Go Back

Brændte mandler (inkl. guide)

Samlet tid: 15 minutter
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 150 gr mandler
  • 150 gr sukker
  • 3 spsk vand

Sådan gør du

  • Mandler, sukker og vand røres sammen i en stor pande eller gryde under svag opvarmning. Det er vigtigt, at gryden er stor nok til, at mandlerne kan røres godt rundt. Lad sukkeret koge til karamel under jævnlig omrøring. 
  • Når al vandet er fordampet, vil sukkeret krystallisere og blive hvidt og grynet. Fortsæt med at røre rundt indtil sukkeret smelter igen og bliver til gylden karamel, der samler sig om mandlerne. 
  • Når karamellen er helt smeltet og sidder på mandlerne tages panden af varmen og mandlerne hældes ud på bagepapir.
  • Adskil mandlerne hurtigst muligt vha. en gaffel eller måske fingrene, når mandlerne er kølet lidt af, men pas på, karamellen er brændende varm.
  • Lad mandlerne afkøle på bagepapiret og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Noter

Man kan tilsætte smag til mandler ved eksempelvis at tilføje 1-2 tsk lakridspulver, kakaopulver eller vaniljesukker til panden. Man kan også tilsætte ½-1 tsk stødt kanel.