Squashfrikadeller

Samlet tid: 35 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 2 squash (ca 700 gr)
  • 2 tsk groft salt
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 løg (hakket)
  • 1 æg
  • 50 gr revet ost (fx mozzarella)
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gr havregryn
  • 1 spsk hvedemel (kan udelades)
  • salt og peber
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Riv de 2 squash groft og kom dem i en skål. Drys salt over og lad det stå i 15 minutter, så lidt af væden trækkes ud. Når squashen har trukket, presses overskydende væde ud. Jeg kom den revne squash i en sigte og pressede grundigt med bagsiden af en ske. 
  • Kom drænet squash i en skål og tilsæt hvidløg, løg, æg, revet ost, bagepulver, havregryn og evt. hvedemel, hvis farsen skal have lidt hjælp til at binde sammen. 
  • Tilæt evt. salt og peber men husk at der allerede er tilsat salt og at osten er saltet, så måske skal der ikke bruges mere salt. Lad farsen trække i ca 10 minutter.
  • Varm olie op på en stegepande og form farsen til 10 pæne frikadeller. Steg frikadellerne et par minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Læg evt. frikadellerne på lidt fedtsugende papir og server.

Noter

Squashfrikadellerne smager skønt både varme og kolde, så hvis der bliver rester, så er det oplagt at tage et par stykker med på madpakken. Frikadellerne kan desuden kommes i fryseren.