Ingen produkter i kurven
Risengrød hører julen til. Og især i november og december er det lækkert med en portion risengrød med kanelsukker, smørklat og rød saftevand eller nisseøl til. Virkelig nem og simpel aftensmad på de lidt travle dage, som kan være fyldt med juleforberedelser.
Se også – Risalamande I Klatkager af risengrød I Risalamande kage
Risengrød opskrift.
Jeg har hørt virkelig mange sige, at de ikke kan koge risengrød. Og jeg vil da også medgive, at der er gode odds for, at grøden enter koger over, eller ender som et tykt, fastbrændt lag i bunden af gryden. Det hjælper dog, hvis man bruger mælk med en god fedtprocent. Det vil sige letmælk eller sødmælk.
Derudover så findes der jo virkelig mange forskellige måder at lave risengrød på. Der er selvfølgelig den traditionelle metode i gryde. Men derudover kan man også koge grøden i mikrobølgeovn, i dyne (høkasse), i ovn, i stegeso og så i stegepose, som jeg virkelig kan anbefale. Og når jeg laver risengrød herhjemme, så foregår det som regel på traditionel vis i gryde eller i en stegepose.
Tip! Se mine bedste tips + vejledning i risengrød “kogt i dyne” under opskriften.
Risengrød
Antal: 4 portioner
Ingredienser
- 200 gr grødris
- 2 dl vand (udelades ved tilberedning i stegepose)
- 10 dl mælk
- 0,5 tsk salt (jeg bruger groft salt)
Fremgangsmåde
Risengrød tilberedt i gryde
- Kom vand og ris i en tykbundet gryde og lad det komme i kog. Kog i et par minutter under omrøring.
- Tilsæt mælk og lad igen gryden komme i kog. Kog ved god varme i ca. 10 minutter under omrøring.
- Læg låget på gryden, skru ned for varmen og lad gryden simre i 30-35 minutter. Rør rundt ca hver 10. minut, så grøden ikke brænder fast.
- Smag risengrøden til med et nip salt.
- Server risengrøden med kanelsukker og en smørklat.
Risengrød tilberedt i stegepose
- Hæld risengryn og mælk i en stor stegepose. Jeg udelader gerne vandet, når grøden skal tilberedes i stegepose.
- Luk stegeposen til, læg den ned i en stor gryde og hæld vand i gryden til stegeposens indhold er dækket. Lad stegeposens top ligge ud over grydens kant.
- Klip et par små huller i den del af stegeposen, der er over vandet. Så kan overskudsdamp slippe ud under kogningen.
- Bring gryden i kog ved jævn varme. Når vandet koger, nedjusteres varmen og grøden simrer i 60-75 minutter. Læg gerne et grydelåg let på skrå ovenpå gryde og stegepose for at holde på varmen.
- Tag posen op af gryden og hæld vandet væk. Klip et hul i stegeposen – pas på, dampen er rygende varm! Hæld risengrøden ud i den varme gryde.
- Rør rundt i grøden og smag til med salt.
- Server med kanelsukker og smørklat.
- Evt rester kan holde sig 3-4 dage på køl. Risengrød er ikke fryseegnet, da grødrisene smuldrer og konsistensen bliver melet/grynet.
Grød i stegepose.
Bruger man en stegepose, så er der med garanti ingen fastbrændte gryder, der skal rengøres efterfølgende. Grødris og mælk skal blot i posen, som lukkes til og lægges i en gryde med vand. Gryden bringes i kog og efter 60-75 minutter er grøden klar til servering. Så bliver det altså ikke nemmere at lave risengrød. Og selv store portioner er ikke noget problem.
Man skal dog være lidt OBS på tilberedningstiden, når man laver risengrød i stegepose. For den kan jo variere en smule, afhængig af hvor meget varme, man har på komfuret. Er grøden lidt for tynd, når den hældes ud af posen, så kan man lade den stå og trække i ca 5 minutter. Herefter rører man grøden igennem og så har den som regel sat sig. Er den stadig for tynd, så sæt den på komfuret og giv den lidt ekstra varme under jævnlig omrøring. 5 minutter burde kunne gøre det.
Er grøden omvendt blevet for fast, så kan man tilsætte en smule ekstra mælk og røre grøden igennem. Så bliver den helt perfekt.
Grød kogt i dyne.
Nu sværger jeg godt nok som regel til kogning af risengrød i gryde eller stegepose. Men det ændrer jo ikke ved, at det er både tidsbesparende og energibesparende, hvis man koger sin grød i en dyne (lidt som en gammeldags høkasse). Dermed undgår man som regel også, at grøden brænder fast i bunden.
