Chokoladeboller

Hæve- og bagetid: 1 time 25 minutter
Samlet tid: 1 time 40 minutter
Antal: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 2 dl mælk
  • 100 gr smør
  • 1 pk gær
  • ½ tsk salt
  • 45 gr sukker
  • 1 æg
  • 75 gr grofthakket chokolade
  • 500 gr hvedemel

Sådan gør du

  • Lun mælken og smelt smørret heri. Rør gær ud i blandingen og tilsæt salt, sukker, æg og til sidst grofthakket chokolade. Sørg for, at blandingen ikke er for varm, når chokoladen røres i – ellers vil chokoladen smelte. 
  • Rør melet i og ælt til en blank og smidig dej. Lad dejen hæve tildækket i ca 45 minutter. Slå dejen ned og del den i 12-16 stykker. Tril hvert stykke til en bolle og sæt dem på en bageplade. Pas på med at sætte dem for tæt, så vokser de sammen.
  • Sæt pladen med bollerne i en SLUKKET ovn (ovnen skal ikke tændes) og sæt et fad eller en skål i bunden af ovnen. Hæld kogende vand i fadet og luk ovnlågen. Lad bollerne efterhæve ved dampen fra det kogende vand i ca. 20 minutter, til de er hævede og let “blævrede”. 
  • ag boller og vandfad ud af ovnen og varm den herefter op til 175 °C. Vandfadet skal ikke bruges mere. Bag bollerne i 10-12 minutter ved 175 °C (alm. ovn - ikke varmluft) til de er gyldne og gennembagte. Lad de store, bløde boller køle let af på ovnristen, inden de serveres nybagte og lune.

Noter

Man kan selvfølgelig også efterhæve bollerne på traditionel vis i stedet for at bruge damp, men der er ingen tvivl om, at det er dampen, der gør bollerne ekstra lette og luftige.