Kærnemælkshorn med marcipanremonce…

Her er virkelig tale om mormor bageri, når det er allerbedst – kærnemælkshorn med marcipanremonce er sådan nogle kager, som man serverer på en sommerdag med blå himmel, hvor der er dækket op med dug, kaffe og saftevand ved et bord i haven og duften af blomstrende roser og syngende brumbasser fylder luften.

Kærnemælkshorn indeholder, som navnet antyder, kærnemælk. Det er godt nok ikke litervis, der skal bruges i dejen, men eftersom vi for det meste altid ligger inde med kærnemælk i koldskålssæsonen, så er det da oplagt at bruge en sjat til disse fantastiske små lækkerbiskner, som jeg bagte forleden dag.

Da dejen hverken indeholder gær eller andre former for hævemiddel, er det oplagt at servere hornene helt nybagte og lune eksempelvis for kaffetørstige eftermiddagsgæster. Man kan nemlig forberede en portion og lade den hvile på køl, indtil det er tid til at bage hornene, uden at frygte for overhævning eller lign. Faktisk kan man også fryse de rå horn enkeltvis, eksempelvis på et skærebræt beklædt med bagepapir.

Når hornene er stivfrosne og dermed ikke i fare for at gå ud af facon, kan man så forsigtigt pakke dem i en bøtte med lidt bagepapir imellem lagene og fortsat opbevare dem på frost. Når man så skal bruge lidt hjemmebag til kaffen, tager man bare en passende mængde ud af fryseren, lader dem tø på en bageplade med bagepapir på køkkenbordet, pensler med æg og drysser med perlesukker og nøddeflager og smækker dem i ovnen. Herefter er det bare at vente på, at duften af hjemmebag breder sig i hele huset og så kan man ellers servere lune kærnemælkshorn til kaffen.

Jeg tror egentlig, at horn er en lidt glemt kage – det er i hvert fald ikke noget, der eksperimenteres så frygteligt meget med i vores omgangskreds. Faktisk har jeg indtryk af, at det nærmere er sådan noget, som bedstemødre oftest bager og det er egentlig synd, for hornene er både lette at lave og så smager de ganske enkelt usandsynligt godt.

Efter min mening er konsistensen på hornene noget af det allerbedste – de er sådan lidt “flaky”, måske en lille smule som wienerbrødsdej, men uden alt arbejdet med at rulle smør ind i dejen. De dufter af smør og så smelter de nærmest på tungen, når man bider i dem, ligesom også lidt af fyldet nærmest karamelliserer under bagningen. Ved sommertide, altså lige netop nu, kan man evt. eksperimentere med at komme et par tynde skiver rabarber, lidt udstenede kirsebær, lidt stikkelsbær eller blåbær i hornene sammen med remoncen – det giver lidt syre og modspil til det søde og smager skønt, men egentlig er de også bare dejlige, når de bliver bagt helt plain og den søde smag af marcipanremonce får lov til at stå helt alene.

Kærnemælkshorn med marcipanremonce.

8-10 stk.

125 gr hvedemel

25 gr sukker

1 nip salt

125 gr smør

½ dl kærnemælk

Remonce.

50 gr blødt smør

50 gr sukker

75 gr revet marcipan

desuden sammenpisket æg til pensling + perlesukker og hasselnøddeflager til drys.

Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Smuldr smørret heri og saml dejen med kærnemælken. Lad dejen hvile på køl i minimum 2 timer men gerne længere, fx til dagen efter. Bland smør, sukker og revet marcipan til en ensartet remonce – det er nemmest at bruge hænderne. Rul den afkølede dej ud til en cirkel, ca. ½ cm høj, på et meldrysset bord. Del cirklen i 8-10 lige store trekantede stykker. Læg lidt remonce i den brede ende af hver trekant og rul trekanten sammen fra den brede ende mod den smalle. Læg hornene på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker og nøddeflager. Bag hornene ved 180 grader i 15-20 minutter til de er gyldne og gennembagte. Afkøl på bageristen.

Note. I stedet for perlesukker og hasselnøddeflager kan hornene pyntes med glasur efter afkøling.