Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Vegetarfrikadeller af søde kartofler…

8 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Annonce, Hovedretter, Opskrifter, Vegetar

*Annonce* Indlægget er lavet i samarbejde med Becel flydende

Som nogle af Jer måske ved, så har vi 1-2 kødfrie dage om ugen herhjemme, og forleden blev det til de her skønne vegetarfrikadeller af søde kartofler, bønner og majs, som jeg serverede med brød, salat, avocado og en god creme fraiche dressing til. En let og lækker middag, som mættede fint og “dellerne” kommer bestemt på listen over hits til de kødfrie dage, som vi er blevet ret glade for. Jeg selv er vokset op med kødfrie dage som en helt naturlig ting og hjemme hos mine forældre har holdningen til kød altid været “lidt, men godt”. En holdning som absolut ikke er blevet mindre aktuel for mig med de senere års øgede fokus på sundheden og miljøet.

Vegetarfrikadellerne kan godt steges i ovnen, men jeg synes, de bliver mest sprøde, hvis man steger dem i lidt fedtstof på panden. Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt, hvilke former for fedtstoffer jeg bruger i min madlavning og til det kan jeg svare – en god olivenolie (primært til dressinger), smør, rapsolie og så Becel flydende til diverse bagning og ikke mindst stegning.

Jeg har ikke altid brugt Becel flydende, men imens jeg læste til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, blev vi undervist i brugen af diverse fedtstoffer og deres indvirkning på kroppen og sundheden. På baggrund heraf forekom det mig helt naturligt at udskifte nogle af de mættede, animalske fedtstoffer med de umættede og vegetabilske af slagsen og her kom blandt andet Becel flydende ind i billedet.

Becel flydende er 100 % plantebaseret og vegansk og indeholder sunde olier fra raps, solsikke og hørfrø, der som bekendt er naturligt rige på omega 3 fedtsyrer. Når man dertil lægger, at Becel flydende sprøjter mindre end olie, giver en fin og brun stegeoverflade og en god smag og kan modstå høje temperaturer, så var der jo ikke så meget at betænke sig på. Becel flydende genererer desuden 59 % mindre CO2 pr. kg end smør, og der er vel en vis logik i at have dette in mente, når man indfører kødfrie dage af hensyn til sundheden og miljøet.

Frikadellerne er lavet på søde kartofler, kidneybønner og majs, men bønnerne kan sagtens udskiftes med kikærter eller lignende bælgfrugter. Har man ikke en food processor, så brug en minihakker, stavblender eller bare en gaffel. Konsistensen på dellerne bliver måske nok en smule grovere, men det påvirker jo ikke på nogen måde smagen.

Som sagt spiste vi vegetarfrikadellerne med salat og brød, men dellerne kan også sagtens spises som alternativ til falafler i fladbrød, pitabrød og sandwiches. Måske med hjemmelavet hvidløgs- og chiliolie ovenpå, hvis man er til den slags krydrede sager. Og apropos krydring, så er nedenstående opskrift selvfølgelig blot et forslag. Man bruger de krydderier og smagsgivere, som man bedst kan lide og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Ingen bedømmelser

Vegetarfrikadeller

Samlet tid30 minutter
Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 4 søde kartofler (ca 400 gr)
  • 1 ds røde kidneybønner eller kikærter (skyllede og afdryppede)
  • 1 løg (skrællet og skåret i grove tern)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 ds majs (ca 140 gr)
  • 1 dl havregryn (mel eller rasp kan også bruges)
  • 2 tsk paprika
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk tørrede chiliflager
  • salt og peber
  • Becel flydende til stegningen

Fremgangsmåde

  • Skyl kartoflerne og prik dem med en gaffel. Læg kartoflerne i mikrobølgeovnen og bag dem i 3-4 minutter ved fuld watt. Vend herefter kartoflerne og bag dem i yderligere 3-4 minutter, indtil de er møre og bløde. Stegetiden afhænger af kartoflernes størrelse. 
  • Har man ikke en mikrobølgeovn, så kan kartoflerne også bages møre i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 30-45 minutter. 
  • Afkøl kartoflerne let og pil herefter skindet af kartoflerne - skindet sidder ret løst.
  • Skær kartoflerne i grove tern og kom dem i en foodprocessor sammen med kidneybønner og løg. Kør til en jævn og let grov "fars". 
  • Hæld farsen op i en skål og rør den sammen med presset hvidløg, majs, havregyn, paprika, spidskommen, tørrede chiliflager, salt og peber. Farsen skal være formbar - er den for løs i konsistensen, så tilsæt lidt flere havregryn, hvedemel eller rasp. 
  • Varm becel flydende op på en stegepande og form farsen til frikadeller vha en spiseske dyppet i det varme fedtstof. 
  • Steg frikadellerne 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og let sprøde. Server frikadellerne med brød, salat og dressing. 
Vegetarfrikadellerne er også lækre, når de er kolde, så lav bare en god stor portion, så der er til madpakkerne. 
Ønsker man at lune frikadellerne, så læg dem på en bageplade og lun dem i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 10-15 minutter, indtil de er gennemvarme og sprøde. 
Subscribe
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jenny
5 år siden

Hvilke olier sammenligner du med? Bresel er jo lavet på olie

Henrik
4 år siden

Øv øv øv.
De ser Så lækre ud.
Jeg prøvede og farsen var fin at forme, men når jeg steger dem hænger de slet ikk esammen.
De flader fra hinanden når jeg vil vende dem.

Hvad gør jeg forkert?

Annette Mortensen
4 år siden

Hvad gør jeg galt? Kan ikke få dem til at hænge sammen. Det bliver noget smatvækt

Sandra
4 år siden

Har lige lavet en portion – og de smager godt men har samme problem. Har læst dine svar og undrer mig over at du skriver “størrelse på æg”. Der står ikke i opskriften, at der skal æg i? Tak for altid dejlig inspiration til madplaner:-)