Lagkagebunde er noget af det nemmeste at lave. Samtidig er det sjovt nok et af de steder, hvor rigtig mange af os – mig selv inklusive – springer over, hvor gærdet er lavest. Jeg kan i hvert fald ikke se mig fri for indimellem at købe lagkagebunde hos bageren. Måske fordi lagkager ofte hører sammen med fødselsdage, hvor man som regel har andre ting at lave. Men smagsforskellen er altså til at føle på. Og jeg kan virkelig anbefale at bage bundene selv.
Hjemmelavede lagkagebunde.
Dejen til hjemmelavede lagkagebunde består af æg, sukker, hvedemel og bagepulver. Jeg har så udviklet en smule på min egen opskrift i årenes løb og bl.a. tilsat vaniljesukker og erstattet lidt af hvedemelet med kartoffelmel, som giver endnu mere luftige bunde. Men vil man gøre det helt simpelt, så kan man altså bage hjemmelavede lagkagebunde på kun 4 ingredienser. Og nej, der skal ikke fedtstof i dejen. En lagkagebund skal være helt let og luftig, så ingen smør eller olie i dejen.
Derudover er det vigtigt, at man er lidt forsigtig, når de tørre ingredienser (hvedemel mm) skal vendes i æggesnapsen, så man ikke får slået al luften ud af æggesnapsen. Brug gerne en si til at sigte de tørre ingredienser ud over æggesnapsen og vend så forsigtigt dejen sammen med en dejskraber. Så skal de hjemmelavede lagkagebunde nok blive både høje, flotte og luftige.
Tip! Se tips til opskriften og ideer til lagkagefyld under opskriften.
Lagkagebunde
Ingredienser
- 4 æg
- 140 gr sukker
- 2 tsk vaniljesukker (kan udelades)
- 125 gr hvedemel
- 25 gr kartoffelmel (kan erstattes af hvedemel)
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 tsk groft salt
Fremgangsmåde
- Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk til en lys og luftig æggesnaps.
- Bland hvedemel, kartoffelmel, bagepulver og salt og sigt det over æggesnapsen (hæld det igennem en si).
- Vend forsigtigt melblandingen i æggesnapsen med en dejskraber, så luften ikke slås ud af dejen.
- Læg et stykke bagepapir i spænd i bunden af en springform (ca 22 cm) og pensl evt. formens kanter med lidt fedtstof.
- Fordel dejen i springformen. Lav gerne en lille fordybning i midten af dejen – det forhindrer den i at hæve alt for meget op i midten under bagningen.
- Bag lagkagebunden ved 190 °C (alm. ovnfunktion) i 25-30 minutter, indtil den er gyldenbrun og gennembagt.
- Lad bunden køle helt af på bageristen. Del den herefter i 3 lige tykke lagkagebunde med en skarp kniv.
- Kagebunden kan sagtens bages dagen i forvejen, men vent gerne med at dele den i 3 bunde. Bundene kan desuden fryses – læg gerne et stykke bagepapir imellem hver bund.
Tips til opskriften.
For at få så luftige bunde som muligt, er det vigtigt, at man får pisket en luftig æggesnaps. Det tager lidt tid, og har man en køkkenmaskine, så kan jeg helt klar anbefale, at man lader den gøre arbejdet for sig. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at piske en luftig æggesnaps med en håndmikser, hvis man er lidt tålmodig.
Vil man gerne lave kakaobunde, så kan man tilsætte 2-3 spsk god kakaopulver til dejen. Kakaoen skal bare blandes med de tørre ingredienser og sigtes i dejen, så det er lige ud ad landevejen.
Se også – Valnøddelagkage fra Svinkløv I Rutebilslagkage I Sommerlagkage med jordbær
Udskæring af kagebunde.
Det kan være sin sag at få en friskbagt lagkagebund delt pænt i 3 mindre bunde. Mit bedste tip er derfor, at man venter til bunden er helt afkølet. Og evt til dagen efter, hvis man har bagt bunden i god tid forvejen. Lagkagebunden kan nemlig sagtens holde sig natten over, hvis den pakkes godt ind i en stor frysepose eller lignende.
Brug sytråd.
Det er nemmest at bruge en stor, savtakket kniv, når bunden skal deles i 3. Er man ikke helt gode venner med kniven, så kan man også bruge et stykke kraftigt sytråd. Tråden vikles rundt om bunden og strammes, indtil sytråden har “skåret” hele vejen igennem bunden og delt den. Er man bange for at skære skævt, så kan sytråd indimellem være vejen til lidt mere “lige” lagkagebunde.
