Spar penge på madbudgettet…

Nytårsaften er vel overstået og foran os ligger nu et helt nyt år fyldt med fortsætter, ønsker og drømme. Har man drømme for det kommende år, som kræver kolde kontanter og måske en opsparing, så kan madbudgettet være et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at få frigivet midler til en opsparing.

>> Se mine budgetmadplaner som indeholder aftensmad til 2 voksne (+ evt. 1 barn) i 1 måned for under 1000 kr her.  

Lad mig med det samme slå fast, at jeg er alt for stor en madnørd og madelsker til at foreslå nogen, at gå på kompromis med madens kvalitet. Jeg køber fortrinsvist økologisk, jeg prioriterer fisk, ordentligt kød og dyrevelfærd og masser af frugt og grønt, så mine tips handler på ingen måde om, hvordan man sparer penge ved at udskifte den fritgående kylling med et billigere alternativ eller dropper grønsager til måltiderne.

Jeg har i stedet været inde og se på, hvordan man kan strukturere sine indkøb og ugens måltider og derigennem spare penge. Jeg siger på ingen måde, at man skal efterleve nedenstående tips 100 %, for man skal selvfølgelig kun bruge de ideer, som giver mening for den enkelte familie, men har man ikke allerede sat indkøb, madplaner og madlavning i system, så kan der være rigtig mange penge at spare på madbudgettet hver eneste måned.

Lav en ugentlig madplan.

Nogle elsker madplaner og andre hader dem, men vi kommer ikke udenom, at der er mange penge at spare ved at planlægge aftensmaden. Faktisk er det her, at man kan spare de helt store pengebeløb og lader man blikket glide ned over min guide, vil man også hurtigt se, hvordan en madplan stort set underbygger alle de øvrige råd. Hvor fast eller løst struktureret planen så skal være, bestemmer man jo selv.

En madplan hjælper med at mindske madspild, idet man både kan beregne mad til flere dage og undgå impulskøb, når man står nede i supermarkedet og skal finde på aftensmad ved 17-tiden og maven knurrer. Der er altså både tid, penge og mad, at spare, hvis man giver sig til at lave ugentlige madplaner.

Har man ikke selv tid, lyst eller overskud til at lave en madplan, så er der god hjælp at hente på nettet, hvor man kan finde mange fine madplaner for enhver smag og pengepung. Jeg selv lægger hver lørdag vores madplan op her på bloggen og den er fyldt med inspiration til lækker hverdagsmad og tilbehør inkl. en ugentlig fiskedag og vegetardag.

>> Man kan se alle mine tidligere madplaner og få masser af inspiration lige her.

Ønsker man at modtage mine madplaner inkl. en komplet indkøbsliste direkte i sin mailboks hver lørdag, så kan man også tilmelde sig mit nyhedsbrev via denne her tilmeldingsformular. Det er ganske gratis og jeg videregiver naturligvis ikke mailadresserne til 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Skriv en indkøbsliste (og overhold den).

Det er immervæk nemmere at huske, hvad man skal købe, hvis man har skrevet en indkøbsliste. Det svære kan så nogle gange bestå i at overholde indkøbslisten, for lige så snart vi træder ind i supermarkedet, gør man hvad man kan for at “føre os i fristelse” og få os til at købe bare en smule mere, end vi havde planlagt.

Impulskøb kan være både godt og skidt. Handler man, når man er sulten, kan man nemt komme til at købe mere end beregnet og på samme måde kan nogle af os have meget svært ved at komme forbi hylderne med “spotvarer” (jeps det er mig). Jeg skal desuden tage mig selv i ikke at blive alt for inspireret, når vi er ude og handle, for så ender vi med at komme hjem med varer til mange flere retter, end vi reelt kan nå at spise.

