Hjemmelavet tomatsauce

Samlet tid: 1 time
Antal: 1 liter
Udskriv

Ingredienser

  • 1 kg friske tomater (eller 3 ds hakkede tomater)
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 2 løg (hakkede)
  • 2 spsk friskhakket basilikum
  • 1 spsk friskhakket oregano
  • 1 æble (skrællet og skåret i tern)
  • 2 spsk æbleeddike (andre slags eddike kan også bruges)
  • 2 tsk groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Hvis der anvendes friske tomater skal disse flåes. Det gøres nemmest ved at skære et lille kryds i enden af hver tomat, modsat stilken, med en lille skarp kniv. Læg tomaterne i en skål, overhæld dem med kogende vand og lad dem stå et minut. Herefter kan skindet pilles af. 
    Hak tomaterne groft og kom dem i en gryde sammen med hvidløg, løg, krydderurter, æbletern, æbleeddike, salt og peber. Bring tomatsaucen i kog og lad den simre i 1 times tid uden låg. Jo længere tid den simrer, jo mere aromatisk bliver den færdige sauce. Bliver saucen for tyk undervejs, kan man tilsætte lidt vand. Smag saucen til og afkøl den. 

Noter

Ønsker man en cremet sauce uden klumper,så kan man sagtens give saucen en tur med en stavblender.