Roadtrip Californien 2018, Los Angeles 2…

Vores 3. dag i Los Angeles bød på en heldagstur til Universal Studios, men inden vi kom så langt, skulle vi selvfølgelig lige have morgenmad. Efter 2 dage med morgenmad fra Whole Foods, var det blevet tid til at prøve noget nyt – normalt er jeg vild med den varme morgenmadsbuffet fra Whole Foods og kan sagtens spise morgenmad derfra hver dag, men vi måtte bare erkende, at når man kommer væk fra New York, så laver folk altså mere mad selv, så udvalget af to-go retter (selv i Whole Foods) var ikke helt så stort, som vi er vant til fra Manhattan.

Vi spiste derfor morgenmad i en lille café tæt ved hotellet, som hedder Corner Bakery Café, og de får altså de varmeste anbefalinger herfra. Vi fandt sidenhen ud af, at der er tale om en kæde og spiste der flere gange på vores tur og både maden og udvalget var rigtig fint. Var man meget sulten, kunne man bestille store anretninger og var man ikke så sulten, kunne man eksempelvis nøjes med en ristet bagel. Mange af serveringerne kunne desuden tilføjes diverse mindre sides, fx frugtsalat eller havregrød til lidt under en dollar. Meget rimelige priser og selvbetjening/all you can drink på kaffen (4 forskellige slags). Da der er tale om en café, hvor man bestiller maden ved disken og efterfølgende selv finder et bord, skal man heller ikke betale 15 % i drikkepenge til tjeneren, men man får udleveret et nummer og så bliver maden serveret ved bordet. Fin service.

Vi landede i Universal Studios ca 30 minutter før de første forlystelser åbnede og da vi på forhånd havde købt billetter på internettet (man kan både spare tid og lidt penge ved at købe billetterne på nettet), kom vi nemt og bekvemt igennem både kø og sikkerhedsscanning. Hjemmefra var vi blevet anbefalet at købe “Front of the line” billetter, som betyder at man kan skippe køen én gang ved hver forlystelse, men vi valgte det fra. Dels er de berygtede køer på 3-4 timer mest et problem i højsæsonen (juni-juli-august) og vi besøgte jo parken i slutningen af august og dels havde vi kun 2 forlystelser, som vi virkelig VILLE prøve, nemlig Harry Potter and the Forbidden Journey og så den berømte Studio tour med guide rundt på området. Når vi så lagde oveni, at dagsbilletterne til parken koster omkring 105 dollars pr. pers – når internet rabatten er fratrukket – og “Front of the line” billetterne koster omtrent det dobbelte, så var det altså ikke et svært valg. Vi kunne derfor “nøjes” med at betale omkring 650 kr pr. pers for billetterne og jeg lover Jer, at det var ALLE pengene værd.

Vi startede med den store Studio Tour og da vi ankom ligesom attraktionen åbnede, skulle vi slet ikke stå i kø, men kunne gå direkte ombord i de små, åbne togvogne. Heldigvis var der rigtig mange tog, så jeg tror egentlig ikke, at ventetiden er så frygtelig lang, hvis man kommer udenfor højsæsonen.

På køreturen kommer man selvfølgelig med om bag de store kulisser og får set diverse gader og lokaliteter fra forskellige film – vi kom blandt andet forbi Bates Motel fra Hitchcock filmen “Psycho” og en scene med et flystyrt fra en Steven Spielberg film, der hedder “War of the Worlds”. Desuden var turen “krydret” med diverse oplevelser i form af et møde med King Kong og hajen fra “Dødens gab”, en biljagt baseret på “Fast and Furious” filmene, en pludselig oversvømmelse i en lille landsby og ikke mindst et imponerende jordskælv, som vi selv blev en del af. Det ene øjeblik sad vi og kiggede på en kulisse af en metrostation – det næste vibrerede jorden under os, gasledninger eksploderede og vandet kom væltende både over og under os, så bussen rystede. Jeg fik lige trukket benene godt op under mig, så tæt på kom vandet, og kigger man godt på billedet, kan man se, at der er vanddråber på skærmen. En fantastisk tur/forlystelse med en virkelig god guide, som er et “must see”, hvis man besøger Universal Studios.

