Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Kokostoppe med kondenseret mælk – nem opskrift.

9 kommentarer
Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift kokostoppe med kondenseret mælk på et gråt fad med et blåt viskestykke ved siden af

Hvis du er vild med kokostoppe, så vil du formentlig elske de her kokostoppe med kondenseret mælk. Bare 2 ingredienser, nemlig kokosmel og en dåse kondenseret mælk, og så har du de lækreste kokostoppe med let sprød og karamelliseret overflade og en dejlig blød og klistret midte.

Nem opskrift på kokostoppe.

Ret skal være ret, det er jo ikke fordi, det er specielt svært at lave kokostoppe. Men det er altså endnu nemmere, når der blot er tale om 2 ingredienser, der skal vendes sammen, og man hverken skal tænke på æg eller sukker. Den kondenserede mælk er sødet og indkogt i sig selv, så der skal ikke tilsættes yderligere sukker til opskriften.

Det er ikke bare ingredienslisten, der er nem. Kokosmassen er faktisk også en smule nemmere at arbejde med, end min traditionelle opskrift på kokostoppe (eller kokosmakroner), som jeg normalt laver. Kokosmassen er nemlig en lille smule mere klistret, når den er lavet på kondenseret mælk. Og det forhindrer toppene i at smuldre alt for meget, når de skal formes.

Tip! Se også mine bedste tips til kokostoppe under opskriften.

Opskrift kokostoppe med kondenseret mælk på et gråt fad med et blåt viskestykke ved siden af
4,19 fra 11 stemmer

Kokostoppe

Bagetid15 minutter
Samlet tid25 minutter
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 250 gr kokosmel
  • 1 ds kondenseret mælk
  • 100 gr chokolade (kan udelades)

Fremgangsmåde

  • Kom kokosmel og kondenseret mælk i en skål og rør det sammen til en klistret masse.
  • Form massen til ca 20 kugler eller toppe, der placeres på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag ved 175 °C (varmluft) i ca. 15 minutter, indtil toppene er gyldne.
  • Når kokostoppene er afkølede, kan de evt. dyppes i smeltet chokolade.
  • Kokostoppene kan holde sig i en lufttæt dåse i ca. 4-5 dage. De kan desuden fryses.

Noter til opskriften. 

Hvis du stiller kokostoppene på køl i ca. 1 time, i stedet for at bage dem, og efterfølgende overtrækker med lys eller mørk chokolade, så får du de lækreste, hjemmelavede bounty.
 

Tips til opskriften.

Det er ikke en fejl, at der ikke skal tilsættes sukker til kokostoppene. Kondenseret mælk er en blanding af sødmælk og sukker, der er kogt ind til en tyk og flydende masse, og det søder rigeligt i sig selv. Har du prøvet at lave karameller med kondenseret mælk, så ved du måske også, at den kondenserede mælk giver en skøn og let sprød, karamelliseret overflade til de færdige kokostoppe, og den skønneste smag.

Hvis du stiller kokostoppene på køl i ca. 1 time i stedet for at bage dem, og efterfølgende overtrækker dem med lys eller mørk chokolade, så får du de lækreste, hjemmelavede bountybarer. Se evt. min opskrift her.

Kondenseret mælk findes i de fleste supermarkeder. Det står som regel sammen med de øvrige bageartikler, og opbevares i små dåser. Indholdet er gerne 397 gr. Vil du ikke bruge hele dåsen på én gang, så kan resten af den kondenserede mælk gemmes på køl i en lille bøtte med låg i ca. 3-4 uger.

Se også – Nem karamelmousse I Saltkaramel is I Nem banoffee pie i glas

Opbevaring af kokostoppe.

Jeg bager ofte kokostoppe med kondenseret mælk, hvis jeg har en rest. Fx har jeg indimellem en halv dåse kondenseret mælk, som er blevet til overs fra andre projekter. Og så er det jo genialt, at den kan bruges til en portion hurtige kokostoppe. Har jeg en halv dåse, så laver jeg selvfølgelig bare en halv portion af ovenstående opskrift.

Kokostoppene holder sig lækre og svampede i ca. 4-6 dage, hvis de pakkes i en lufttæt beholder. Fx en dåse, bøtte med låg eller lignende. Vil du gerne have, at de skal holde lidt længere, så kan du også fryse dem ned. Så er holdbarheden ca. 3-4 måneder. Lad kokostoppene optø ved stuetemperatur på køkkenbordet i ca. 30 minutter inden servering.

Subscribe
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Hanne
6 måneder siden

5 stars
Super nemme at lave og smager af mere 😋😋

Pia
6 måneder siden

Lyder lækkert og nemt, men jeg er i tvivl om den kondenseret mælk skal koges i dåsen inden brug?
På forhånd tak
Vh

Dorthe
1 måned siden
Svar  Pia

Skal den ikke. Den er klar til brug

Birthe
2 måneder siden

Hvor meget kokosmel skal man bruge

Mette
1 måned siden

Mine blev desværre forfærdelig tørre.