Spaghetti med hvidløg og olie

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gr spaghetti
  • 8 spsk olivenolie
  • 5 fed hvidløg
  • tørrede chiliflager (kan udelades)
  • frisk persille
  • evt. friskrevet parmesan

Sådan gør du

  • Kog spaghettien i saltet vand efter anvisning på pakken.
  • Imens varmes olien op på en pande ved svag varme.
  • Hak hvidløgene fint og kom dem på panden sammen med chiliflager.
  • Sauter langsomt hvidløg og chili i olien, så olien tager smag, uden at noget brunes. 
  • Hæld vandet fra pastaen og lad den afdryppe. Vend den herefter med hvidløgs-chili olien og friskhakket persille.
  • Smag evt. til med salt, men det burde ikke være nødvendigt, hvis pastaen er kogt i rigeligt saltet vand. Server straks.

Noter

Chiliflager eller tørret chili kan udelades, men det giver bestemt en lækker smag og en smule “bid” til den fantastisk enkle og lækre ret. Prøv evt. også at udskifte chili med revet skal fra en usprøjtet citron, som tilfører retten et lækkert strejf af citrus.