde sig et par dage i køleskabet. Opbevar den evt. i sprøjteposen og læg det hele på køl. Så er det nemt lige at varme olien op og lave en portion churros, næste gang lysten melder sig. Er dejen blevet lidt hård at sprøjte ud efter turen i køleskabet, så kom posen i mikrobølgeovnen i et par sekunder. Så bliver dejen blød igen.
Jeg har aldrig brudt mig om klejner. Ved ikke engang rigtigt præcis hvad det er ved klejner jeg ikke kan lide, men dybstegte småkager virker bare ikke for mig. Jeg kan simpelthen ikke få dem ned.
Disse her har jeg i flere år gået og skævet lidt til, men har aldrig smagt dem. Hvordan er de? Er de klejne-agtige eller mere lissom æbleskive/pandekage-agtige?
Mrs Perkins – Åhhh, hvordan skal jeg næsten forklare det. For det første så synes jeg slet ikke, at de minder om klejner. Der er hverken kardemomme eller citronskal i dejen, hvilket der normalt er i klejner, men derudover er konsistensen også en anden. En klejne er sådan lidt tør og smuldrende i det, hvorimod spanskrør er sprøde og knasende udenpå og så er de luftige og let æbleskiveagtige indeni. Men selvfølgelig er der ikke helt så meget “indmad” som i en æbleskive, for det er der jo ikke plads til 🙂 Jeg vil foreslå, at du finder nogen at lave en portion spanskrør sammen med – de fleste er ret vilde med dem og når de så oven i købet er hjemmelavede, er det bare endnu bedre. Og så kan du smage på dem uden at skulle smide det hele ud, hvis ikke de falder i god jord 🙂
Det var stort set også sådan jeg forestillede mig (håbede) det måske var. Men så var vi hjemme hos mine forældre hvor der blev kogt klejner og så blev jeg pludselig sådan lidt bekymret.
Nu tør jeg godt prøve.
Mrs Perkins – Held og lykke med projektet – jeg håber du kan lide dem 😀
Jeg kan heller ikke lide klejner.. Men dem her er mega lækre de er lidt æbleskive agtige de smager så skønt mmmm
Camilla – Du har helt ret, de minder overhovedet ikke om klejner – de er meget meget bedre 😉
De har slet ikke samme konsistens som klejner, mere som en sprød æbleskive 😊
Nu har jeg prøvet at lave dejen, men syns den bliver meget tyk, også stod min el pisker af ? Hvor tyk/ tynd skal dejen være?
Anne Marie – Altså dejen skal være ret tyk, for den skal jo kunne sprøjtes ned i den varme olie, uden at miste faconen og man klipper jo også dejen over med en saks. Omvendt synes jeg, at det lyder lidt vildt, hvis din el pisker er stået af, men det kan jo være, at den havde en dårlig dag 😉
husk at du kan tilsætte lidt vand ad gangen hvis din dej bliver alt for tyk.
Nemlig 😀 Som jeg har skrevet i opskriften, så tilsæt ca 1 spsk ad gangen 🙂
Nu har jeg prøvet at lave dem to gange i dag, og hver gang er dejen for tynd. Og jeg følger ellers opskriften. Men skal dejen i køleskabet for den kan bli tyk?
Dorte – Det var da træls. Umiddelbart skal dejen ikke på køl, men jeg spekulerer på, om du mon bruger nogle meget store æg eller dit decilitermål måske måler lidt upræcist? Prøv evt. at veje vandet af (250 gr) i stedet for at måle 2,5 deciliter. Jeg har lige skimmet et par andre opskrifter på churros rundt omkring på nettet og blandingsforholdet mellem væde og mel minder stort set alle om min opskrift og mine churros plejer at være lige til at sprøjte ud – dejen er ikke for tyk men heller ikke for tynd. Alternativt kan du prøve at tilsætte lidt mere mel til opskriften, så dejen ikke bliver så tynd.
Jeg håber, at det lykkes for dig 🙂
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Jeg har også prøvet dem i dag, og måså indrømme der ikke var den store succes. Dejen bliver lige så tynd som pandekagedej, var noget bøvl at styre, selv om jeg kom meget mere mel i, det var slet ikke til at håndtere.
Nicolai – Ævv, det var da ærgerligt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan 2½ dl vand, som blandes op med 175 gr hvedemel og så et æg, kan blive lige så tyndt som pandekagedej? Her var dejen så fast, at jeg lige måtte bruge lidt kræfter på at presse den ud af sprøjteposen.
