Dhal med linser, kartofler og blomkål

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 150 gr røde linser
  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 1 løg (hakket)
  • 2 tsk karry
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk chilipulver (eller efter smag)
  • 2 store tomater (hakkede)
  • 300 gr kartofler
  • 6 dl vand
  • 200 gr blomkål (delt i små buketter)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at skylle linserne og lad dem afdryppe i en sigte. 
  • Opvarm olien og svits hvidløg og løg heri. Tilsæt krydderier og rør godt rundt. Tilsæt hakkede tomater, afdryppede linser og kartofler og sauter et par minutter, hæld herefter vand i gryden, læg låg på og bring gryden i kog. 
  • Lad retten snurre i ca. 25 minutter, til kartoflerne er kogt ud og linserne er møre – rør rundt et par gange undervejs. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis konsistensen bliver for tyk. 
  • De sidste 5 minutter af kogetiden tilsættes blomkål i små buketter og der smages til med salt, peber og evt. lidt ekstra karry. Server med brød og yoghurt naturel, raita eller creme fraiche.

Noter

Som med så mange andre gode gryderetter, så smager dhal næsten endnu bedre på 2. dagen, når den har fået lov til at at stå og trække masser af smag, så lav bare en god stor portion. Spæd evt. med lidt ekstra vand, hvis konsistensen er blevet for tyk