Lakridsmandler med havsalt

Samlet tid: 20 minutter
Udskriv

Ingredienser

  • 1 dl vand
  • 1 tsk havsalt
  • 2 tsk rålakridspulver
  • 100 gr mandler

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål, tilsæt salt og lakridspulver og rør rundt til salt og lakrids er nogenlunde opløst. Tilsæt mandlerne. 
  • Hæld blandingen på en stegepande og kog ved jævn varme og under jævnlig omrøring til lakridsvandet er fordampet.
  • Fordel mandlerne på en bageplade og bag mandlerne ved 150 °C (varmluft) i 10-15 minutter. Rod rundt i mandlerne et par gange undervejs.
  • Tag mandlerne ud af ovnen, drys evt. med lidt ekstra lakridspulver og køl dem af. Opbevar i en lufttæt bøtte.

Noter

Mandlerne kan holde sig i ret lang tid, men de smager selvfølgelig bedst, når de er relativt frisklavede. Jeg anbefaler derfor, at man spiser dem indenfor 1-2 uger.