Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Bang bang kyllingespyd med chili mayo.

0 kommentarer
Airfryer opskrifter, Fjerkræ, Hovedretter, Hverdagsmad, Lette retter, Opskrifter, Snacks, Weekendmad
Gå direkte til opskriften
Opskrift bang bang kyllingespyd med chili mayo på et sort tallerken med en skive lime og persilledrys

Bang bang kyllingespyd har gået deres sejrsgang på diverse sociale medier det sidste års tid, og det er ikke uden grund. De saftige, krydrede kyllingespyd med den lækre og let klistrede glaze og en lille snert af chili og varme i munden, er virkelig lækre. Så har du endnu ikke prøvet bang bang kyllingespyd, så skal du virkelig unde sig selv at lave dem.

Bang bang kyllingespyd med chili mayo.

Selve navnet bang bang kyllingespyd dækker vidst mest over smagen af de krydrede kyllingespyd, som godt kan varme lidt. Men det er jo ikke anderledes, end at du selv er herre over, hvor meget eller lidt, kyllingen skal krydres. Er der mindre børn, der skal spise med, så kan det være en idé at holde lidt igen. Men ellers kan du snildt give den gas både mht. krydringen af kyllingestykkerne og glazen.

Glazen udgøres af en krydret chilimayo. Og hvis du synes, det lyder lidt mærkeligt, at pensle kyllingespyd med mayonnaise, så kan jeg berolige med, at resultatet bliver så godt. Mayonnaisen smelter let, og sætter sig som en blank overflade på de varme kyllingespyd, og det smager fantastisk. Saftige, krydrede og snaskede kyllingespyd, som er perfekte til aftensmad, som snack, i madpakken eller i picnickurven. Fx sammen med grøntsager i stave, en lækker dip og hjemmebagte pølsehorn.

Tip! Se mine bedste tips til bang bang kyllingespyd under opskriften.

Opskrift bang bang kyllingespyd med chili mayo på et sort tallerken med en skive lime og persilledrys
Ingen bedømmelser

Kyllingespyd med chili mayo

Bagetid10 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 450 gr kyllingebryst
  • 2 spsk olie
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk tørret oregano
  • salt og peber

Chili mayo glaze

  • 0,5 dl mayonnaise
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 2 spsk limesaft

Desuden

  • 8 stk grillspyd (af bambus eller metal)

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingen i strimler og kom dem i en skål.
  • Tilsæt olie, presset hvidløg, paprika, oregano, salt og peber og bland det hele.
  • Træk kyllingen på 6-8 spyd af træ eller metal. Bruges træspyd så lad spyddene trække i koldt vand i ca. 20 minutter inden brug.
  • Tilberedning i ovn: Placér spyddene på en bageplade med bagepapir. Steg dem ved 190 °C (varmluft) i ca. 12-14 minutter, til kyllingen er gennemstegt.
  • Tilberedning i airfryer: Placér spyddene i trådkurven/på risten. Tilbered ved 180 °C i ca. 10-12 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Vend evt. spyddene halvvejs.
  • Rør mayonnaise, chilisauce og limesaft sammen, og pensl de nystegte kyllingespyd med blandingen. Drys evt. med hakket persille.
  • Servér spyddene varme eller kolde til hovedret, som snack eller i madpakken.
  • Spyddene kan holde sig i 2-3 dage på køl. De kan desuden fryses.

Noter til opskriften.

 
Om sommeren er det oplagt at grille kyllingespyddene, i stedet for at tilberede dem i ovn eller airfryer. Spyddene skal have ca. 4-5 minutter på hver side ved indirekte varme, indtil kyllingen er gennemstegt. Herefter pensles spyddene med chili glaze. 
 

Tips til opskriften.

Kyllingespyddene kan både tilbederes i ovn, i airfryer, på grill og på panden. Steges spyddene på panden, kan det være en god idé at komme lidt olie på panden. Så risikerer du ikke, at spyddene sætter sig fast og krydderierne begynder at brænde.

Chili mayonnaisen pensles på de varme kyllingespyd, hvorefter den nærmest sætter sig som en blank glaze på kødet. Min glaze er smagt til med sød chilisauce (den asiatiske og let gennemsigtige variant) og limesaft. Men du kan sagtens tilføje mere “kapoow” til smagen ved at bruge chilipulver, friskhakket chili eller en sød chilisauce med mere styrke.

Se også – Chili cheese top snacks I Indbagte rejer I Pølsehorn

Glazen passer perfekt til spyd med kyllingebryst. Men den smager også skønt til kyllingekødboller eller små kødboller af svine- eller oksekød trukket på spyd. Og selvfølgelig kan du også vende såvel kyllingebryst som kødboller i glazen uden at trække kødet på spyd. Prøv også at trække store, rå rejer på spyd og tilberede dem i ovn, på grill eller pande, og så pensle med chili mayonnaisen til sidst. Mums.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer