Gulerods-porresuppe med pikantost

Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 porre
  • 5 gulerødder (ca 300-400 gr)
  • 1 liter hønsebouillon (evt. vand + bouillonterning)
  • 1 pk gul pikantost (200 gr)
  • ½ dl madlavnings- eller piskefløde (kan udelades)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Opvarm olien i en stor gryde og sauter hvidløg og løg heri, til de bliver klare. 
  • Rens porren og skær den i tynde ringe. Skræl gulerødderne og riv dem groft. 
  • Kom porre og gulerødder i gryden og sauter i 3-4 minutter, indtil grønsagerne er faldet sammen men stadig har bid. 
  • Kom bouillon og pikantost i gryden og lad suppen simre under låg i ca 5-10 minutter. 
  • Afrund evt. smagen med lidt fløde og smag til med salt og peber. 
  • Server suppen varm med brød ved siden af. 

Noter

Pikantost kan erstattes af en hvilken som helst anden form for flødeost med smag eller naturel. Jeg bruger gerne en fedtfattig pikanost, men afrunder så i stedet smagen i suppen med lidt fløde.