Hejsa
Blev så glad for at finde din opskrift og til at prøve den. De er næsten altid en del af en tur på Tivolis julemarked hvis jeg ikke får spist for mange andre lækkerier, så blev så glad for chancen for at lave dem herhjemme men jeg er lidt i tvivl om hvor stor/lille den lille gryde skal være. Kan du hjælpe mig?
Mvh
Jette ?
Jette – Det glæder mig, at du kan bruge opskriften 😀 Jeg bruger en mellemstor kasserolle fra Eva Trio, hvis det siger dig noget 😀 Størrelsen på gryden har egentlig ikke så meget at sige, men der er jo nødt til at være en vis mængde olie i gryden, for at dejen kan blive kogt og jo større gryde, jo mere olie går der jo til – derfor bruger jeg en gryde, som ikke er alt for stor 🙂
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Hvilken slags olie bruger du?
Camilla – Jeg bruger bare en smagsneutral olie som fx raps, vindruekerneolie eller solsikkeolie.
Kan dejen gemmes?
Lena – Det kan den godt. Jeg bruger sjældent al dejen på én gang, men kommer det hele i en sprøjtepose og laver så de churros, som vi kan spise. Resten af dejen, lægger jeg på køl i sprøjteposen, så er det nemt lige at lave flere churros dagen efter 😀
Tak. De var en super succes til min datters 17 års. Lavede en fir-dobbelt portion, havde ikke været nødvendigt med æbleskiver også ???
Lena – Årrhhh, hvor lyder det som en god idé til en fødselsdag i december. Så bliver både æbleskiver og vafler jo pludselig noget så almindeligt 😉 Stort tillykke med de 17 år til datteren 😀
Jeg har prøvet at lave disse, og de blev super gode! Da jeg så pakkede dem ind, fordi jeg ikke kune spise dem alle sammen blev de helt bløde.. Er de ikke egnet til at blive pakket ind? Ville nemlig tage dem med juleaften, men det er svært, hvis de ikke kan pakkes:))
Sophie – Nej, churros er desværre ikke velegnede til at gemme – præcis ligesom med pommes frites, som også er kogt i olie, bliver churros bløde, når de har ligget lidt tid. Du kan prøve at lune dem i ovnen, så får de lidt af sprødheden tilbage, men ellers så plejer jeg at gemme dejen i køleskabet og olien i gryden, hvis vi ikke kan spise flere. Og så laver jeg churros igen dagen efter 😀
Hejsa hvor mange spanskrør for man ud af en potion
jeg skal lave dem til 25 personer så ja…
ps : kan man godt lave dejen om morgnen putte den i køleskabet også lave dem om aftnen
Sara – Uhhh det er svært at sige helt nøjagtigt, hvor mange der bliver, da det kommer lidt an på hvor lange og tykke du laver dem. Du skal dog være opmærksom på, at bruge en lille stjernetylle, da spanskrør hæver en hel del under kogningen og hvis de er for tykke, så bliver de simpelthen ikke gennembagte i midten, før de bliver brændte på ydersiden.
Jeg lavede en dobbelt portion af dejen i december, og det gav churros nok til 6 pers. men så spiste vi virkelig også alle dem vi kunne – og lidt til. Til gengæld skal du være opmærksom på, at dejen kan være ret vanskelig at arbejde med, når man får lavet for stor en portion – det er simpelthen ikke til at røre/piske dejen ordentligt igennem og elmiskeren kører nemt fast, når der er for meget dej. Derfor vil jeg anbefale dig at lave flere mindre portioner og evt nøjes med at lave en dobbelt portion ad gangen. Til gengæld kan dejen sagtens holde sig i køleskabet i en sprøjtepose – også til dagen efter, hvis du ikke får brugt alt dejen 🙂
Hej, jeg har fulgt din opfrisk. Den er god og smager godt. Men er det meningen at de skal sprøde udenpå men næsten som råt dej indeni. Kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg har gjordt galt.
Vicky – Det lyder umiddelbart som om, at olien har været en smule for varm, så stængerne er blevet færdige udenpå, før de er gennemstegte. Det kan også skyldes at dine churros er for tykke, for så kan de næsten ikke nå at blive gennemstegte, før de bliver for mørke udenpå – der skal ikke bruges en særlig stor stjernetylle, når man sprøjter dejen ud, for de hæver jo også under tilberedningen.
Det kan være lidt af en balancegang, så vil man være på den helt sikre side, så kan man tage en enkelt churros og skære den over. Er den ikke gennemstegt, så giver man sagtens komme sine “færdige” churros tilbage i olien og give dem et par minutter mere.
