I anledning af at det var søndag, valgte vi at tage på picnic i Central park. Vi havde jo allerede hjemmefra bestemt os for, at vi godt kunne tillade os at tage det lidt roligt og afslappet, eftersom vi har set det meste af det man “skal” se i New York op til flere gange. Derfor havde vi også slæbt et par tæpper med derover, netop med henblik på en picnic eller bare en slapper i en park.
Central park er altid hyggelig, men i weekenden er det næsten endnu sjovere at være derinde. Så holder new yorkerne fri og tager i parken og mødes med vennerne – snakker, spiser, leger med børnene eller hunden og spiller baseball, petanque, beach volley, tennis eller hvad de ellers finder på.
Frokosten hentede vi i den nærmeste Whole Foods, hvor vi blandede hver en boks med lækre retter fra den kolde buffet. Desuden delte vi en lille pose chips med sea salt and vinegar, som jeg gerne ville smage, og endelig en portion nylavede (friskskårne) pommes frites fra den nærmeste deli, inden vi gik ind i parken. Tænk hvis hjemmelavede, friskkogte pommes frites også mere var reglen end undtagelsen herhjemme.
Efter maden lå vi og slappede lidt af på tæppet. Vi fik en lille eftermiddagslur, småsnakkede og kiggede på et par der spillede petanque og 2 hold der havde gang i en omgang volley. Efter halvanden times tid pakkede vi sammen og gik op gennem parken gennem Poets walk, som nok er den mest fotograferede vej i Central Park – det er den med træerne der ligesom bøjer sig ind over vejen og danner en form for port.
Vi nåede op til søen ved restaurant “Boathouse”, hvor man enten kan leje robåde eller blive sejlet rundt i en gondol. Vi kiggede ind i Boathouse, som er meget smukt placeret lige ved breden af søen, så man sidder faktisk og spiser ude over vandet på deres terasse, men så er priserne selvfølgelig også derefter. Det kunne jeg måske overleve, hvis ikke det var fordi at stemningen indvendigt i restauranten minder mest om en hovedbanegård. Der er fyldt med mennesker, både dem der spiser eller får lidt at drikke, og dem der venter på et bord eller måske bare en stol. Og så er der alle de mennesker som bare lige vil ind og se restauranten og tage et billede ud over søen inde fra terrassen… Tjaaa, det var så nok ikke gået i Danmark, men tjernerne løb bare frem og tilbage med deres bakker, og virkede ikke til at tage notits af de mange mennesker der vadede ud og ind. I et hjørne på terassen sad en mand og spillede på et flygel, så stemningen havde virkelig været i top, hvis man altså havde kunnet høre musikken for alle de mange mennesker der snakkede. Der kommer vi nok ikke ind og spise foreløbigt, for den har lukket om vinteren, men jeg ved selvfølgelig ikke om det bare var fordi det var weekend og højsæson for turister, at der var så mange mennesker.
Fra Boathouse gik vi mod “eastside” til det lille anlæg hvor børn og barnlige sjæle kan sejle med skibe på søen.
Skibene er faktisk ret store – der lå to stk der var drevet lidt ind til kanten pga vinden og de var i hvert fald en lille meter høje. Udover skibe var søen også fyldt med ænder.
Ved søen med de små skibe finder man også H. C. Andersen. Jeg synes altid det er lidt mærkeligt at se ham og se hvordan turister står i kø for at blive fotograferet sammen med den statue. Ikke fordi jeg ikke er blevet fotograferet sammen med ham, men der står man som dansker, helt omme på den anden side af jorden, og så har man set hans hus i Odense og læst han eventyr på originalsproget og tænker måske ikke så meget over det til daglig, før man ser hvordan de andre reagerer når de får øje på statuen.
Ikke så langt fra H. C. Andersen kan man faktisk se en lignende statue af Alice i Eventyrland, men den var så fyldt af klatrende børn at jeg ikke gad tage et billede af den. Desuden er H. C. Andersen jo også den sjoveste for os:) Desuden havde vi besluttet os for at vi trængte til en is, så vi gik igen lidt op ad, til vi fandt en vogn. Det er meget svært at komme til at sulte eller tørste i Central Park, for der holder denne her slags vogne stort set overalt og de har et meget pænt udbud af både mad og drikkevarer.
Vi købte 2 lækre is lavet på frossen smoothie og bredte igen vores tæppe ud på en græsplane. Denne gang på “The Great Lawn”, som den store plæne i midten af parken kaldes. Der er 4 store baseball baner, én i hvert hjørne af plænen, og de benyttes flittigt. Der blev spillet på alle fire i al den tid vi sad der og det er altså ikke baseball på amatørniveau. Eller jo, det kan da godt være de var amatører, men de havde både spillerdragter og dommer med og de spillede også nogle ret kampe.
Efter at have nydt eftermiddagen i parken besluttede vi os for at tage ud og sejle. Som jeg skrev i indlægget før ferien, så har vi en tradition med at tage en sejltur med Cirkle Line rundt om Manhattan hver gang vi er i New York. Det tager 3 timer, og det lyder måske umiddelbart af meget, men man opdager det overhovedet ikke. Man har alt for travlt med at lytte til de dygtige guider, fotografere og suge indtryk til sig til at kigge på klokken.
Vi tog med dagens sidste båd der sejlede klokken 16.30 – på den måde ville vi være inde klokken 19.30 og kunne spise lidt aftensmad. Lige ved siden af den mole hvor Cirkle Lines tourbåde ligger til ligger der et amerikansk krigsskib der fungerer som museum. Man kan komme ombord og se diverse krigsmateriel og andet flyvergejl – på dækket står der faktisk en concorde fra British Airways.
