Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

10 af mine bedste sylteopskrifter…

2 kommentarer
Inspiration

August og september er som bekendt blandt de måneder, hvor der for alvor er mulighed for at sylte og henkoge. Det er nu, at al sensommerens og det tidlige efterårs overflod skal kommes på glas og gemmes væk, så vi en kold vinterdag kan finde lækkerierne frem og mindes. Herunder har jeg samlet 8 af mine bedste sylteopskrifter.

021-1024x704

Hjemmelavet jordbærsyltetøj smager skønt både i pandekager, på ristet franskbrød, på en ostemad og til æbleskiverne og det kan nås endnu, for der er stadig fine jordbær at købe i butikkerne og langs vejene.

0081-1024x994

Hjemmesyltede drueagurker er et must i min familie, men det der med at sylte agurker er ligesom gået af mode og derfor kan de også være lidt svære at få fat i. Jeg køber gerne mine drueagurker i Tyskland, hvor de går noget mere op i syltning end vi danskere, men spørger man hos grønthandleren, plejer der ikke at være problemer med at få bestilt en portion hjem. Husk at det skal være drueagurker – de små skoleagurker kan ikke bruges. Det er bare almindelige agurker, som er blevet plukket, før de blev store.

262-1024x837

Hjemmesyltede asier er uundværlige på en leverpostejsmad eller som det syrlige tilbehør til hakkebøf med løg eller oksesteg med brun sauce. Ligesom drueagurkerne kan asier være lidt svære at skaffe, men kig indenfor hos grønthandleren og hør om ikke de kan skaffes. Nogle gange kan man også være så heldig, at asier sælges langs med vejene.

DSC_0010-929x1024

For første gang nogensinde har jeg i år lavet en portion syltede kirsebær, som skal bruges til kirsebærsauce, når vi kommer hen på den tid af året, hvor ris a la manden begynder at spøge. Lige netop nu er det højsæson for de store, flotte og ikke mindst danske kirsebær, så man kan være heldig at finde et sted med pluk-selv, hvor man kan gøre en god handel, hvis ikke man hører til dem, der selv har et træ i haven.

DSC_0030-1024x993

Og når man nu alligevel er i gang med kirsebærudsteneren, hvorfor så ikke udstene er ordentlig portion, så der også er til en omgang hjemmelavet kirsebærmarmelade. Denne her er med mandler og vanille og det er lige før, den smager af ris a la mande.

kirsebærsaft-2-1024x780

Alternativet til både syltede kirsebær og kirsebærmarmelade er hjemmelavet kirsebærsaft, som smager fantastisk. Der skal ikke udstenes kirsebær, hvis man vil lave safte, til gengæld kræves der en pæn mængde bær for at få en ordentlig portion.

stikkelsbær-rabarber-marmelade-1024x790

Stikkelsbærrene er så småt ovre det men rundt omkring på buskene sidder stadig masser af bær og det er nu, hvis de sidste skal trylles om til en lækker stikkelsbærmarmelade.

Syltede-rødbeder-1024x666

Sylteklassikeren over dem alle, i hvert fald over både asier og drueagurker, er selvfølgelig de syltede rødbeder. Rødbederne er så småt ved at være store nok, men rødbeder kan man som bekendt købe, og dermed også sylte, det meste af året. Derfor kan det være en idé at vente en lille måneds tid eller deromkring, så rødbederne når at vokse sig større, hvilket sparer en del arbejde, både rødbederne skal befries for skind og skæres i skiver.

DSC_0018-1024x820

En lækker og cremet hjemmelavet hybenmarmelade med vanille er super lækker at have stående i skabet og eftersom der vokser hybenbuske stort set alle steder, så er det også ret nemt at plukke de fine, røde hyben. De små kerner, som sidder inde i hybenfrugterne, skal fjernes og det kan være lidt bøvlet, men når man smager den færdige marmelade, er det så rigeligt besværet værd.

hyldebærsaft-1024x785

Herhjemme går vi ikke vinteren i møde uden at have fået fyldt flaskerne op med hjemmelavet hyldebærsaft. Hyldebærsaft er smækfyldt med vitaminer og giver varmen på en kold vinteraften og så kan det samtidig bruges til hyldebærsuppe eller kommes i en smoothie. Ren win win og en af mine varme yndlingsdrikke.

 

 

Subscribe
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Elisabeth
1 år siden

Kære Anne-Kathrine
Først og fremmest, tak for en dejlig side med de lækreste opskrifter. Jeg har brugt din side i nogle år efterhånden.
Tilbage i 2021 var jeg ved at drukne i stikkelsbær og fandt din opskrift på den mest vidunderlige marmelade med stikkelsbær og rabarber. Men opskriften ser ud til at være forsvundet fra din side? Er det en opskrift du vil dele igen? 🙏
De bedste hilsner Elisabeth