Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Kirsebærsaft – den lækreste sommersaft.

16 kommentarer
Drikke, Syltning
Gå direkte til opskriften

Kirsebærsaft er faktisk kun noget, man bør lave, hvis man har et stort og fyldt kirsebærtræ i haven, eller på anden vis har adgang til kirsebær i massevis. Der går nemlig en del bær til hjemmelavet kirsebærsaft. Man har man et kirsebærtræ, så kan man glæde sig til den lækreste, rubinrøde kirsebærsaft, som er spækket med smagen af sommer og solmodne bær.

Nem opskrift på kirsebærsaft.

Saften laves, som man laver alt mulig anden frugtsaft. Kirsebærrene kommes i en gryde med vand, og koges til de brister og afgiver saft og smag. Herefter måles saften, og der tilsættes sukker, inden saften igen koges op, hældes på flasker og afkøles. Det er faktisk det hele. Jeg tilsætter dog lidt friskpresset citronsaft sammen med sukkeret, da kirsebær er ret søde. Så de har godt af lidt syrligt modspil.

Kirsebærsaften fortyndes med vand, og nydes med masser af isterninger. Man kan også fortynde med danskvand, eler tilsætte rom eller vodka og lave en skøn kirsebærcocktail. Gerne pyntet med citronskiver og et par friske kirsebær i glasset.

Tip! Se også mine bedste tips til kirsebærsaft under opskriften.

Ingen bedømmelser

Kirsebærsaft

Antal: 1.5 liter

Ingredienser

  • 1 kg kirsebær
  • 2 dl vand
  • 300 gr sukker (pr liter saft)
  • 1 citron

Fremgangsmåde

  • Kom kirsebær og vand i en gryde.
  • Bring gryden i kog under låg og lad kirsebærrene koge ved svag varme i ca. 20-25 minutter, indtil de brister og afgiver saften. Mas evt. bærrene let med bagsiden af en grydeske, så al saften kommer med.
  • Hæld bærrene igennem en finmasket sigte, så saften sies fra. Kassér de udkogte kirsebær.
  • Mål saften og og afvej 300 gr sukker pr. liter saft (dvs. 30 gr sukker pr. dl saft)
  • Kom kirsebærsaft, sukker og citronsaft i en gryde. Bring gryden i kog og lad saften koge i et par minutter, indtil sukkeret er opløst.
  • Hæld saften på skoldede og evt. atamonskyllede flasker og lad den afkøle.
  • Ved servering fortyndes saften med vand eller danskvand efter smag.
  • Holdbarheden er min. 2-3 mdr, hvis flaskerne har været grundigt rengjorte. Saften kan desuden fryses. Opbevar saften på køl, når flasken er åbnet.

Noter til opskriften. 

Skal saften drikkes i løbet af kort tid, er det ikke nødvendigt at skolde og skylde flaskerne med atamon eller alkohol. Så hældes kirsebærsaften bare i en lille kande eller lignende, og opbevares på køl. Holdbarheden er 1-2 uger. 
 

Tips til opskriften.

Man kan sagtens lave kirsebærsaft af frosne kirsebær. Så har du en posefuld i fryseren, så er det oplagt at lave saft. Vær dog opmærksom på, at saften måske kræver lidt ekstra sukker, da en smule af bærrenes sødme nedbrydes ved frysning. Smag derfor på saften, og tilsæt sukker efter smag og behag.

Kirsebærsaft kan holde sig i lang tid, da den relativt store sukkermængde virker konserverende. Alligevel anbefaler jeg, at hælde flasken på skoldede flasker, der er skyllet med atamon eller alkohol, hvis saften skal holde sig i mere end 1-2 uger. Mindre portioner, der skal drikkes i løbet af kort tid, kan bare hældes i en kande eller flaske, og opbevares på køl. Saften kan desuden fryses, hvis det er nemmere at gemme saften i fryseren.

