Broccolisalat med granatæble

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 3 dl creme fraiche 9-18 %
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1 broccoli (del i små mundrette buketter)
  • 1 rødløg (hakket)
  • 1 æble (skåret i tern)
  • 3 spsk solsikkefrø
  • 5 spsk granatæblekerner

Sådan gør du

  • Kom creme fraiche, mayonnaise, hvidvinseddike, sukker og salt i en skål og rør dressingen sammen. Smag til og tilsæt evt. mere eddike, sukker eller salt, til smagen er perfekt afbalanceret.
  • Kom broccolibuketter, hakket rødløg, æblestykker, solsikkefrø og halvdelen af granatæblekernerne i dressingen og vend rundt. 
  • Anret salaten i en skål og pynt med de sidste granatæblekerner.

Noter

Salaten kan sagtens laves i forvejen og trække på køl til servering. Vend salaten godt rundt lige inden servering og vent med at pynte med granatæblekerner til salaten skal serveres.