Sommerferie 2014, Norditalien og Venedig part 3…

Søndag bød på endnu en afslappende dag ved poolen, inden vi sidst på eftermiddagen kørte mod Lido de Jesolo ad de mindste veje, vi kunne finde. Vi havde ikke som sådan noget mål med turen, andet end at den skulle resultere i noget aftensmad, men undervejs kunne vi jo lige så godt nyde turen og få set noget. Vi kom blandt andet forbi denne her fine lille havn i udkanten af Jesolo – der lå faktisk også en ret lækker fiskerestaurant, men da klokken ikke var ret meget og man som bekendt spiser temmelig sent i Italien, kørte vi videre. Så festligt er det ikke, at sidde som de eneste spisende i en restaurant.

En times tid senere, var der dog liv og glade dage på stort set alle restauranter og efter en del snusen rundt, valgte vi en med en moderat kø udenfor. Ifølge skiltningen skulle restauranten være det næstbedste pizzaria i hele Italien – nedenunder stod så et skilt med teksten “Det bedste ligger på Sicilien”……så var de også sikre på, at kunderne ikke skulle udvandre til det bedste i stedet for at nøjes med det næstbedste 😉

Vi havde dog fået pizzaer en del gange, så i stedet valgte vi at dele et par retter – først blandede, hvidvinsdampede muslinger. Vi havde faktisk set dem på en del restauranter i mange forskellige afskygninger, altid store portioner og altid meget lækre at se på, så nu skulle det være. Det kom vi ikke til at fortryde – nøøøøj, hvor var de lækre. Friskbagt brød, citroner, 2 skylleskåle og en medfølgende vådserviet fuldendte oplevelsen og den efterfølgende fritto misto gjorde bare det hele endnu bedre. Blandede skaldyr og fiskestykker vendt i polenta og stegt sprøde i olie – serveret sammen med tempura stegte grønsager, tatarsauce og citron – måske ikke verdens sundeste aftensmad, men til deling og ovenpå de skønne muslinger var det fantastisk. Der var ikke sparet på noget som helst og vi kunne således nyde både friske blæksprutteringe, kæmperejer med halevifte, mindre rejer som var pillede, jomfruhummere og stykker af noget hvid fisk, som jeg ikke lige kunne identificere. Desuden delte vi en stor portion lækker, blandet salat – for lige at få lidt grønt til. Et af turens mest mindeværdige måltider – måske også fordi stemningen var i top – efter min mening, findes der ikke noget så hyggeligt, som at dele mad 🙂

Efter maden var det tid til den obligatoriske is – jeg indrømmer, at vi købte en kugle is hver – jeg tror, jeg fik en ferskenis denne aften, men jeg kunne altså ikke lade være med, at fotografere deres udvalg af sodavandsis – det sætter ligesom vores Filur og Champagnebrus lidt i perspektiv, ik? 😉

Som bekendt er de jo katolikker i Italien – og oven i det er de vilde med pynt. Denne kombination har det med at udarte sig på mere eller mindre underholdende måder. Hvorvidt det er klædeligt eller ej, at sætte LED-lyskæder på kirken og Jesus må jo være op til den enkelte. Kirken synes jeg nu egentlig er meget fin og et rigtig flot eksempel på, hvordan de lidt nyere katolske kirker ser ud.

Vel hjemme igen måtte jeg lige have et billede af vores hotel med lys på. Vi boede på et gammelt, ombygget kloster, som var meget stemningsfyldt om aftenen. Da vi ikke var specielt trætte, gik vi ud til poolområdet og nød den lune aften og vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået den idé. Nogle var endda hoppet en tur i poolen. Jeg er for øvrigt vild med, at man ikke lukkede poolen ned om aftenen – det synes jeg, man har gjort, på de fleste af de hoteller jeg har besøgt, men her havde både poolen og poolbaren åbent, så længe der var folk.

Den følgende dag, vores sidste hele dag i Italien, startede vi som sædvanligt med morgenmad. Morgenmadsrestauranten var indrettet således at hele den ene væg ud mod poolen kunne skubbes væk og man kunne dermed selv vælge, om man ville spise i selve restauranten, eller om man hellere ville sidde ved poolen. Vi valgte oftest at sidde ved poolen og nyde solen og morgenluften. Fantastisk måde at starte dagen på.

Ud på formiddagen kørte vi en lille tur. Igen ikke med noget bestemt mål for øje, men bare for at komme ud og se os lidt omkring og suge til os af Italien. Vi skulle desuden også have handlet lidt, for man kan jo ikke besøge et land som Italien, uden at forsøge at tage bare lidt af det med hjem. Rigtig mange steder havde folk køkkenhaver med fritstående tomater, så det blev jeg altså nødt til at tage et par billeder af – tænk hvis vores køkkenhaver i Danmark så sådan ud?

