Bananvafler med havregryn

Samlet tid: 20 minutter
Antal: 6 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 100 gr havregryn
  • 2 æg (str L)
  • 1 dl mælk
  • 2 modne bananer
  • 1 spsk olie
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker (vaniljepulver kan også bruges)
  • 2 tsk stødt kanel

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en skål. 
  • Stik en stavblender i skålen og blend det hele til en cremet vaffeldej. Er dejen for tynd, så tilsæt lidt flere havregryn. Er den for tyk, så tilsæt lidt mere mælk. 
  • Varm et vaffeljern op og steg vaflerne, til de er gyldentbrune. 
  • Server vaflerne med syltetøj, flormelis, frisk frugt, vaniljeskyr, is eller hvad man nu foretrækker. 

Noter

Da der er olie i dejen, burde det ikke være nødvendigt at spraye vaffeljernet yderligere med fedtstof. Man kan dog udelade 1 spsk olie i dejen og i stedet spraye eller pensle sit vaffeljern med lidt olie eller smør.