Subscribe
Notify of
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Pia
11 år siden

Hey.. Næsten overfor jeres hotel, ligger Wittenberg platz (v. stationen) og der er nogle gange marked med oste, kager, grøntsager, sandwich osv osv.. Et lille bitte marked, men med gode oste og nogle gode bagte kartofler med fyld :-).

God tur 🙂

Steffen
11 år siden

Hej.
Tak for en god og flot madblog.
I skal helt klart prøve at få bord på unsicht-bar(dunkelrestauant http://www.unsicht-bar-berlin.de) Det er en kæmpe stor oplevelse og god mad til prisen. Ca 50 € for en 3 retters menu som næsten spises med fingerene. Ligger tæt på U-bahn Weinmeisterstr. Linie U8

Bianca
11 år siden

Nøjs det lyder ellers godt. Selvom jeg har været på rov hos min mors nabo vil jeg dog nok nyde bærrene på anden vis, for som du skriver så skal der jo en del til. 😉
Lyder rigtig dejligt med en tur til Berlin. Manden og jeg havde også snakket om det, men så kom vi til at tage på familietur til Kos istedet. 😉
Glæder mig til at læse om jeres tur. Mon ikke der kommer masser af inspiration som kan bruges når vi kommer afsted en dag 🙂
Håber ellers I nyder sommeren!
Knus

Bianca
11 år siden

JAH! Så skal jeg bare have din blog med mig når vi en dag smutter afsted 😉 Hehe. Ej ville være skønt med en god inspiration 🙂 Elsker at læse dine ferieeventyr. Du fortæller så fint.
Jeg har allerede guffet godt i kirsebær og nydt solen. Mums 🙂 Så må jeg se om ikke resten skal bruges til en god dessert en dag. De kommer nok i fryseren.
Fordej til honningkager – jamen det skal vi da! Det havde jeg da helt glemt. Går i sving lige så snart jeg kan. Skal nok give besked. Hvad med dig? Har du fået din igang?

Bianca
11 år siden

Selvom jeg ikke lige får skrevet til dine rejseindlæg bliver der helt sikkert læst med. Læser dog på mobilen og er ikke så hurtig til at få svaret på det lille bitte tastatur, så vupti er der nogle små hænder, der lige skal se hvad mor laver og så når jeg det bare ikke.
Nyder din fine beretning om Berlin. Er SÅ klar på at tage afsted. Så det er nok meget godt at hverdagen holder mig travlt beskæftiget 😉
Har du fået startet honningdejen op? Jeg brugte hård honning sidste år og det bliver hårdt at ælte, men smager super godt. Er ikke kommet igang endnu, men det er kommet på listen af gøremål 😉

Lone
11 år siden

hej – jeg har adgang til masser af sorte/sure kirsebær, så din opskrift på saft skal da prøves her i aften.
Har lige været fem dage i Berlin, og kan da anbefale værtshuset Klo i en sidegade til Ku’dam. Der er ret underholdende, hvis man ikke er for sart;)

Angrboda
10 år siden

Hej,

Vi er i vinter flyttet i eget hus og har et lille kirsebærtræ i haven. Har i dag plukket den første høst af kirsebær, ca 1200g. Tusind tak for denne opskrift. Den er hermed afprøvet og gav ca. en halv liter. Det var jo vanvittigt nemt! Jeg har allerede masser af ideer til variationer, selv om vi ikke engang har smagt den endnu. Den er lige blevet færdig og står og køler. 🙂

Jeg tænkte om du havde overvejet ved frysning at bruge isterningposer istedet for flasker?

Ulla Puck
5 år siden

Hej
Googlede mig frem til din side, da jeg har været til “pluk selv” arrangement på Frederiksdal Kirsebærvin og har en masse bær (og man kan jo ikke lave kirsebærvin af dem alle).
Saften er en god ide og især det med at fryse det i plastflasker.
Tak for ideen.
Kh Ulla