Pizzastjerne med tomat og mozzarella…

Nogle af Jer har måske set de smukke nutella- og kanelstjerner, som figurerer rundt omkring på youtube og facebook? Det er i al sin enkelthed en portion gærdej, præcis som den der bruges til kanelsnegle, som rulles ud i cirkler og stables oven på hinanden med remonce eller nutella imellem hvert lag. Derefter placeres et glas i midten og der skæres snit ud som snoes, så fyldet bliver synligt og efterfølgende sættes sammen i det fineste stjernemønster.

Egentlig havde jeg planer om at lave en kanelstjerne, da jeg lavede dej til kanelsnegle forleden dag. I stedet ændrede jeg mening og lavede disse her skønne kanelsnurrer, som blev helt vild lækre og som jeg har tænkt en del på siden. Endnu er det lykkedes at holde mig i skindet, så jeg har ikke bagt dem igen – i hvert fald ikke endnu. I dag og i morgen er jeg alene hjemme, fordi Morten er i Hamborg, så der skal jeg helst heller ikke falde i og bage dem, for de er altså bedst, når de er nybagte og jeg kan trods alt ikke spise 10 store kanelsnurrer selv.

Men selvom det ikke blev til en kanelstjerne i lørdags, så har konceptet stadig rumsteret inde i hovedet på mig og dermed også tankerne omkring hvorfor det egentlig lige skulle være noget sødt, der kom i den stjerne? Derfor æltede jeg i går en rigtig lækker, blød og elastisk dej sammen og bagte bagefter det, der vel allerbedst kan betegnes som en pizzastjerne. Fyldet blev lavet af en rigtig god tomatsauce og efterfølgende dryssede jeg med revet mozzarella, inden jeg lagde bundende sammen, snittede og snoede og satte hele herligheden i ovnen. Det var faktisk slet ikke svært at forme brødet, hvilket jeg havde troet var den største udfordring. Jeg har forsøgt at beskrive processen i opskriften herunder, men kniber det alligevel, så ligger der ret mange videoer og guides på internettet, hvis man søger på kanelstjerne.

Jeg var ret spændt på resultatet og jeg må indrømme, at jeg blev meget positivt overrasket over det færdige brød. For det første, så havde stjernebrødet holdt faconen ret godt under bagningen og var noget så dekorativt at se på, men smagen…. hold nu op det var godt. Store lunser lunt og blødt brød med lommer af lækker smeltet ost og tomatsauce. Jeg er så ganske afgjort fan.

Jeg brækkede takkerne af stjernen én ad gangen og nåede at spise 3, inden jeg kom i tanker om, at der jo også helst skulle være plads til aftensmad. Så gemte jeg brødet væk – i hvert fald indtil Morten kom hjem og skulle smage og også han havde store problemer med at holde sig fra det lækre madbrød.

Jeg forestiller mig at bage brødet og servere det til suppe, salater eller lignende, hvor man normalt ville servere lidt brød. Eller også vil jeg bare sætte det på bordet – lunt, lækkert og nybagt og bede folk brække stykker af, imens de drikker et glas vin, og så kalde det en forret, velkomstsnack eller aperitif. Nu er brødet i denne omgang fyldt med tomatsauce og mozzarella og det smager af oregano, basilikum, hvidløg og Italien, men jeg kan sagtens forestille mig, at lave brødet med mange andre slags fyld, så det passer til den ret, det skal serveres til. Det kan snildt fyldes med hvidløgssmør og persille til verdens bedte hvidløgsbrød. Eller hvad med friskost, fx pikant, hvidløg eller krydderurter? Jeg er også ret sikker på, at diverse slags pesto ville fungere glimrende, for slet ikke at nævne er god oliven tapenade.

I virkeligheden er der jo mange flere muligheder i den salte udgave af stjernebrødet end i den søde, men jeg har alligevel ikke helt forliget mig med tanken om, at jeg endnu ikke har smagt kanel-udgaven, så mon ikke jeg bliver nødt til at lave sådan en basse på et tidspunkt.

Pizzastjerne med tomat og mozzarella.

3-4 pers.

3 dl lunkent vand

25 gr gær

2 spsk olie

2 tsk salt

2 tsk sukker

450-500 gr hvedemel

1 – 1½ dl god tomatsauce

100 gr revet ost

Opløs gær i vandet og tilsæt olie, salt og sukker. Rør melet i dejen og ælt til en blank og smidig dej. Lad dejen hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og del den i to kugler. Rul hver kugle ud til en rund pizzabund med en diameter på ca. 30 centimeter – egentlig er målet ligegyldigt så længe de to bunde er lige store. Læg den ene bund på en bageplade med bagepapir og fordel tomatsaucen på bunden – lad en kant på ca. 1 cm være fri. Drys med revet ost og læg den anden bund ovenpå. Placer et lille glas, en skål eller lignende rund genstand på midten af bunden. Tag nu en kniv og skær pizzaen i 12 snit fra glasset og hele vejen ud til kanten, så pizzaen er delt i 12 stykker men hænger sammen i midten. Det kan være nemmest først at skære 4 snit, så pizzaen deles i kvarte – så er det lettere at lave de resterende snit lige store.

Nu skal snittene parres to og to. Tag først et snit og twist det to gange mod venstre, så der fremkommer et fint, snoet mønster. Tag så snittet ved siden af og twist det to gange rundt mod højre. Saml de to twistede dejstykker ved at knibe dejen i kanten med fingrene. Fortsæt hele vejen rundt, indtil stjernen har 6 takker.

Lad stjernen efterhæve i ca. 15 minutter. Hvis takkerne i stjernen har åbnet sig lidt i spidsen under hævningen, så knibes de let sammen med fingrene igen. Bag stjernen ved 200 grader i 20-25 minutter, til den er gylden og gennembagt. Lad stjernen afkøle let på bageristen og nyd den lun.