Hjemmelavede fiskefrikadeller

Samlet tid: 45 minutter
Antal: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 250 gr laksefilet
  • 250 gr torskefilet
  • 1 æg
  • 1 dl mælk eller fløde
  • 1 løg (revet)
  • 3 spsk hvedemel
  • 3 spsk friskhakket dild
  • salt og peber (jeg bruger 1½ tsk groft salt)
  • smør/olie til stegning

Remouladedip

  • 1 dl remoulade
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk grofthakkede kapers (kan udelades)

Sådan gør du

  • Fjern skindet på laksen og kassér det. Skær laks og torsk i grove stykker og kom dem i en food processor. Tilsæt ægget og blend til en grov eller glat fiskefars. Har man ingen food processor, så kan farsen også laves med en god stavblender. 
  • Kom mælk, revet løg, hvedemel, dild, salt og peber i farsen og rør rundt. Farsen skal være formbar – hverken for flydende eller fast – juster evt. konsistensen med ekstra mælk/mel. Lad gerne farsen trække 15-30 minutter på køl.
  • Form fiskefrikadellerne med en spiseske og steg dem gyldentbrune på en varm pande i en blanding af smør og olie. 
  • Kom remoulade, creme fraiche og hakkede kapers i en skål og rør det sammen. 
  • Server de varme fiskefrikadeller med ovnristede kartofler og remouladedip eller med rugbrød.

Noter

Har man ikke mulighed for selv at lave fiskefars, så kan man komme langt med at "pimpe" den færdigkøbte fars. Tilsæt fx hakket dild, citronsaft, revet løg, lidt fløde og måske grofthakkede rejer eller laksefilet til farsen.