Som sagt kørte vi ikke efter noget bestemt, men efter at have set skilte mod en eller anden by med en tilhørende borg, som Morten kunne huske at have set i Giro de Italia cykelløbet, bestemte vi os for at køre efter det. Jeg husker desværre ikke længere navnet, men måske billederne kan hjælpe? Byen var bestemt hyggelig og eftersom der også var et stort marked, fik vi brugt næsten 2 timer derinde, inden vi kørte tilbage mod hotellet og en velfortjent siesta. Vi havde besluttet os for, at denne sidste eftermiddag skulle bruges på at nyde solen og vandet i poolen ved hotellet, så frokosten kom til at stå på ristede panini fra poolbaren og de blev nydt i liggestolene.

Efter et bad kørte vi for sidste gang ud for at finde et sted at spise aftensmad. Mange gange i løbet af vores uge i Italien, kørte vi forbi denne mark med det lille bord, stolene og parasollen. Nogle gange sad der 3 gamle mænd og spillede kort, andre gange var der tomt, men jeg vidste, at jeg var nødt til at have et billede af opsætningen. Jeg synes bare, det ser så hyggeligt ud.

Endnu engang faldt vores valg på Lido de Jesolo – den nærmeste større by i vores område og vores mål var klart – vi skulle have endnu en portion fritto misto, inden vi rejste hjem. Imens vi ledte, kom vi forbi et torv, hvor der var gjort klar til en omgang dukketeater – jeg er vild med opsætningen at stole.

Vi fandt vores fritto misto og endnu engang smagte det fuldstændig fantastisk. Desuden delte vi en pizza, det var jo vores sidste chance og så skulle vi jo også lige have en sidste kugle is. Jeg afsluttede med en kugle grøn æble is, som nok var den is på hele turen, som jeg var allermest vild med. Hold nu op hvor var den god – frisk lækker, sød og syrlig. Inden vi kørte tilbage til hotellet, var vi rundt og kigge i de forskellige butikker. Jeg fik blandt andet købt et fint armbånd med perler, lavet af venetiansk Murano glas og så var vi inde at kigge i en Armani butik, fordi jeg skulle se på en taske. Desværre var der ikke nogen, som lige faldt 100 % i min smag, men til gengæld kunne vi ikke klage over priserne. Faktisk kunne man købe tasker for mellem 700 og 1000 kr og det er næsten halv pris af, hvad vi skal give for dem herhjemme. Måske er det bare sådan, at man skal købe designervarerne i de lande, hvorfra designerne kommer – Fx Ralph Lauren, Calvin Klein og DKNY i USA og Armani og Versace i Italien?

Morgenen efter pakkede vi sammen, inden vi gik ned og spiste morgenmad. Vi skulle med flyet kl. 13, så vi kørte fra hotellet ved 10-tiden og afleverede bilen i lufthavnen ved 10.30 tiden og så var det jo ellers bare at vente på afgang. Imens vi ventede, slog det mig, om ikke det der med håndbagage er ved at tage en smule overhånd? Altså jeg kan huske, da håndbagage var en pose med toldfri varer eller en dametaske. Nu kan man jo nærmest ikke sparke sig frem for kufferter i afgangshallen og mange gange har jeg oplevet at jeg ikke kunne få plads til min relativt lille dametaske i bagagehylden i flyet, fordi der var fyldt op med kufferter. Kufferter som vel at mærke tilhørte folk, som sad helt andre steder i flyet, men som havde været nødt til at finde alternative steder at opbevare deres håndbagage, fordi der allerede var fyldt op ved deres egen plads.

Det vildeste jeg har oplevet, var under en flyvetur til USA, hvor en mand havde fået proppet en alt for stor kuffert op i bagagehylden, med det resultat af lågen havde sat sig fast og ikke kunne åbnes. Ved landingen var kabinepersonalet nødt til at tilkalde en mekaniker, der kunne brække lågen op, idet en del af passagernes bagage var fastlåst.

Når man er nået dertil, hvor passagerne smider deres håndbagage op på en bagagevogn, inden de går op ad trappen til flyet og et par lufthavnsansatte efterfølgende kører om og smider bagagen ind i flyets bagagerum, fordi der ikke er plads til den i kabinen – så synes jeg måske, man skal overveje, om man skal have justeret lidt på reglerne for håndbagage. Der er vel en grund til, at det netop kaldes håndbagage?
Ydermere var vi i Billund nødt til at vente temmelig længe på at få udleveret vores kuffert, som vi rent faktisk havde betalt Ryan Air 200 kr. pr. vej for at få med, fordi alt håndbagagen også skulle ud af flyets bagagerum og køres ind på bagagetransportbåndet i lufthavnen og så er det, at jeg begynder at spekulere over, hvad jeg i grunden har fået for de der 400 kr?

Nå, men det med håndbagagen var et sidespor og havde egentlig ikke noget med vores dejlige ferie at gøre, som altså nu er blevet delt i ord og billeder med Jer læsere. Men hæng på, for om 1 måned skal vi til New York og som sædvanlig skal I selvfølgelig med via bloggen 😉