Kyllingespyd med chili

Hvile- og stegetid: 45 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst
  • 4 spsk sød chilisauce
  • 4 spsk soja
  • 2 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 10 stk træspyd af bambus eller lign.

Sådan gør du

  • Skær kyllingebrysterne ud i mundrette tern og kom dem i en frysepose.
  • Rør marinaden sammen af chilisauce, soja, olie, citronsaft og hvidløg og smag til. Kom evt. lidt salt i marinaden, hvis ikke det er nok med soja – smagen skal være sådan lidt sød, syrlig, salt og skarp.
  • Hæld marinaden i posen og vend godt rundt, så marinaden fordeles på kødstykkerne. Luk posen til og læg den på køl i minimum 30 minutter men gerne længere.
  • Stik den rå kylling på grillspyd af træ, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og steg dem i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 10-15 minutter, til de er gyldne og kyllingen er gennemstegt. Vend dem evt når halvdelen af tiden er gået. Spydene kan selvfølgelig også tilberedes på grillen.
  • Server spydene varme, lune eller kolde med pastasalat eller rissalat til.

Noter

I stedet for kylling kan man bruge svinekød eller oksekød i mundrette tern til spydene. Man kan desuden stikke grønsager, fx peberfrugt, squash, løg, hvidløg mm på spydene indimellem kødstykkerne.