Omvendt kan impulskøb virkelig betale sig, hvis man falder over et godt tilbud. Er der eksempelvis tilbud på toiletpapir, konserves, morgenmadsprodukter eller pasta, så kan der være penge at spare ved at hamstre, så man har til det næste lange stykke tid. Finten er selvfølgelig, at det kun drejer sig om varer med ubegrænset (eller næsten ubegrænset) holdbarhed, som man bruger fast. Der er ikke meget ved at hamstre makrel i tomat, bare fordi det er billigt, hvis det ikke bliver spist. Og hvis skabene derhjemme bugner af makrel i tomat i forvejen, så kan man nok også tillade sig at “tage en slapper” og ignorere tilbuddet. Kodeordene er – får vi det brugt og har vi brug for det?

Sidst men bestemt ikke mindst, så kan det være en både god og dårlig idé, at lægge vejen forbi supermarkedets køledisk med datovarer. Falder man over en bakke æg til halv pris, og har man alligevel planlagt at lave æggekage til aftensmad, så kan man gøre en rigtig god forretning. Fylder man hele vognen med billige æg, uden overhovedet at have en idé om, hvad de skal bruges til, så er pengene spildte, hvis æggene i sidste ende alligevel bliver kasseret.

Planlæg indkøbene.

Hvor mange gange om ugen, man vælger at handle, må være op til den enkelte, men jo færre gange, man skal ned i butikken, des færre fristelser udsættes man for. Og i samme åndedrag vil jeg da lige skynde mig at nævne nethandel som et alternativ til de ugentlige indkøbsture. Selvom der også er fristelser og tilbud, når man køber sine dagligvarer på nettet, så er der trods alt færre end i de fysiske butikker og man kan sidde derhjemme i ro og mag med en kop kaffe og taste sine indkøb, som efterfølgende leveres lige til døren (eller bilens bagagerum).

Det kan godt være, at det bare er mig, men personligt elsker jeg al den ekstra tid, som jeg har til rådighed, fordi vi primært får indkøbene overstået én gang om ugen og jeg efterfølgende slipper for at bekymre mig om, hvad vi skal finde på til aftensmad. Nogle gange skal der dog suppleres med lidt ekstra småting i ugens løb og her kan det være en rigtig god idé, hvis man lige koordinerer, hvem der køber hvad med hjem. Hvis man konstaterer, at der mangler mælk ved morgenbordet, og hele familien efterfølgende vender hjem med 2 liter mælk under armen, så kan der til sidst stå rigtig meget mælk i køleskabet, som måske ikke når at blive drukket.

Undgå at købe plastikposer til at tranportere maden hjem i.

Indrømmet, så dyr er en bærepose ikke og jeg køber da også engang imellem en pose, når vi er ude at handle, men vil man spare penge og desuden skåne miljøet, så skær ned på forbruget af plastikposer. En bærepose koster ca 3,50 kr og handler man 1-2 gange om ugen og fylder 2 bæreposer hver gang, bliver det til 56 kr om måneden eller 616 kr om året. Bevares, det er ikke en formue, men mange bække små…

Vi har gjort det til en vane, at have en af de grimme, blå Ikea poser med. I posen samler vi alle de mindre indkøb, så de ikke ligger og ruller rundt i bagagerummet og det bliver desuden meget nemmere at bære varerne ind, når kommer hjem igen. En indkøbspose af stof er fin til de mindre indkøb, men den fylder også lidt i tasken, så derfor har jeg gerne en almindelig plastikpose liggende rullet sammen i min taske. Den fylder minimalt, kan bruges mange gange og smides ud, når den er slidt. En plastikpose er måske stadig ikke en 100 % optimal løsning, men i det mindste bruger jeg posen 10-15 gange og jeg slipper for at købe nye poser, hver gang vi handler.

Skab overblik i køleskabet og brug resterne.

Hvis køleskabet er ét stort rod, så mister man hurtigt overblikket og kan jævnligt grave en muggen leverpostej og en blød agurk frem fra bunden af grønsagsskuffen. Det er naturligvis nemmere at skabe plads og overblik med et stort køleskab, men hvis man gør det til en vane at rydde op i køleskabet, når man udarbejder ugens madplan/indkøbsliste, så er man godt på vej og så ungår man også at købe dobbelt. Og så skal man selvfølgelig huske, at de ældste varer skal stå forrest, når man kommer hjem med de friske varer.