Efter studio turen var det blevet tid til turens 2. “must see”, nemlig Harry Potter forlystelsen. Vi gik igennem parken og ind igennem porten til landsbyen Hogsmeade, som ligger nedenfor slottet Hogwarts, hvor Harry Potter går i skole. Lige så snart vi gik igennem porten, var det som at træde ind i en helt anden verden – på trods af den varme dag virkede den snedækkede landsby og de rygende skorstene på en eller anden måde kølige og ovenover det hele knejsede det imponerende slot.

I landsbyen var der fyldt med små butikker, som man husker fra dem Harry Potter, og der kunne blandt andet købes butter beer, ligsom man kunne prøve tryllestave og få taget et billede sammen med lokomotivføreren fra Hogwarts ekspressen. Desuden kunne man se de forskellige tryllestave, som karaktererne fra Harry Potter har. Alt i alt utroligt detaljeret og meget gennemført og vi blev ikke mindre imponerede, da vi kom ind på selve slottet. Jeg kan godt forstå, at Harry Potter fans over hele verden drømmer om at opleve det. Det var som taget ud af filmene med talende malerier og det hele – sjovt nok 😉

Vi stod i kø i ca 1 time (dagens længste kø) for at prøve forlystelsen, men heldigvis føltes det ikke som specielt lang tid, idet køen går igennem hele slottet og man har derfor slet ikke tid til at kede sig, fordi man hele tiden skal tage billeder og suge indtryk til sig. Man mærker virkelig, at der er tale om en forlystelsespark indenfor filmindustrien, for alle steder er der tænkt på detaljerne og skruet godt op for diverse special effects – ikke bare i Harry Potter forlystelsen, men generelt i hele parken.

Selve forlystelsen mindede på én gang om H.C. Andersens flyvende kuffert, som vi kender den fra Tivoli og kan alligevel ikke på nogen måde sammenlignes. Man bliver placeret 4 personer af gangen i en “gondol” og så starter turen ellers – jorden forsvinder under benene og man flyver direkte ind i en computerskabt verden, hvor man følger efter Harry Potter, som flyver på sin kost.

I virkeligheden tror jeg ikke, at man bevæger sig specielt meget, men kombinationen af lys, lyd, billeder og den simulator, som gondolen i virkeligheden er, giver indtryk af en hæsblæsende jagt ind i Harry Potters univers, hvor der både er drager, edderkopper, dødsgardister og et slag quidditch, der skal klares, inden vi igen kunne sætte benene på jorden. En forrygende forlystelse, som var hele ventetiden værd.

Vi besluttede af springe den lille rutchebane i Hogsmeade over – det var nu ikke fordi, at der var specielt lang kø, men der var andre forlystelser, hvor vi hellere ville bruge tiden – og blev enige om at finde lidt frokost. Som i stort set alle forlystelsesparker var der masser af mad, men kvaliteten ikke noget særligt, så vi fandt bare det første og det bedste, hvilket viste sig at være ganske okay. Morten og jeg delte en portion chicken tenders med fritter og en portion nachos med ost, som blev serveret i en sprød tortillakurv.

Imens vi spiste, lagde vi planer for resten af dagen. Nu da vi havde fundet ud af, at køerne bestemt ikke var afskrækkende og at vi sagtens kunne nå en helt masse, kunne vi jo lige så godt lave en prioriteret liste over de forlystelser, som vi gerne ville prøve. I parken er der faktisk ikke vanvittigt mange forlystelser, men den er delt ind i forskellige temaer og det er vanvittigt detaljeret og gennemført, så er der er hele tiden en masse at se på. Således er der et Simpsons tema i en del af parken inkl. én forlystelse, Minions har en del + én forlystelse osv osv – Jurassic Park, The Mummy, Transformers mm. Desuden er der et spøgelseshus, en 4D biograf og en vandlegeplads og så har man også adgang til diverse shows, fx et Water World show, et stuntshow og et show med special effects.

