Ramsløgene er på sit højeste lige nu. De smukke blade breder sig i skovbunden som store, grønne tæpper, og de smager altså skønt. Har man mulighed for det, vil jeg derfor anbefale, at man kører en tur ud i det grønne og plukker løs. Og når man kommer hjem kan man jo meget passende trylle nogle af de fine, mørkegrønne blade om til en skøn ramsløgspesto.
Tip! Se også tips til brug af ramsløg og forskellen på ramsløg og giftige planter under opskriften.
Ramsløgspesto
Ingredienser
- 25 ramsløgsblade
- 1 dl olivenolie (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
- 40 gr cashewnødder (saltede eller usaltede)
- 40 gr frisk parmesanost (eller anden hård ost)
- citronsaft
- evt. salt
Fremgangsmåde
- Skyl ramsløgsbladene, klip dem evt. i grove stykker og kom dem i en food processor sammen med olie, cashewnødder og parmesanost skåret i mindre stykker.
- Kør til en cremet grov eller fin pesto – tilsæt evt. mere olie, hvis pestoen bliver for “tør”. Smag til med citronsaft og evt. et nip salt og hæld pestoen i et glas med låg.
- Pestoen kan holde sig i køleskabet i ugevis, hvis overfladen er dækket af lidt olie.
Hvor finder man ramsløg?
Det er muligt, at man ikke lige ved, hvor man skal lede efter ramsløg. Men går man en tur i skoven og oplever man pludselig en stærk duft af hvidløg/purløg, så er der ret gode chancer for, at der er ramsløg i nærheden.
Da jeg boede i Aarhus, plukkede vi ramsløg i skovene omkring Risskov. Og jeg kan også anbefale, at man kører en tur til Middelbart og kigger i skovene omkring Hindgavl Slot. Både ved Risskov og Hindgavl vokser ramsløgene så tæt, at den kraftige duft når helt i ind bilen, når man kører forbi. Og her er der i hvert fald ret gode muligheder for at komme hjem med en bunke ramsløg.
Ramsløg trives ikke i sandet jord, så de findes primært i den østlige del af Jylland, på Fyn og Sjælland. Til gengæld er ramsløg blevet så populære i de senere år, at de nu også kan findes i supermarkedernes grøntafdelinger. Så selvom det selvfølgelig er sjovest hvis man plukker ramsløgene selv, så er der ikke noget til hinder for, at man kan lave pesto, selvom man ikke kan finde ramsløg i naturen.
Anvendelse af ramsløg og ramsløgspesto.
Og hvad kan man så bruge de fine og duftende ramsløgsblade til? Jeg anbefaler en klassisk ramsløgspesto, hvor den friske basilikum udskiftes med ramsløg og tilsættes god olivenolie, cashewnødder, parmesanost og et twist citron. Ramsløgspesto kan holde sig i køleskabet i ugevis og den kan blandes med en god mayonnaise til ramsløgsmayonnaise. Den kan også vendes sammen med nykogt pasta eller bruges i en pastasalat. Den kan serveres som dyppelse til brød eller den kan bruges i et flettet madbrød. I det hele taget de steder, hvor man normalt anvender pesto/tapenade.
De friske ramsløgsblade kan desuden hakkes fint og kommes i en tzatziki sammen med agurk og hvidløg. De kan også bruges i en madtærte som ekstra smagsgiver sammen med det øvrige fyld. Og man kan blende ramsløgsbladene sammen med salt, som efterfølgende tørres i ovnen til hjemmelavet kryddersalt. Mulighederne er mange og det gælder bare om at bruge sin fantasi, inden ramsløgene afblomstrer og falder sammen i løbet af maj eller juni.
Undgå at forveksle ramsløg med giftige planter.
Der er faktisk kun en enkelt lille finte, som man skal være opmærksom på, inden man drager i skoven og plukker løs af de smukke, blanke og mørkegrønne ramsløgsblade. Det SKAL være ramsløg og de må ikke forveksles med liljekonvaller eller “nøgen jomfru”, som også vokser i skovene rundt omkring.
Liljekonvallens blade minder ret meget om ramsløgsblade, men de er giftige. Og hvert eneste år får giftlinjen opkald fra ivrige madentusiaster, som har været en tur i skoven efter ramsløg og efterfølgende har guffet en stak liljekonvalblade i sig. Når det så er sagt, så er der faktisk en meget nem måde at skelne ramsløg fra liljekonvaller på. Plukker man et ramsløgsblad, så dufter det meget stærkt af en blanding af hvidløg og purløg. Og husker man blot på dette, så kan det faktisk nærmest ikke lade sig gøre at tage fejl.