Grove bananboller

Hæve- og bagetid: 1 time 50 minutter
Samlet tid: 2 timer 5 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 1 dl yoghurt naturel (eller lign. surmælksprodukt)
  • 1 spsk honning
  • tsk groft salt
  • 2 modne bananer (mosede)
  • 100 gr müsli med frugt og nødder
  • 50 gr rosiner eller lign. tørret frugt (kan udelades)
  • 100 gr fuldkornsmel (andre grove meltyper kan også bruges)
  • 275 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. 
  • Tilsæt yoghurt, honning, salt, mosede bananer, müsli, rosiner og fuldkornsmel. 
  • Tilsidst tilsættes hvedemel og der røres godt rundt, indtil dejen er som en tyk grød. Den må ikke være for tynd, for så løber bollerne ud på bagepladen og bliver flade. Er dejen tynd, så tilsæt lidt mere hvedemel/fuldkornsmel. 
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time. 
  • Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med en våd spiseske og lad dem efterhæve i ca 30 minutter.  
  • Bag bollerne ved 200 °C (alm ovn - ikke varmluft) i 20-25 minutter, til de er gyldne og gennembagte. 
  • Lad bollerne afkøle på bageristen og server dem gerne lune. 

Noter

Bollerne holder sig saftige og lækre i et par dage og de kan også fryses. 
Bruger man lidt mindre gær (10-15 gr), så kan dejen koldhæves i køleskabet natten over. Yoghurt naturel kan desuden erstattes af ekstra vand.