Hvad enten man har spist en 3, en 5 eller måske en 7-retters menu nytårsaften, så kan de fleste blive enige om, at der skal være plads til et lille stykke kransekage til champagnen, når klokken slår tolv! Og spørger man mig, så kan man lige så godt lave den kransekage selv, for jeg har arbejdet i tilpas mange bagerier til at vide, hvad jeg snakker om, når jeg siger, at den hjemmelavede kranskage er både billigere, bedre og (mega meget) friskere, end den man køber i supermarkedernes bagerier.
Jeg laver gerne en kransekagetop. Nogle år bliver det 9 ringe, andre 8 ringe – det kommer lidt an på, hvor høj eller bred jeg ønsker den færdige kransekage, men mængden er jo den samme og bliver altid lavet af 500 gr marcipan. Det er jo så blevet en smule vanskeliggjort af, at man fra diverse producenters side har besluttet, at man nu producerer marcipan i pakker á 200 gr, 375 gr, 400 gr og 600 gr, men de 50 gr sukker/flormelis og 3 spsk æggehvide holder nu stadig meget godt, uanset om man bruger 400 eller 500 gr marcipan (selvom der selvfølgelig bliver en ring mindre på kransekagen).
Det vigtigste er, at der ikke kommer for meget æggehvide i kransekagemassen, for æggehviden får kransene til at hæve under bagningen (nærmest soufflere), så de krakelerer og derefter falder sammen, når man tager dem ud af ovnen. Tro mig – jeg har smidt lidt for mange kransekager ud til, at jeg laver den fejl igen og følger en opskrift med alt for meget æggehvide i.
Opskrift og mål på ringene kan findes her for en top med 9 ringe (den høje og meget slanke model) og her for en top med 8 ringe. Som sagt er mængden af marcipan og kransekage den samme for de to opskrifter, men målene på ringene er lidt forskellige.
Har man ikke lige mod på at bage en kransekagetop, eller skal man bare ikke bruge så meget, kan man i stedet bage nogle små kransekagestykker som dem på billedet, eller man kan lave små stykker kransekagekonfekt med en sprøjtepose. Og bliver der rester, så kan både toppe og stykker selvfølgelig kommes i fryseren og gemmes til en anden god gang.
Kransekage har for øvrigt godt af at blive frosset. Det gør den ekstra sej og lækker, men nogle gange synes jeg også, at kransekagen kan have tendens til at blive lidt blød og våd under optøning, så jeg fryser kun kransekagestykker og konfekt, aldrig en hel top – det skulle da lige være evt. rester.
I stedet bager jeg kransekagetoppen et par dage før nytår og opbevarer det hele i en lufttæt bøtte eller på en tallerken med en stor frysepose omkring. Jeg sprøjter glasur på ringene og samler toppen d. 30. eller 31. december og jeg synes stadig, jeg får lækker, sprød og let sej kransekage – også selvom den ikke kommer i fryseren.