Herhjemme hos os er vi jo en lille smule bidt af USA og er der noget de kan finde ud af “over there”, så er det jo at fejre efterår på den helt rigtige og hyggelige måde med masser pynt og traditioner, græskar, Halloween og Thanks giving, hvor der serveres kalkuner på størrelse med svaner – og også gerne lidt større.
Noget andet, som også hører til det amerikanske efterår, er massevis af pie’s, som laves med årstidens frugt og grønt og det kunne eksempelvis være apple pie, sweet potato pie og pumpkin pie eller græskartærte. Herhjemme er der endnu ikke rigtigt tradition for at lave græskartærter, i hvert fald ikke hvad jeg ved af, men græskarlygterne har vi til gengæld taget til os og de står i disse dage i haverne og på fortrapperne og pynter og lyser op. Derudover er der ingen tvivl om, at både hokkaido græskar og butternut – som ret beset er en squash – efterhånden fylder en del, både i butikkerne og i det salte køkken, så det kan jo være, at græskartærterne kommer snigende i kølvandet på de lækre græskarsupper og hvad man ellers kan finde på at bruge de fine gule og orange basser til.
En græskartærte kan være et lidt specielt bekendtskab og der er ingen tvivl om, at man skal være glad for krydderier, hvis man for alvor skal sætte pris på sådan et stykke. Nedenstående opskrift er moderat krydret og man kan skrue op eller ned for niveauet alt efter smag og behag, men kan man lide smagen af varme julekrydderier, så er der ingen tvivl om, at man hurtigt vil komme til at sætte pris på den skønne tærte. Derudover er det vigtigt, at man venter med at spise tærten, til den er afkølet, for modsat alt muligt andet bagværk, så smager en græskartærte rent ud sagt ikke specielt godt, når den er lun. Desuden har græskarfyldet en ret blød konsistens, så længe det er varmt, så her gælder det altså om lige at væbne sig med lidt tålmodighed, men så kan man til gengæld glæde sig over, at tærten kan holde i flere dage og nærmest bare blive bedre af at stå og trække.
Græskarpuréen kan man købe på dåse i større supermarkeder – dåserne står under amerikanske og engelske fødevarer og der er ingen tvivl om, at det er de færreste amerikanere, der rent faktisk kunne finde på at lave puréen selv. Til gengæld koster sådan en dåse puré omkring 40-50 kr herhjemme og det er jeg altså for nærig til at betale, når man kan få et helt hokkaido græskar til 20 kr. Man kan faktisk også bruge fyldet fra en græskarlygte (minus trevler og kerner, selvfølgelig), men vær opmærksom på, at de ofte er lidt mere vandholdige, så der skal måske bruges en smule mere, for at få samme mængde færdig puré. Bruger man hokkaido eller butternut squash, så lav evt. suppe på halvdelen og brug så den anden halvdel til en tærte – laver man en stor portion puré, kan den også sagtens gemmes på køl eller i fryseren i op til et år. Jeg skar omkring 550 gr græskar ud i tern, som jeg bagte, og det passede lige med lidt over 3 dl til tærten og så tog jeg en smule fra til en portion pumpkin spice sirup.
Amerikanerne spiser fx pumpkin pie til dessert efter en god Thanks giving dinner, så hvis man er hoppet med på den bølge, så er dette her den oplagte dessert. Jeg selv har stadig til gode, at prøve kræfter med en rigtig Thanks giving kalkun med hele tilbehøret, men det kunne bestemt være en sjov udfordring og også et projekt, som man kunne kaste sig over sammen med familien eller gode venner. Hvis de mange retter uddelegeres og det ikke bare er en enkelt person, som skal stå for hele projektet, er jeg ret sikker på, at det kan blive en ret fornøjelig og ikke mindst velsmagende middag.
Krydret pumpkin pie.
10-12 stk
ca 450-500 gr græskar uden skal – skåret i grove tern (fx hokkaido eller butternut squash)
Tærtebund.
50 gr flormelis
150 gr hvedemel
75 gr smør
1 æg
Tærtefyld.
3 æg
50 gr brun farin
100 gr sukker
2 spsk ahornsirup – kan udelades
1 dl mælk
1 dl fløde
2 spsk hvedemel
1 nip salt
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt muskat
Fordel græskarstykkerne i en bradepande med bagepapir i bunden. Læg stanniol over og bag græskarstykkerne i ovnen ved 125 grader – ikke varmluft – i ca. 2 timer. Lad herefter fadet stå på eftervarmen i yderligere en time, inden græskarstykkerne hældes i en skål og blendes til en glat puré med en stavblender. Men kan også bruge en food processor eller en blender. Sæt puréen til side og lav imens tærtedejen.
Flormelis og hvedemel blandes i en skål og smørret smuldres i blandingen. Saml hurtigt dejen med ægget og lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Udrul tærtedejen og beklæd en tærteform (22-24 cm i diameter) med dejen. Prik bunden med en gaffel og forbag den evt i 10 minutter ved 190 grader.
Til tærtefyldet piskes græskarpuréen (ca. 3 dl) sammen med æg, brun farin, sukker til en ensartet masse. Tilsæt herefter ahornsirup, mælk, fløde, hvedemel, salt og krydderier. Fordel fyldet i tærtebunden og bag tærten ved 175 grader (ikke varmluft) i 40-50 minutter til tærten er gylden på overfladen og har sat sig. Den må gerne være en lille smule bævrende når den tages ud – den skal nok blive mere fast, når den afkøles. Afkøl tærten og server den kolde tærte med letpisket flødeskum.
Note. I stedet for at bage græskarstykkerne kan de koges møre i kogende vand i ca. 10 minutter. Hæld herefter vandet fra græskaret og blend til en cremet puré med en stavblender.
Skal kagen være køleskabskold eller bare stuetempereret? Jeg er blevet temmelig vild med græskar, men har pie’en til gode. Familien er ikke helt med mig på dillen, men spiser græskarboller med velbehag. Imens har jeg masser af græskarpure for mig selv, der efterhånden er brugt på alle mulige sjove måder. Jeg er virkelig blevet glad for at koge det til græskarsmør og røre et par spsk. i havregrød. Det bliver så lækkert.
Kh.
Anne-Marie
Anne-Marie – Vi har bare haft den stående på køkkenbordet, så svaret må vist være stuetempereret, men folks smagsløg varierer jo – personligt foretrækker jeg fx iskold chokolade lige fra køleskabet, så jeg tror, at du må prøve dig lidt frem 😀
Herhjemme er vi heldigvis begge 2 begejstrede for græskar, men det er nu mest som suppe eller bagt med krydderier som tilbehør til maden, at vi spiser det. Måske skulle vi prøve at lave græskarsmør 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine