Hurtigt madbrød

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 8 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 1 dl lunkent vand
  • 1 dl lunkent mælk (kan erstattes af vand)
  • ½ pk gær
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • ½ dl yoghurt naturel (eller lign. syrnet mælkeprodukt)
  • 100 gr grahamsmel (hvedemel eller andre former for groft mel kan også bruges)
  • 250 gr hvedemel
  • 1 spsk olie
  • havsalt og tørret rosmarin til pynt

Sådan gør du

  • Kom vand og mælk i en skål og rør gær ud heri. 
  • Tilsæt salt, sukker, rosmarin, yoghurt, grahamsmel og hvedemel. Rør let rundt i skålen og tilsæt olien som det sidste. Rør sammen til en glat og let klistret dej. 
  • Vend dejen ud på et stykke bagepapir, fugt fingrene og bred dejen ud til en cirkel – ca 20 cm i diamter og 2-3 cm høj. Klistrer dejen for meget, så fugt fingrene yderligere et par gange undervejs. Når brødet er pænt og glat drysses evt. med tørret rosmarin og havsalt. 
  • Rids brødet næsten igennem med en skarp kniv, så der dannes 8 trekanter, som kan brækkes fra hinanden, når brødet er bagt. Sæt brødet i en kold ovn og tænd på 225 °C (alm. ovn - ikke varmluft). 
  • Bag brødet i ca 20 minutter, til overfladen er gylden og brødet er gennembagt. Server brødet lunt – det er bedst samme dag, som det er bagt, men stykkerne kan godt fryses.

Noter

Jeg pensler sjældent brødet, da overfladen som regel bliver rigeligt fugtet af vandet fra hænderne, når brødet formes. Dog kan man sagtens pensle med lidt ekstra vand eller mælk, inden brødet drysses med rosmarin og havsalt og bages.