Vi besluttede at os for at prøve Jurassic park, som er en fin forlystelse, hvor man sejler rundt i en båd og ser på dinosaurerne fra Steven Spielbergs film. En tur, som slutter med en pænt lang rutchetur ned af et vandfald, men enten sad vi godt eller også var vi bare heldige, for vi blev faktisk ikke specielt våde – nu var det så også en ret varm dag, så det havde ikke gjort så meget. Forlystelsen lukker for øvrigt her i løbet af 2018, kunne vi forstå, så den var vi selvfølgelig nødt til at prøve.

Derefter var det blevet tid til et besøg hos Transformers og den vildeste forlystelse, som jeg nogensinde har prøvet. Selve forlystelsen var formentlig ikke så vild i sig selv, men igen var der tale om en simulator, som man bliver placeret i og så går det ellers løs med en hæsblæsende biljagt og masser af effekter – der var seriøst et tidspunkt, hvor jeg bare lukkede øjene og ventede på, at mit hår ville blive brændt af i en kæmpe eksplosion, så virkeligt forekom det.

Fra Tranformers gik vi over til Springfield, hvor vi tog med The Simpsons på en vanvittig tivolitur i Krustyland. En tur som både indbefattede rutchebaner, karuseller, pariserhjul og sejlbåde, men igen var det hele en illusion og da vi igen forlod “vognen” kunne vi konstatere, at vi nærmest ikke havde rørt os ud af flækken.

Vi sluttede med en tur i “The haunted house”, hvilket jeg ikke var en del af. Jeg hader spøgelseshuse og da man selv skulle gå rundt derinde – velvidende at der stod udklædte skuespillere på lur – ville jeg formentlig aldrig være kommet igennem. Til sidst gik vi tilbage mod Harry Potter forlystelsen og da der kun var ca 5 minutters kø, blev vi enige om en lille ekstra tur – denne gang gik vi nærmest direkte igennem det hele og satte os til rette i gondolerne for 2. gang den dag.

Alt i alt kan jeg kun anbefale et besøg i Universal Studios. Ja, det er dyrt at komme ind, men Universal leverer i dén grad varen og det er ALLE pengene værd. Jeg synes, at det er vildt, at man kan skabe så mange forskellige illusioner bare ved hjælp af lys, lyd, billeder, computerteknologi og simulatorer – i Universal er der reelt kun 2 rutchebaner (den familievenlige “Flight of the Hippogriff” i Harry Potter universet og “The Mummy”, som vi fravalgte) – resten er simulatorer, men vi havde det som om, at vi havde kørt i de vildeste forlystelser og rutchebaner hele dagen. Og det vel at mærke uden at blive dårlige af det.

Vi forlod parken ved 18-tiden og var temmeligt “mætte” ovenpå alle de forlystelser, men til gengæld var vi sultne efter noget aftensmad, så efter lidt tid vi fandt en skøn, lille sushirestaurant, hvor vi bestilte lidt lækker sushi. Okay faktisk bestilte vi temmelig meget sushi, men der var så mange lækre varianter at vælge imellem, så vi gik lidt amok. Heldigvis kom vi igennem det hele, men det var lige før, vi ikke kunne gå derfra, så vel tilbage på hotellet stod resten af aftenen bare på hygge og afslapning.

Den 4. dag (den sidste hele dag i LA i denne omgang) startede med morgenmad – endnu engang på Corner Bakery Café – hvorefter vi kørte mod down town og Union Station. En smuk, smuk banegård, som åbnede i 1939 og som i 1980 blev optaget på en liste over bevaringsværdige, kulturhistoriske bygningsværker. Vi parkerede i et p-hus lige ved siden af og gik så over for at se nærmere på stationen, som nærmest ligner en kirke udefra.

