Sensommersuppe

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 25 gr smør
  • 1 løg (hakket)
  • 1 fed hvidløg (hakket)
  • 1 stor gulerod (skåret i små tern)
  • 1 tsk chilipulver (eller efter smag)
  • ½ hokkaidogræskar (skrællet og skåret i små tern)
  • 2 mellemstore kartofler (skrællede og skåret i små tern)
  • 6 dl hønse- eller grønsagsbouillon (evt. vand + bouillonterning)
  • 2 dl mælk
  • ½ dl madlavnings- eller piskefløde
  • kerner af 1 frisk majskolbe (eller 1 lille ds majs)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en stor gryde og sauter løg, hvidløg og gulerod heri til løgene bliver let gennemsigtige.
  • Tilsæt chilipulver og rør rundt i ca. 1 minut.
  • Hæld bouillon, græskar- og kartoffeltern i gryden og bring den i kog. Lad suppen småkoge under låg i ca. 10 minutter til græskar- og kartoffelstykkerne er møre.
  • Fisk ca. halvdelen af fyldet op af gryden og blend suppen glat og cremet med en stavblender. Tilsæt herefter mælk, fløde, de gemte grønsager og majskerner til suppen.
  • Smag til med salt og peber, bring gryden i kog og server den rygende varme suppe med godt brød og evt. et drys purløg.

Noter

Grønsagerne i suppen kan selvfølgelig varieres efter sæson. Butternut græskar, porrer, pastinakker, persillerødder, selleri og jordskokker er eksempelvis også lækkert i suppen.