Oplever man gang på gang at stå med de samme frugt- og grønsagsrester, for nu blot at nævne et eksempel, så kan det være en mulighed at lede målrettet efter opskrifter. Har man eksempelvis ½ broccoli og 2 peberfrugter til overs hver uge, så søg efter opskrifter, hvori disse indgår og lad retterne indgå i madplanen. Der findes en del hjemmesider og apps, hvor man bare skal indtaste sine ingredienser og så dukker der et hav af opskrifter op.

Tag en ugentlig suppe- eller rugbrødsdag.

Suppe er nem, lækker og ofte billig mad, så vil man spare lidt på madbudgettet (og måske også kødforbruget), så gør det til en vane med en ugentlig suppedag i løbet af efteråret og vinteren. Hvis der er godt med fylde i suppen og måske lækkert brød ved siden af, så bør de fleste kunne blive mætte, selvom de spiser suppe til aftensmad. Gør man det til en vane, at bage sit eget brød, så er der yderligere penge at spare ift. bagerbrødet. Denne her opskrift på koldhævede flutes kræver kun ganske få ingredienser og tid – dejen skal blot røres sammen, hæves, lægges på en bageplade med fugtige hænder og bages, så her kan selv de mest tidspressede være med og så kan man jo altid lave en større portion og komme i fryseren.

Rugbrød er ligeledes nem og billig mad og gør man lidt ud af det, så behøver det ikke være kedeligt. Steg en dåse torskerogn eller fiskefileter, lav en pandefuld frikadeller, kog et par æg eller lun en leverpostej og gør lidt ekstra ud af anretningen. Man kan også vælge at smøre madderne på forhånd og servere det som lækkert og fintpyntet smørrebrød – det er i hvert fald et hit hjemme hos os. Desuden er der mange rester fra aftensmaden, som egner sig perfekt som pålæg  = ingen madspild

Lav mad til 2 dage.

Der er sikkert nogle dage i løbet af ugen, hvor man har mere travlt end ellers. Skal det ikke ende i fastfood, som virkelig kan slå bunden ud af et madbudget, så kan det være en ide at lave mad til flere dage, så man blot skal lune en gryderet, lasagne eller lignende, når man har travlt.

Gider man ikke spise det samme flere dage i træk, så frys ned, så der er nem mad klar i fryseren eller tænk lidt kreativt. Spis chili con carne med ris den ene dag og server resten af chilien som fyld i madpandekager eller bagte kartofler med salat dagen efter. En portion karrysuppe med kylling kan jævnes og evt spædes med lidt ekstra grønt og pludselig har man en lækker portion kylling i karry, som kan serveres med ris til. Det gælder bare om at tænke lidt kreativt og man kan også finde flere, fine kogebøger, som omhandler brugen af rester.

Forbered maden.

Skræl, hak og snit til ugens løb og opbevar det i bøtter med låg eller fryseposer på køl. Der er efterhånden kommet så mange forskellige slags halvfabrikata og convenience i butikkernes grøntafdelinger og jeg indrømmer gerne, at det er nemt at købe en pose snittede grønsager eller revne gulerødder med hjem, men det koster. Prøv fx at tjekke kiloprisen på en pose revne gulerødder og sammenlign den med kiloprisen på en pose gulerødder. De revne gulerødder kan nogle gange være op til 400 % dyrere.

Skal man snitte og hakke store portioner, så kan det være en stor hjælp, hvis man anskaffer sig en food processor – hvis man da ikke har sådan en i forvejen. Indrømmet, en food processor er lidt af en udskrivning, men sammenligner man med det ekstra beløb, som man skal betale for færdigsnittet grønt i supermarkedet, så vil en foodprocessor snildt kunne tjene sig hjem på et år.