Lagkagebunde i bradepande.
Skal du lave lagkage til mange mennesker, så kan det være nemmere at lave en firkantet kage. I det tilfælde kan du vælge at bage helt flade bunde, som ikke skal deles på midten, men blot skæres ud i passende størrelse. Det gøres ved at brede dejen ud i et tyndt lag (ca. 1-1,5 cm) på en bageplade/bradepande beklædt med bagepapir. Efterfølgende skal dejen bages, til den bliver gyldenbrun på toppen – ca 15-20 minutter ved 190 °C (varmluft). Skal du bage en stor lagkage, er der til 1 lagkagebund i opskriften.
>> Se alle mine bedste kageopskrifter lige her
Fyld til lagkager.
Der er virkelig mange muligheder, når det gælder fyldet til en rigtig god lagkage. Den helt klassiske udgave er vel nok at lægge lagkagebundene sammen med syltetøj og en god vaniljecreme og pynte med flødeskum. En nem og enkel lagkage, som jeg husker dem fra fødselsdagene, da jeg var barn og som kan pimpes yderligere med forskellige former for frugt og bær. Vil man gerne have en lidt mere luftig creme, så kan jeg anbefale, at man i stedet laver en vaniljeflødecreme på en blanding af vaniljecreme og flødeskum. Det er den slags creme, som bruges i en othellolagkage, og den er virkelig nem at lave selv.
Endelig kan man lægge sine lagkagebunde sammen med forskellige slags mousser. Det kræver dog, at man er ude i god tid, da mousserne skal have tid til at sætte sig. Derfor ender jeg ofte med at bruge hindbærskum i stedet for, ligesom jeg har gjort i denne her skønne pandekage lagkage. Det sød-syrlige hindbærskum passer perfekt til en sød lagkage, og det kan laves på under 10 minutter.
Tak for gode ideer – jeg har lært kun at bruge kartoffelmel til lagkagebunde og roulader. Nemt og lækkert.
Judith – Altså udelukkende kartoffelmel og slet ikke en smule hvedemel? Det har jeg vist aldrig hørt om tidligere 🙂
Super opskrift – tusind tak. Da jeg har en svigerdatter der er glutenfri, prøvede jeg opskriften med 150 g kartoffelmel stedet for hvedemel og kartoffelmel blandet sammen. Ellers fulgte jeg helt opskriften til punkt og prikke.
Det virkede fint.
Jeg synes, at jeg kan huske fra gamle dage at man brugte kartoffelmel i kager. Men måske fordi jeg blev født under den anden verdenskrig.
Annette – Dejligt at det blev en succes 🙂 Jeg har også hørt om lagkagebunde, hvor der skal bruges kartoffelmel, men jeg har aldrig set en opskrift, hvor det udelukkende var kartoffelmel 😀
Hvor i ovnen bager du bundene? Er egentlig ved at bage dem nu og har sat dem næstnederst… er det dumt??
mvh Annemette
Annemette – Nej, det sker der ikke noget ved. Jeg bager gerne det meste i midten eller lidt under midten, så det lyder helt fint 🙂
Den er rigtig nem og bagte fint.
Dog er jeg i tvivl om den kan skæres i tre bunde. Fulgte opskrift til punkt og prikke. Bud på hvorfor den blev til en 2 lags bund?
Samina – Uhhh, det er det evindelige problem, når man bager lagkagebunde. Hvis man får vendt dejen lidt for grundigt sammen, så hæver den ikke heeeelt så højt op og så må man nøjes med 2 bunde. Det er selvfølgelig træls, hvis man skal bruge 3 bunde, men den risiko er der desværre altid. Til gengæld er det jo ret nemt lige at lave en ekstra portion bunde, hvis uheldet har været ude 🙂
Lavede en ekstra, værre var det ikk 😂 Men folk var så vilde med den, de troede ikke jeg havde lavet den. Jeg hældte mælk over den kolde bund og den var SÅ LÆKKER!!
Det er umuligt at dele den i 3. Så misvisende opskrift og billede
Gitte – Øv da – jeg beklager, at du ikke har haft succes med min opskrift. Men billedet er jo ikke mere misvisende, end at jeg har bagt lagkagebundene, delt dem i 3 og taget et billede af resultat. Jeg har jo ikke nogen interesse i at snyde med mine opskrifter og tage billeder af mad, som ikke er lavet ud fra den angivne opskrift.
