Kransekage – kransekagetop med 8 ringe.

Herhjemme skal der kransekage til nytårsaften. Og i årenes løb har vi lige så stille bevæget os fra kransekagekonfekt og kransekagestykker til en rigtig kransekagetop med masser af pynt på. Men uanset hvad man vælger at bage, så kan de fleste af os vist blive enige om, at hjemmelavet kransekage smager helt vidunderligt.

Se også – Kransekagekonfekt I Kransekagestykker I Nøddekurve til is. 

Opskrift på hjemmelavet kransekage.

Jeg skal ærligt indrømme, at min første kransekage ikke var specielt elegant. De er blevet væsentlige finere med årene. Men det ændrer nu ikke på, at der er noget virkelig festligt over en hjemmelavet kransekage. Og øvelse gør som bekendt mester. Dog skal man væbne sig med en smule tålmodighed, hvis man vil lave en kransekage. Man får nemlig det fineste resultat, hvis man bruger lidt tid på at glatte ringene til kransekagen pænt, inden de sættes i ovnen, ligesom det belønner sig at være lidt omhyggelig med at sprøjte glasuren på.

Jeg laver som regel kransekage af 500 gr marcipan, flormelis og æggehvider. Nogle foretrækker dog sukker i stedet for flormelis. Personligt bryder jeg mig ikke så meget om sukker, der knaser i tænderne, imens andre på ingen måde vil undvære sukkerknas. Så det må vist være et spørgsmål om smag og behag.

Nedenstående opskrift giver en kransekage med 8 ringe og en lille kugle på toppen, som passer til 10-15 personer. Antallet afhænger selvfølgelig lidt af, hvor meget kransekage, man spiser. Men er man 15 personer, så er der et pænt stykke pr. mand. Og det er i grunden nok meget passende ovenpå en ordentlig nytårsmiddag med dessert og kaffe.

Tip! Se mine bedste tips til bagning + opbevaring/frysning af kransekage under opskriften. 

3,82 fra 27 stemmer

Kransekage (8 ringe)

Bagetid15 minutter min

Samlet tid1 time t 30 minutter min

Antal: 12 personer

Print opskrift

Pin opskrift

Føj til madplan (Medlemsfunktion)

Ingredienser

• 500 gr ren marcipan (fx Anton Berg eller Odense)
• 50 gr flormelis (der kan også bruges sukker)
• 4 spsk æggehvide (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)

Glasur (royal icing)

• 100 gr flormelis
• 2 spsk æggehvide (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)

Desuden

• flormelis til udrulning
• evt. smeltet, mørk chokolade

Fremgangsmåde

• Pluk marcipanen i mindre stykker og kom den i en skål.
• Tilsæt flormelis og æggehvide og ælt sammen til en glat og ensartet kransekagemasse. Konsistensen skal være formbar - lidt som modellervoks.
• Kransekagemassen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med K-spaden.
• Drys flormelis på bordet og rul kransekagemassen ud til lange pølser med en tykkelse på 1½-2 cm.
• Bank den side af pølsen, der vender ind mod dig selv, let med håndroden, så den trykkes ned mod køkkenbordet og bliver let trekantet.
• Skær pølserne ud i 7 stykker med 3 cm's forskel - 8 cm, 11 cm, 14 cm, 17 cm, 20 cm, 23 cm og 26 cm. Af den resterende dej formes en lille kugle til toppen af kagen.
• Form pølserne til kranse ved at lukke enderne sammen. Den glatte side, der har vendt ned mod bordpladen, er pænest, så det skal være ydersiden. Det kan være lidt besværligt at samle de helt små ringe pænt, men det bliver nemmere, når ringene bliver større.
• Læg ringene på en bageplade beklædt med bagepapir. Kniber det med plads så kan de allermindste ringe godt være indeni de største.
• Man kan evt. fugte fingrene let med vand og glatte ringene ved lukningerne.
• Læg et stykke bagepapir over pladen med ringene og derefter en bageplade. Giv pladen et let pres med håndfladerne og fjern den + bagepapiret igen. Dermed får alle ringene nogenlunde samme højde og en fin, lige overflade, så kransekagen bliver lige, når den skal samles.
• Bag ringene ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil de er gyldne. Afkøl dem herefter på ovnristen, indtil de er helt kolde.
• Smelt chokoladen i en dyb tallerken over vandbad eller i mikrobølgeovnen og dyb bunden af hver kransekagering i chokolade. Læg ringene på et stykke bagepapir, indtil chokoladen er tør.
• Rør flormelis sammen med æggehvide til en fast glasur. Måske skal der bruges lidt ekstra flormelis eller æggehvide. Glasuren skal kunne danne små toppe, når der røres i den, og konsistensen skal være så fast, at glasuren ikke løber, når den sprøjtes på.
• Kom glasuren i en sprøjte- eller frysepose og klip et lille hul. Hellere for lille end for stort. Man kan altid klippe hullet større.
• Læg den største kransekagering på et fad og sprøjt glasuren ud i et fint zigzag mønster. Læg den næststørste kransekagering oveni den våde glasur og sprøjt glasur på den. Fortsæt indtil der ikke er flere ringe. Slut af med den lille kransekagekugle på toppen.
• Lad glasuren blive helt tør, inden kransekagen pyntes med konfetti, knallerter, flag, parasoller og serpentiner.
• Kransekagen kan sagtens laves flere dage i forvejen. Den skal bare pakkes godt ind i en plastpose, så den ikke udtørrer. Kransekagen kan desuden fryses. Læs evt. mere under opskriften.