Indvendigt var stationen ikke mindre smuk og fyldt med store lysekroner, blanke gulve og gammeldags ventesale – der stod oven i købet af flygel, hvor en pianist spillede klassisk musik for dem, som sad og ventede på togene.

Ikke langt fra stationen blev stemningen pludselig meget “mexicansk”. Vi befandt os midt i “El pueblo de Los Angeles Historical Monument” – den ældste del af Los Angeles, som først var spansk, siden mexicansk og til sidst amerikansk. Området blev historisk monument i 1953 og udover massevis af små gadeboder med mexicansk kunsthåndværk så vi også “Avila Adobe” – det ældste, eksisterende hus i Los Angeles. Huset er indrettet som et eksempel på californisk livsstil i 1840’erne og entreen er gratis, så man kan frit gå ind og se det. Det ligner faktisk lidt noget fra en Zorro film 🙂

Ikke langt fra “El pueblo” skiftede byggestilen igen og vi befandt os midt i “Financial District” – omgivet af glas, stål og skyskrabere. Vi gik en del opad og kom blandt andet forbi Walt Disney Concert Hall, inden vi fandt over til Angels Flight Railway – verdens mindste togbane, som løber over en strækning på bare 50 meter. Det koster 1 dollar pr. pers. at køre med toget og man kan enten køre op eller ned – set i bagklogskabens lys havde det måske været smartere at køre op og gå ned, men vi fandt først stationen, da vi var gået op, når nu kørte vi i stedet ned. En fin lille tur på ca 30 sekunder, men faktisk også lidt sjovt at prøve.

Da vi nærmede os frokosttid, gik vi tilbage mod Union Station, hvor vi spiste en frisksmurt sandwich og så gik vi tilbage til bilen og kørte væk fra down town og ud mod Venice beach. Der var nemlig pakket badetøj og håndklæder til en eftermiddag på stranden. Vi fik badet – nogle mere end andre – og så lå vi ellers i sandet (ca 3 meter fra et dansk par – hvad er oddsene lige?) og snakkede og nød solen, indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi besluttede os for at gå en tur.

Til forskal fra Santa Monica Beach, hvor husene nærmest er bygget på pæle i vandkanten, så ligger de lidt mere tilbagetrukket ved Venice Beach, så man kan sagtens gå en fin tur og kigge på huse og nyde stranden samtidig. Vi endte med at gå en liiiidt lang tur og det var faktisk ved at være spisetid, da vi kom tilbage til hotellet. Da vi havde en god times kørsel til hotellet, fandt vi en diner, som lå ret tæt på hotellet, så vi ikke havde så langt hjem, når vi havde spist – kombinationen af lange dage, mange oplevelser og rigelig mad kan slå ret hårdt.

Stedet hed “Mels Diner” – en rigtig hyggelig og typisk diner med masser af mennesker og de fineste små jukebokse på bordene. Maden var også typisk for en diner, så jeg bestemte mig for at prøve en rigtig “diner-klassiker”, nemlig meatloaf med sauce, kartoffelmos og grøntsager. Virkelig lækker mad og hold nu op, hvor blev jeg mæt, selvom jeg hverken kunne spise helt eller halvt op. Vi har altid fået at vide, at portionerne er store i USA, men nu har vi jo mest oplevet New York og der synes jeg altså ikke, at der er den store forskel sammenlignet med Danmark. Det er åbenbart på vestkysten, at de (blandt andet) serverer mad nok til hele familien.

Efter aftensmaden kørte vi tilbage til hotellet – dels for at slappe af men også for at få pakket lidt sammen. Dagen efter skulle vi nemlig rykke videre til San Francisco og den tur fortæller jeg meget mere om i næste indlæg.