Kan du evt. være kommet til at bruge en springform, som har været større end angivet i opskriften? Eller være kommet til at åbne ovnlågen undervejs i bagningen? Så kan man godt risikere, at bagværket falder sammen? Derudover har jeg lidt svært ved lige at regne ud, hvorfor din lagkagebund ikke er hævet højt nok op til at kunne deles i 3 bunde.
Kan den også laves glutenfri???
Lærke – Jeg har ikke den store erfaring med at bage glutenfrit, men jeg ved, at Finax laver en glutenfri mel i en rød pakke, som fungerer lidt som hvedemel og som kan bruges til kager. Så du kan evt. prøve dig frem med den 🙂
ok tusind tak
Hej. Hvorfor bliver mine ( ellers pæne bunde )ikke så høje i midten, som i kanten? Har du prøvet det? Hvad gør jeg? På forhånd tak. Vh Gitte
Gitte – Det har jeg ikke prøvet. Tværtimod så er problemet med lagkagebunde – og kager generelt – ofte, at de hæver op i en top på midten, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt, når der er tale om lagkagebunde. Følger du opskriften og laver en lille fordybning i midten af dejen? Hvis det er tilfældet, så prøv evt. at lade være med dette. Fordybningen er for at forebygge, at kagen hæver for meget på midten, men det problemer har du jo helt klart ikke 😀
Jeg vil godt svare på dit spørgsmål Gitte Kiel 😃 For det meste er det fordi, den skal bage lidt længere f.eks. 5 min. Bliver den for mørk læg staniol henover.
Jeg prikker for det meste i min kage (bunde) inde ved midten, med en kødnål el et lille træ grillspyd. Sidder der dej på, skal den bage lidt længere.
Det er fordi den er sidst bagt i midten, da varmen fordeler sig ude fra kanten og indad
Jer der bager til fryseren, deler i bundende inden i fryser? Tænker om de måske bliver tørre, eller om de kan være sværere at skære når de har været frosset?
Birgit – Jeg plejer at dele bundene og så lægge dem sammen igen og pakke dem ind i husholdningsfilm – det fungerer helt fint 😀
Hejsa, alm. ovnfunktion. Er det varmluft eller over/under varme? <3
Sidsel – Det er alm. over/undervarme. Skal det være varmluft, så skriver jeg det altid i mine opskrifter 🙂
Dit spørgsmål er lidt længe siden, men hvis du stadig kun får to bunde er min erfaring, at fejlen kan være el er muligvis æggenes størrelse. Derfor er det en god ide, hvis der er skrevet vægten på æggene.
Jeg bruger selv medium/large og så bruger jeg halv kartoffelmel og halv mel, det syntes jeg giver luftigere bunde
Håber det hjælper lidt
Kan man bage bundene enkeltvis? Altså dele dejen i tre portioner og så kun lav en bund ad gangen så man ikke skal til at skære den?
Lilith – Ja, det kan man helt sikkert. Dog skal bagetiden nok reduceres lidt, når mængden af dej der skal bages bliver tyndere 😀
Jeg køber aldrig bunde mere.
Helle – Hvor er det bare dejligt at høre. Det er nemlig noget så lækkert med de hjemmebagte bunde 😀
Kan anbefale at ligge et vådt/ koldt. viskestykke rundt om formen under bagning, dette gør at du for en nemmere styring i forhold til bagning af midten, gør jeg gerne med alt hvad jeg bager i form, det resulterer i samme højde og gennembagning selv ved høje bagninger i store runde forme😀
Lars – Ja, et “bagebælte” kan virkelig være en god idé, hvis man har problemer med, at dejen laver en top i midten under bagningen. Personligt har jeg sjældent problemer med lige netop lagkagebunde, men jeg bruger det ofte, når jeg laver honning- eller sirupskager, som gerne må stå knivskarpt med flot, blank chokoladeglasur på toppen 😀
jeg har lige bagt 2xl lagkagebunde, som skal bruges i morgen. Superlet og de ser bare gode ud.
Den ene havde jeg tænkt skulle blive til “valnødde”lagkagen, mon ikke jeg kan skifte valnødder ud med pecannødder?
tak for en god opskrift:o)
Lene – Åhh hvor er det dejligt at høre – hjemmebagte lagkagebunde er altså også bare det bedste 😀 Og du kan sagtens erstatte valnødder med pecannødder – smagen er jo stort set den samme 😀
Kan man tilføje noget kakao, så man får mørke kakaobunde i stedet for?