 

Se også - 

 

Kransekagekonfekt

 

Kransekagestykker

 

Bagning af kransekager.

Jeg former gerne kransekage-ringe med 3 cm’s forskel, hvilket jeg synes, giver det mest harmoniske udseende til den færdige kransekage. Er man mere til en lille tyksak, så kan man lave ringe med 4 cm’s forskel og skal kagen være høj og slank, så kan man lave ringe med 2 cm’s forskel.

Jeg bruger ikke specielt meget æggehvide, når jeg laver kransekagemassen. Bare lige nok til at lave en sammenhængende dej, som er formbar. Jeg har tidligere prøvet opskrifter, hvor der skulle tilsættes væsentligt mere æggehvide til dejen. Men desværre er det også ofte endt med, at mine kransekager hævede helt vildt op i ovnen, hvorefter de revnede og faldt sammen. Det gav i sagens natur ikke nogle specielt pæne kransekager, så i dag bruger jeg kun en ganske lille smule æggehvide.

I de senere år er jeg for øvrigt begyndt at bage kransekage-ringene i lidt længere tid ved svagere varme. Traditionelt bages kransekage ved høj varme i kort tid. Men jeg oplevede altså, at mine kransekager blev mørke udenpå og “rå” indvendig. Dette gør, at kransekagen bliver nærmest umulig at samle, fordi den bliver alt for blød, så de nederste ringe slet ikke kan holde vægten af de øverste. Derfor bager jeg i stedet ringene ved 200 °C i lidt længere tid, og så bliver konsistensen perfekt.

Opbevaring og frysning af kransekagetop.

Det tager lidt tid at lave en kransekage, og derfor er det jo helt perfekt, at den sagtens kan laves i forvejen. Laver man sin kransekage 3-4 dage i forvejen, så kan den uden problemer gemmes i en stor, lufttæt pose, fx en frysepose. Og vil man være i ekstra god tid, så kan den også fryses. Der er mange, der foretrækker en kransekage, som har været frosset, fordi konsistensen så bliver ekstra sej og lækker.

Faktisk bliver størstedelen af de kransekager, der sælges rundt omkring i bagerbutikkerne, allerede lavet i november måned og frosset ned. Jeg har arbejdet i 4 forskellige bagerier og alle stederne blev kransekagerne lavet i løbet af efteråret og optøet i dagene op til nytår.

Man kan i teorien lave kransekagen helt færdig og efterfølgende sætte den i fryseren. Dog anbefaler jeg, at man fryser ringene ned enkeltvist og først pynter og samler kagen efter optøning. Det giver langt det pæneste resultat, da glasuren godt kan blive lidt snasket eller drysse af efter en tur i fryseren.

Bliver der rester af kransekage fra nytår, så kan de også uden problemer komme en tur i fryseren. Det gælder både kransekagekonfekt, stykker og top. Også selvom de har været frosset tidligere. Og så er det jo supernemt lige at tage et par stykker op og lade dem optø på køkkenbordet i ca 30 minutter, når lysten til kransekage melder sig.