Go Back
+ servings

Grove boller

Hæve- og bagetid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 3 dl vand , lillefingervarmt
  • ½ pk gær
  • 2 tsk groft salt
  • 2 tsk flydende honning
  • 1 gulerod (revet)
  • 100 gr havregryn
  • 100 gr fuldkornshvedemel eller andet groft mel
  • 100 gr durumhvedemel
  • 125 gr hvedemel

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet i en stor skål og tilsæt salt og honning, revet gulerod og de forskellige slags mel og gryn.
  • Rør dejen sammen til konsistensen minder om en tyk grød. En lille tommelfingerregel er, at dejen ikke må flyde alt for meget ud men være i stand til at holde formen sådan nogenlunde. Ellers vil den flyde ud på pladen og give meget flade boller. Er dejen for flydende, skal der lidt mere mel/gryn til.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 1 time.
  • Form boller af dejen ved hjælp af en spiseske dyppet i koldt vand og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve på pladen i ca 15 minutter.
  • Bag bollerne ved 200 °C (varmluft) i ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Bagetiden afhænger lidt af, hvilke meltyper, gryn og kerner der er kommet i dejen.
  • Lad bollerne afkøle på ovnristen og nyd dem lune eller kolde.

Noter

Husk at opskriften kun er vejledende, så brug meget gerne de melsorter, frø og kerner, som alligevel står i skabet.