Fie – Ja, det kan man sagtens. Jeg har skrevet lidt om det i teksten der hører til opskriften, så jeg har lige kopieret det ind herunder, så du har lidt at gå efter 🙂
…”Vil man gerne lave kakaobunde, så kan man tilsætte 2-3 spsk god kakaopulver til dejen. Kakaoen skal bare blandes med de tørre ingredienser og sigtes i dejen, så det er lige ud ad landevejen”…
Når at man vælger en firkantet bund hvor stor skal den så være til 8 personer
Pia – Jeg har brugt en form med en diameter på 22 cm, så den firkantede form skal være nogenlunde det samme. Altså ca 20 cm eller deromkring. Er formen lidt større, så lav evt. 1½ portion 😀
Det er ik så svært det med at omregne portioner til andre form-størrelser, men de fleste har glemt simpel matematik.
Hvis din form er rund, så skal du bruge følgende: radius(halv diameter, her 22/11) i anden, altså her ganger du 11 med 11. Det tal ganger du med Pi. Har du som jeg en alm dødsyg iphone-lommeregner, så er der inget Pi tegn, men det er 3,147 (hvis jeg huske rigtigt)
Så din mængde til en 22 cm form er altså 11 cm x11cm =121 cm2 som du ganger med 3,147. Det bliver i alt 380,78 cm2
Som Anne-Kathrine så fint foreslår, så er en firkantet form på 20×20 cm fin, det er jo 20×20=400 cm2
Jeg orker ik komme med formlen for så at gange op og ned alt efter størrelse, men det her er en hjælp for mange håber jeg.
Jeg har ikke kartoffelmel i min verdensdel. Kan jeg bruge majsmel istedet? Paa forhaand tak.
John – Jeg ville nok gå med ren hvedemel, hvis ikke du kan få kartoffelmel. Jeg tænker at majsmel kan give en lidt sjov konsistens 😀
De bliver lige så fine uden kartoffelmel. I øvrigt er tapioca vist er udmærket erstatning for kartoffelmel, og findes ofte de steder i verden, kartoflen ik er helt så udbredt som her 😉
Matilde – Tusind tak for tippet, som hermed er givet videre 😀
Jeg skal bruge bunden til at udstikke figurer på ca 5×10 cm, vil bunden være for blød til det ? Har du evt en alternativ opskrift der kan bruges?
Lone – Uhhh, det kommer lidt an på, hvad figurerne skal bruges til. Konsistensen er lidt den samme som almindelige lagkagebunde fra bageren eller supermarkedet, så umiddelbart kan man godt udstikke figurer, men de kan selvfølgelig ikke hænge eller “stå selv”, som man kender det fra brunkagefigurer til jul 😀
Jeg er aldrig før lykkedes med hjemmelavet lagkage bunde… før jeg faldt over din opskrift! 😁 TAK for en super lækker og nem opskrift. Jeg har bagt dem til din opskrift på valnødde lagkage, hvor jeg har karamelliseret pekan nødder i stedet… meget spændt på i morgen aften hvor den skal serveres til gæstemad.
Tak for en fantastisk blog!
Annemette – Hvor er det altså bare dejligt at høre, at du har haft succes med lagkagebunde. Håber at kagen også blev en kæmpe succes 😀
mange tak – JA det blev en kæmpe succes med pekan nødde lagkagen efter din opskrift på valnøddelagkage…. jeg fik at vide at det er den bedste kage jeg til dato har lavet – og jeg har bagt mange kager i min tid. Lavede til samme gæstemiddag din opskrift på vildtgryde med mos, og alle var helt vilde med den, den var så lækker! 😀 tusind tak igen for skønne skønne opskrifter!!
Jeg vil prøve opskriften nu for den jeg bagte i eftermiddags mislykkes så jeg slog bare op på lagkagebunde og læste at der ikke skal smør eller margarine i dejen det er der i den jeg lavede i eftermiddags sikkert derfor den ligner noget der er løgn
Jette – Jeg må indrømme, at jeg aldrig har mødt en opskrift på lagkagebunde, hvor der skulle smør eller margarine i. I min verden en lagkagebund en let sukkerbrødsbund uden fedtstof 😀
Nu har jeg bagt bundene de ser meget bedre ud end dem jeg lavede i eftermiddags
Jette – Det var godt 😀 😀 😀
Jeg skal bage lagkagebunde i en form på str. 38×25, og ville gerne bruge din opskrift.
