Indbagt pizza med bolognaise

Hæve- og bagetid: 1 time 10 minutter
Samlet tid: 1 time 40 minutter
Antal: 3 stk
Udskriv

Ingredienser

  • ½ pk gær
  • dl vand (lillefingervarmt)
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk groft salt
  • 1 tsk sukker
  • 150 gr durummel
  • 300 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
  • 1 spsk olie
  • en rest spaghetti bolognaise (ca 6 gode skefulde)
  • 100 gr revet mozzarella

Sådan gør du

  • Opløs gær i vandet og tilsæt olie, salt, sukker, durummel og hvedemel. Pas på med at tilsætte hvedemelet på én gang – måske skal det hele ikke bruges.
  • Ælt til en blank og smidig dej og læg den i en skål. Hæld 1 spsk olie ud over dejen og fordel den på overfladen med fingrene.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
  • Del dejen i 3 lige store stykker, som rulles ud til tynde pizzabunde (ca. ½ cm i højden) på et meldrysset bord.
  • Fordel 1/3 af osten og bolognaisen på den ene halvdel af hver pizza og fold så den anden halvdel af bunden over fyldet, så pizzaen bliver til en halvmåne. Knib dejen i kanten sammen med fingerspidserne, så fyldet ikke løber ud under bagningen.
  • Læg pizzaerne på bagepapir og skær et par lufthuller i hver pizza, så dampen kan slippe ud under bagningen.
  • Sæt en bageplade i ovnen og varm ovnen op til max temperatur – min ovn kan varmes op til 300 grader, men mindre kan gøre det. Når ovnen er varm, tages bagepladen ud og pizzaerne trækkes over på den varme plade ved hjælp af bagepapiret.
  • Sæt bagepladen tilbage i ovnen og bag pizzaerne ved 225 °C (varmluft) i ca. 10 minutter, til overfladen er gylden og pizzaen er gennembagt. Gentag til alle pizzaerne er bagte.

Noter

Vil man hellere have en vegetarisk udgave af de indbagte pizzaer, så kan man fylde dem med spaghetti vendt i en god tomatsauce og revet ost.