New York er jo berømt for sine mange gule taxaer. Men vil man hurtigt gennem byen i rush hour går det faktisk hurtigere på vandet. Vi så en del “vand taxaer” mens vi cruisede rundt med Cirkle Line. De sejler efter en fast plan og en forudbestemt rute, så det fungerer ikke helt som en almindelig taxa men nok nærmere som vandbusser, der sejler mellem de forskellige moler. Man køber en billet til taxaerne som fx gælder i 48 timer, og så kan man sejle alt det man vil.
Lige da vi skulle til at lægge fra kajen og starte turen kom denne her kæmpe store basse af et krydstogtskib ud fra nabomolen. Den var kæmpestor, men vi havde faktisk ikke kunnet se den pga føromtalte krigsskib, så det siger da lidt om museumsskibets størrelse. Krydstogtskibet var for øvrigt fra Norge og rigtig flot – jeg gad da godt at sejle hjem fra New York ombord på sådan et flydende luksushotel, men det tager jo nok sin tid 🙂
En af de gamle moler på Hudson River er lavet om til golfbane, hvor man kan stå i 4 etager og øve sine slag (jeg er ikke golf nørd, hedder det slag?). Der stod rigtig mange mennesker derinde da vi sejlede forbi. Golfbanen er for øvrigt blev brugt i en hel del film. Bag banen kan man skimte Impire State Building.
Når man sejler på Hudson River kan man for alvor se hvordan det nye One Tower begynder at dominere den sydlige skyline. Så vidt jeg har forstået, så er de færdige med at bygge i højden nu, og mangler mare plader og så selvfølgelig indmad, men jeg synes nu også det er højt nok 🙂 De omkringliggende huse ser jo nærmest små ud, og det er de altså ikke 🙂
Når man har rundet sydspidsen af Manhattan kan man se både One Tower og tårn nummer 2 noget tydligere. Som de fleste nok ved, så skal der bygges i alt 4 tårne. Vi så faktisk også tårn nummer 4 derovre, det er det sidste de bygger og det er ikke meget højere end 10 etager endnu, så der går nok lidt tid inden det er klar.
Hende her så vi selvfølgelig også fra båden – går ikke ud fra at yderligere præsentation er nødvendig 🙂
Efter besøget ved Frihedsgudinden sejlede vi helt rundt om Manhattans sydspids og op lands eastside mod Brooklyn Bridge. Lige nedenfor Brooklyn Brigde ligger South Street Seaport ved Pier 17. Det kommer vi tilbage til, for der var vi nogle dage senere 🙂
Vi sejlede under både Brooklyn Bridge og Washington Bridge i aftensolen. På billedet, som er taget fra bådens bagende (hedder det agter?), ses begge broerne og i midten af billedet, aller længst ude i horisonten kan man ane Frihedsgudinden.
Et stykke oppe passerede vi Yankee Stadium, hvor er spilles baseball. Mens vi var i New York spillede fodboldholdene Chelsea og Paris St. Germain mod hinanden på Yankee Stadium, så der var faktisk lidt af et arrangement igang, for at baseballbanerne kunne bruges som fodboldbaner. Turen fortsatte op omkring Bronx, under diverse broer der forbinder Manhattan med fastlandet, forbi Columbia University og tilbage ad Hudson River (jeg har tidligere blogget om det her), til vi igen lagde til kaj. Endnu engang var 3 timers sejlads fløjet afsted.
Efter sejlturen gik vi lidt op ad 42 st. hvor blandt andet Times Square ligger. Jeg kan faktisk godt lide Times Square – det kan godt være, at der er sort af turister, men der er nu også en helt speciel stemning på sådan en lun sommeraften. Dog vil vi helst undgå restauranterne på Times Square, for de fleste af dem er altså nogle turistfælder, derfor gik vi istedet lidt nordpå for at finde aftensmad. Vi endte med at gå op ad 5. Avenue som ender ved Central park – ikke fordi der er mange restauranter på 5. Avenue, for det drejer sig jo mest om mode og mærkevarer her, men så fik vi da rørt os lidt ovenpå sejlturen 🙂 På hjørnet lige overfor parken ligger Plaza Hotel, igen kendt fra film fx Alene hjemme 2 eller Bride Wars. Udenfor Plaza står det springvand som har været inspiration til springvandet i introen til serien Friends. Ikke fordi der er noget sådan særligt ved springvandet, men en lidt sjov detalje synes jeg 🙂
Tak igen, Anne – for de gange, jeg har været i New York, er jeg aldrig kommet ud af lufthavnen – jeg har jo tre dejlige børnebørn i Montana, der venter på mormor fra Danmark, så jeg haster altid videre til den store knusetur, og så ellers hjem til Hamilton og åbne mormors kufferter. De får lynhurtigt pillet alle de ting op, som jeg ikke selv skal bruge. Indtil nu har der kun været vild jubel, men jeg har også arbejdet kraftigt og længe på sagen!
Skulle det ske, at jeg stoppede et par dage i New York, vil jeg gøre brug af dine fine beskrivelser.
Elsebeth
Elsebeth – Uhhh, det lyder da næsten som om du er nødt til at planlægge, at børn og børnebørn “samler” dig op i New York næste gang, og så kan I måske tage et par dage der, inden I rejser videre til Montana. Så får alle vist deres ønsker opfyldt 🙂
Mange hilsner fra
Anne.