Cremet pastasalat med kylling og bacon

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 350 gr pastaskruer eller penne (gerne fuldkornspasta)
  • 200 gr broccolibuketter
  • 1 rød peberfrugt (skåret i små tern)
  • 250 gr ærter
  • 1 ds majs
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 2 stk stegt kyllingebryst (skåret i mindre tern)
  • 1 pk bacon i tern (ristet på panden)

Dressing

  • ½ liter creme fraiche
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 tsk sennep (gerne sød sennep)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 3 tsk tørret dild
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken og afdryp den. 
  • Bland pasta, broccolibuketter, peberfrugt, ærter, majs, løg, kyllingetern og bacon i en skål. 
  • Rør dressingen sammen og smag den til, inden den vendes sammen med salaten. Lad pastasalaten trække på køl, gerne et par timer.
  • Inden servering røres salaten grundigt rundt. Server evt. med groft brød.

Noter

Pastasalaten kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet og er desuden superlækker i madpakken, så man kan lige så godt lave en stor portion, når man alligevel er i gang.