Der er dog visse “regler” som skal efterleves, hvis sådan en omgang dyne-grød ikke skal udvikle sig til en sand bakteriebombe. Her gælder nemlig de samme regler, som ved nedkøling af varm mad. Det skal nedkøles fra 65 °C til 10 °C hurtigst muligt, hvilket vil sige max 3 timer. Dette hænger sammen med, at bakterierne har dårligere vækstbetingelser, så længe temperaturen er over 65 °C og under 10 °C. Men i spændet derimellem har de virkelig gode vækstmuligheder.
Brug en tykbundet gryde.
Jeg løser det ved at bruge en god, tykbundet gryde som holder godt på varmen. Og så lader jeg ris og mælk koge i ca 10 minutter, inden jeg sætter gryden i dynen. Dermed har jeg som udgangspunkt en temmelig høj start-temperatur i gryden. Desuden lader jeg aldrig gryden stå i mere end 2-2½ timer, før jeg hiver den ud af dynen igen. Og således holder jeg mig indenfor tidsintervallet på 3 timer, hvis temperaturen i gryden skulle være faldet til under 65 °C.
Endelig giver jeg grøden et kort opkog på komfuret, inden den serveres. Dermed når temperaturen igen kogepunktet, så jeg får has på de fleste baktusser. Og jeg har altså ingen problemer med, at servere grød kogt i dynen, når det foregår på den måde.
For flere år siden læste jeg om “Aris the original Simmer mat” og bestilte tre stk. i en butik i Sønderborg – én til hver af os. Den er blevet uundværlig for mig – til risengrød, sarte saucer og andre ting, man klogeligt bruger vandbad til eller simrer i lang tid. Det var til tider noget risikabelt at balancere med risengrødsgryden de 18 trin ned fra soveværelset, når jeg samtidig skulle støtte mig til gelænderet 🙁 OG så kan den plade bruges på alle typer koge-overflader. Underligt nok er den aldrig blevet hyldevare i butikkerne – ikke mindst i betragtning af alle de andre – i mine øjne – absolut undværlige ting og sager til en voksen pris. Du skulle købe dig – ikke en tyrolerhat – men en “Simmer mat”.
Elsbeth
Elsebeth – Det lyder da ellers som en genial ting – jeg har heller aldrig hørt om den, men du har da helt ret i, at det er mærkeligt, det aldrig er blevet en hyldevare. Jeg skal da ind og Google på sådan en fætter og finde ud af lidt mere om hvad den kan 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Tak for denne lækre opskrift:) min familie var helt vilde med den:) de kærligste hilsner og Glædelig 4. søndag i advent.
Suzanne – Tusind tak for din søde hilsen og dejlig 4. søndag i advent til dig også 🙂
Hej Anne-Kathrine,
Først og fremmest tusinde tak for dine skønne opskrifter som jo er en fast del af min madplan:-).
Jeg prøvede for første gang at koge risengrød i stegepose, men havde svært ved at vurdere hvornår den var færdig, da jeg skulle lave 3 dobbelt portion til ris ala mande, bøvs vi er meget mætte af ris ala mande skulle jeg hilse og sige:-D.
Men dagen efter var risengrøden meget fast, at jeg havde svært ved at røre den lind, det gjorde at der var risengrød-klumper i ala mandaen.
Har du oplevet dette, tænker at jeg har kogt grøden for længe?
Skal naturligvis prøve igen, da det var en super genial måde.
Rigtig god nytår til dig og din familie og ikke mindst Villy:-)
Bettina – Hmmm… det lyder da også som noget af en portion risengrød, du der har fået kastet dig ud i 🙂
Det kan selvfølgelig godt ske, at en grød bliver noget fast i det, når den står natten over. Sker det for mig, og skal jeg bruge den til risalamande, så gør jeg gerne det, at jeg kommer en ekstra sjat mælk (eller fløde 😉 ) i den kolde og stive grød, og så vender jeg den godt rundt med en ske eller hænderne.
I dit tilfælde, hvor du havde en kæmpe portion grød, ville jeg nok bare stikke klør-fem i grøden og få den “æltet” godt igennem. På den måde bliver grøden lind og lækker igen og klumperne bliver rørt ud. Og så er den lige til at bruge til risalamande 🙂
Rigtig godt nytår til dig og hele din familie (og selvfølgelig en ekstra hilsen til din mor) 🙂