Jeg skal bruge 3 lag og vil helst bage dem enkeltvis og fryse dem ned til de skal bruges i næste uge.
Hvor meget skal der beregnes pr bund? Har du en ide om det?
PFT🌺
Betina – Hmmmm, umiddelbart ville jeg nok beregne 1,25 eller 1.50 x original opskrift pr bund/bradepande. Det kommer lidt an på, hvor tykke du ønsker bundene 😀
Hej,
Kan man bage bundene mere end 1 dag i forvejen, uden de skal på frys?:)
Mathilde – Ja, de burde sagtens kunne holde sig 2-3 dage, hvis bare du pakker dem godt ind. De skal jo lægges sammen med creme, flødeskum og lignende 😀
Hvordan laver man en fordybning i midten, når dejen er flydende? Hullet fyldes op med det samme igen. Min bund er meget højere i den ene side, så jeg tror ikke engang, den kan deles i 2. Øv, lød så nemt, men nu ender det med købebunde, som jeg plejer.
Rikke – Dejen er en smule flydende, men det er svært at beskrive den helt rigtige konsistens. Den skal ikke være så flydende, at man ikke kan lave et hul, men den skal omvendt heller ikke være så fast, at man kan smøre den ud til siden af formen, hvorefter den bare bliver stående af sig selv. Under alle omstændigheder burde dejen nu have rettet sig under bagningen, medmindre din bageplade af en eller anden grund har stået skævt. Og så lyder det også lidt som om, at din bund er faldet sammen, hvis den ikke engang er hævet så meget, at du kan dele den i 2. Er du måske kommet til at åbne ovnlågen lidt for længe under bagningen, så temperaturen i ovnen kan være faldet?
Jeg skal bruge bunde til minimoussekager – tænker du opskriften rækker til en bradepande ovnstørrelse eller er der til 2 plader?
Gertrud – Jeg tænker umiddelbart, at opskriften rækker til én bradepande. Dog har jeg ikke selv testet det, så det kan kan være, at der skal bruges 1.5 x opskrift 🙂
Jeg håber du stadig følger med herinde. Men hvor meget ville du tilføje til opskriften for at den passer til en 24 cm springform?
Og kan jeg bruge den til roulade også, uden at den knækker når man ruller den.
Linett – Jeg ville nok lave 1,5 x opskrift, hvis den skal passe til en form på 24 cm. Du kan godt bruge bunden til roulade, men du kan også bare bruge en helt almindelig rouladeopskrift – det vil jeg nok anbefale 😀
https://madenimitliv.dk/roulade/
Perfekt opskrift!
Maria – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Jeg bliver da ikke til tre bonde der, jeg har gåetagtig efter opskriften, ligner bare et fladt brød, og så er den hård i kanterne, har givet den 25 minutter
Randi – Umiddelbart lyder det desværre som om, at din lagkagebund er faldet sammen ud fra beskrivelsen om den flade bund og de tørre kanter. Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor en kage falder sammen. Det kan skyldes, at ovnen ikke har været varm nok, eller at man har åbnet ovnlågen lidt for mange gange undervejs, så temperaturen er faldet. Nogle gange kan det også skyldes så lille en ting som en køkkenskuffe eller et skab, der er blevet smækket eller trampen i gulvet foran ovnen. Og sidst men ikke mindst, så kan man også bare indimellem være uheldig – det sker for os alle engang imellem 🙈🙈
Kan man lave bundene i bradpande så man ikke skal skære til 3 bunde
Irene – Ja, det kan du sagtens. Dog skal bagetiden formentlig justeres, da laget af dej, der skal gennembages, bliver meget tyndere. Men det er jo lidt svært at sige, hvor lang tid bunden skal have 😀
Jeg prøver forgæves at finde ud af, hvad det er man ofte ser på flere video’er, indslag mv., mange sprøjter deres bunde med inden de kommer fyld i. Formentlig for at de ikke skal være for tørre. Ved du, hvad det er?
Jeannette – Altså da jeg var barn, kan jeg huske, at mange stænkede lagkagebundene med portvin eller sherry, men det er jo ikke specielt børnevenligt, så jeg kunne måske forestille mig, at der er tale om sukkervand. Appelsinsaft kunne måske også være lækkert, hvis det passer til de øvrige smagskomponenter i kagen :Dv
Jeg valgte at lave den ud i en bradepande . Der var så lidt dej at jeg næsten ikke kunne få det ud overalt. Dvs ekstremt tyndt. Og før den blev bare lidt lysebrun var den blev total knækbrød. Øv.