Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Saltkaramel is – nem opskrift på hjemmelavet is.

16 kommentarer
Desserter, Ideer til studentermad, Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Denne her opskrift på hjemmelavet saltkaramel is er helt vild nem. Faktisk kan den forberedes på blot 10 minutter. Og efter ca 5 timer i fryseren, kan man nyde resultatet i form af den skønneste, cremede is med striber af karamel og små strejf af salt. Is med saltkaramel er desuden populært som aldrig før, så jeg er næppe den eneste, der er vild med kombinationen af sødt og salt.

Se også – Baileys islagkage I Toblerone islagkage I Jordbær milkshake

Nem opskrift på hjemmelavet saltkaramel is.

Når jeg skriver, at denne her opskrift på saltkaramel is er nem, så mener jeg virkelig nem. Der skal ikke bruges ismaskine, og isen indeholder helt nøjagtigt 3 ingredienser. Piskefløde, dulce de leche (kondenseret mælk kogt ind til karamel) og saltflager. Og så skal hele herligheden faktisk bare røres sammen.

Bryder man sig ikke om saltkaramel, så udelader man selvfølgelig bare salt og laver karamelis. Så skal der kun bruges 2 ingredienser. Nemmere kan det næsten ikke blive at lave lækker, hjemmelavet is til dessert. Og udover dessert har jeg faktisk også planer om at afprøve saltkaramel isen i en eller anden form for iskaffe eller frappé. Jeg er ret overbevist om, at is med saltkaramel, kaffe og isterninger må være en helt oplagt kombination på en varm sommerdag på terrassen.

Tip! Se også tips til lækre variationer og noter vedr. dulce de leche under opskriften!

4,12 fra 17 stemmer

Is med saltkaramel

Frysetid5 timer
Samlet tid5 timer 10 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 1 ds dulce de leche (397 gr) (fx fra Tørsleffs)
  • 1 tsk havsalt flager

Fremgangsmåde

  • Pisk fløden til flødeskum.
  • Hæld ca 3/4 af dulce de lechen i flødeskummet og vend godt rundt.
  • Tilsæt et nip saltflager til karamelflødeskummet.
  • Fordel massen i en bageform eller lignende frysefast beholder foret med bagepapir.
  • Fordel det sidste dulce de leche ovenpå isen og drys med salt.
  • Frys isen i minimum 5 timer, indtil den er gennemfrossen.
  • Kugl isen op med en isske eller skær den i skiver og server.
  • Saltkaramel is kan holde sig i 3-4 måneder på frost, hvis den pakkes godt ind.

 

Se også – 

 

Daim islagkage 

 

Toblerone islagkage

 

Skønne variationer.

Ovenstående er en helt simpel (og fantastisk lækker) udgave af saltkaramel is. Men selvfølgelig er der masser af muligheder for skønne variationer, for der er jo rigtig mange gode sager, som smagsmæssigt passer perfekt sammen med karamel.

Eksempelvis kan man tilsætte grofthakket lys eller mørk chokolade til karamelflødeskummet, inden det fryses til is. Der kan også bruges nødder eller mandler. Og skal der lidt ekstra knas til, så man kan bruge brændte mandler eller brændte hasselnødder. Eller måske 3-4 stykker daim barer.

I stedet for saltflager kan man bruge grofthakkede, saltede peanut. På den måde får man den skønneste is, der smagsmæssigt minder lidt om snickers. Og skal der ekstra smæk på karamelsmagen, så kan der tilsættes hakkede chokoladeskildpadder og måske en lille bitte smule rom.

Kondenseret mælk og dulce de leche.

For nogle år siden var det stort set umuligt at finde kondenseret mælk i Danmark. Af samme årsag købte jeg altid dåser med kondenseret mælk med hjem, når vi var på ferie. Men heldigvis er kondenseret mælk nu blevet en helt almindelig ting herhjemme, og dåserne kan købes i stort set alle supermarkeder. Også i de mindre supermarkeder og discountsupermarkederne. Dåserne står typisk sammen med bagegrej, krymmel og lignende og koster ca 15-20 kr.

I takt med, at det blev populært at lave sin egen dulce de leche (karamelcreme) ved at koge kondenseret mælk i en gryde med vand i 3-4 timer, begyndte der også at dukke dåser med færdiglavet dulce de leche op i de større supermarkeder. I Danmark kommer de typisk fra Tørsleffs og det er sådan en dåse, jeg har brugt i ovenstående opskrift. Men selvfølgelig kan man sagtens bruge en dåse kondenseret mælk, som man selv har kogt til dulce de leche (karamel). Man kan bare følge denne her fremgangsmåde.

Subscribe
Notify of
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lene
3 år siden

Du må mene 4-5 mdr på frost og ikke køl 😉 (sidste punkt i fremgangsmåde)

Lene
3 år siden
Svar  Lene

Undskyld 3 – 4 mdr

Anne Kirstine
3 år siden

Kan man bruge denne opskrift med stort set alt.? Tænker om man vil kunne bruge hakket daim, jordbærsovs, osv i stedet for karamellen.? 😁

Britta
3 år siden

Skal dåsen med kondenseret mælk afkøles inden brug og hvor længe?

Dorthe Rasmussen
2 år siden
Svar  Britta

Jeg plejer at koge karamellen dagen før, jeg skal bruge den, så er jeg sikker på den er helt afkølet..
Jeg kommer hele dåsen i flødeskummet og laver så karaml, bestående af 1 dl sukker 1 dl fløde og en dl sirup, som jeg koger op…når det så er afkølet, kommer jeg det oven på isen og så på frost igen 🙂 lækkert..

Majsen
3 år siden

Nu har jeg prøvet den og har gjort som der stå, men den er sten hård, hvad kan jeg have gjort galt ?

Joanna
3 år siden

2 spørgsmål. Skal man røre undervejs i indfrysningen og vil man kunne lave en version med peanut butter?

Tina Hansen
3 år siden

Skal karamellen koges først

Lene Pedersen
2 år siden

Hej. Pynter du isen med noget? 🙂
Vh Lene