Go Back
+ servings

Tarteletter med høns i asparges

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 1 lille kogt suppehøne eller kylling (eller 2-3 stk kyllingebryst)
  • 2 ds aspargessnitter
  • 25 gr smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 1½-2 dl suppe fra den kogte høne/kylling (kogevandet)
  • 1 dl madlavningsfløde
  • 10 stk tarteletskaller
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Pil kyllinge- eller hønsekødet af skroget, pluk det i mindre bidder og stil det til side.
  • Bruges der kyllingebryst, så kog disse under svag/jævn varme i 15-20 min, indtil de er gennemtilberedte. Husk at gemme lidt af kogevandet. Pluk kyllingebrysterne i mindre bidder. 
  • Hæld aspargessnitterne til afdrypning i en sigte men gem vandet. 
  • Smelt smørret i en gryde og rør melet ud heri. Tilsæt aspargesvandet og pisk kraftigt til en klumpfri masse. Tilsæt herefter suppe og fløde og bring saucen i kog. Lad saucen koge igennem i et par minutter, til den tykner og evt. melsmag forsvinder. 
  • Vend kyllingekød og aspargessnitter i saucen og smag til med salt og peber. Varm stuvningen godt igenne, og lun tarteletterne efter anvisning på pakken.
  • Anret stuvningen i skallerne, pynt evt. med tomatbåde og persille eller karse og server straks.

Noter

Høns i asparges kan sagtens fryses, så når man alligevel er i gang, kan man lige så godt lave en ordentlig portion. Så er der nemt tarteletfyld til en anden god gang.