Gullaschsuppe

Kogetid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 pk bacon i tern
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 1 løg (hakket)
  • 3 gulerødder (skåret i tern)
  • 400 gr skært oksekød, fx bov (skåret i mundrette tern)
  • 2 spsk paprika
  • 1 tsk chilipulver efter smag
  • ½ tsk kommen (kan erstattes af spidskommen)
  • 1 ds tomatkoncentrat
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 liter oksebouillon (evt. vand + 2 bouillonterninger)
  • 5 store kartofler (skrællede og skåret i mundrette tern)
  • 1 peberfrugt (hakket)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Varm en stor gryde op og svits bacon heri. Når baconstykkerne er brune og sprøde tilsættes hvidløg, løg og gulerødder.
  • Sauter grønsagerne et par minutter. Brænder de fast i bunden, kan der tilsættes lidt ekstra fedtstof. 
  • Oksekød i tern tilsættes og stykkerne svitses i ca. 1 minut. Herefter tilsættes paprika, chilipulver, kommen, tomatpure, salt og peber.
  • Rør godt rundt i gryden et par minutter, så krydderier og tomatpure ristes af. Herefter hældes hakkede tomater og bouillon ved. Læg låg på gryden, bring den i kog og lad den simre i 1-2 timer, men gerne længere. 
  • 30 minutter før servering tilsættes kartofler og peberfrugt i tern til suppen. Lad herefter suppen simre i yderligere 30 minutter, til kartoflerne er møre. Smag til med salt og peber.
  • Suppen kan evt. serveres med en klat creme fraiche og et drys friskhakkede krydderurter på toppen og godt brød til.

Noter

Ønskes en mere cremet konsistens, så kan suppen jævnes ved at tilsætte ½ bæger flødeost/friskost (naturel eller med smag) inden servering. Det giver en lækker, cremet suppe.