Tror du man kan lave dem i en airfryer? 🙂
Line – Jeg må indrømme, at jeg absolut ingen erfaring har med airfryer, da jeg aldrig har prøvet en eller set en i funktion. Jeg må derfor blive dig svar skyldig. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt man kan dumpe rå og våd dej ned i en airfryer, uden at det begynder at klistre sammen til en stor klump? 🙂
Første gang jeg har lavet disse og har fulgt opskriften til punktbog prikke og de blev sååååå gooooo’e ligesom dem vi får på julemarkeder 👏👏👏👏👏🎄.
Tak for dine fine opskrifter 👍
Hilsen Ina
Ina – Tusind tak for din søde tilbagemelding – så dejligt at høre, at det blev lige så godt som dem I får på julemarkederne 😀 😀
Du skriver en lille tylle, men hvad nr. har den ? Men tusind tak for alle dine opskrifter, tjekker din side flere gange om ugen, og familien spiser med velbehag 🙂
Lone – Tusind tak for ros til bloggen – dejligt at min blog og mine opskrifter kan bruges til inspiration 😀
Jeg bruger en stjernetylle i størrelse 12, så det ser jo ikke ud af meget, ift. størrelsen på de churros, som man er vant til at få serveret i tivoli og lignende steder, men churros vokser, når de kommer i olien, så de ender med at blive helt rigtige i størrelsen alligevel. Desuden er det ret svært at få churros helt gennembagte i midten, uden at de bliver for mørke på ydersiden, hvis man bruger en større tylle 😀
Ih hvor blev jeg glad for at finde din opskrift. Men dejen blev vildt tynd lige som en lidt tyk pandekage dej. Så der gik fuldstændigt ged i det da jeg prøvede at koge dem øv altså.
Rita – Det er lidt “sjovt” at du skriver, at din dej blev tynd, for hvis jeg kigger i kommentarfeltet, så oplever folk som regel, at dejen bliver lidt for tyk og så skal man bare tilsætte vand lidt ad gangen, indtil konsistensen er perfekt og dejen kan sprøjtes ud. Jeg har derfor lidt svært ved lige at lure, hvor det kan være gået galt henne for dig. Lod du blandingen komme i kog, inden du tilsatte melet, så dejen blev godt afbagt? Det kan også skyldes at du evt. har lavet dobbelt portion og måske brugt nogle meget store æg, så dejen ikke har kunnet trække alt ægget. Dog vil jeg skynde mig at tilføje, at lidt ekstra æg ikke burde kunne få dejen til at blive lige så tynd som pandekagedej.
Jeg tør ikke gætte på hvad jeg har gjort galt. Men et eller andet har jeg nok gjort galt. Jeg prøver lige igen en gang ved lejlighed
Rita – Nu skriver du jo ikke, hvad det er, der er gået galt. Altså hvordan resultatet er blevet. Så jeg må indrømme, at jeg også har lidt svært ved at lure, hvor det kan være gået galt 🙂
Virkelig lækker opskrift! Tusinde tak!
Kan læse mig frem til at du skriver de kan blive bløde efter de har lagt ude lidt. Jeg har simpelthen fået stegt for mange, og tænker om de kan fryses ned efter de er stegt, og så tages op og enten smides i ovnen eller direkte i frituren…
Er det noget du har erfaring med, eller andre der har? 🙂
Nadia – Det er helt korrekt, at friturestegte kager ikke kan tåle at ligge, da de bliver bløde/seje. Du burde derimod godt kunne fryse dine churros og så varme dem igen i ovnen eller i frituren. Jeg har i hvert fald ofte set poser med frosne churros i Spanien, som var lige til at varme, og også et par gange i supermarkeder herhjemme 😀
Må sige, at det ikke var den store succes her. Først prøvede jeg med en meget smal tyl som anbefalet, men eftersom der ikke er noget hævemiddel i dejen, betød det, at churros’ne blev meget tynde, og at kanelsukkeret derfor blev overvældende.
Så prøvede jeg med en større tyl, men så var problemet, at dejen blev ubagt selvom selve churros’ne var meget mørkebrune.
Familien var glad nok (der var også chokoladesovs til!), men selv var jeg ikke tilfreds.
Camilla – Æv, det var da træls at høre 🙁 Du har helt ret i, at der ikke er hævemiddel i dejen. Det skyldes, at churros laves på en opbagt dej (mel og smør opbagt i gryde og tilsat æg), præcis ligesom når man laver vandbakkelser, hvis du har prøvet det. Og de hæver til dobbelt størrelse i ovnen, hvilket churros også plejer at gøre, når de kommer i den varme olie. Hvorfor dine churros ikke har hævet, skal jeg desværre ikke kunne sige. Men jeg bruger som regel en lille tyl, hvilket jeg også har skrevet i opskriften, fordi at de ellers hæver alt for meget og slet ikke når at blive færdigbagte i midten.