Go Back
+ servings

Flødevafler

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 6 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 100 gr hvedemel
  • 25 gr sukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 1 æg
  • 1 dl piskefløde
  • ½ dl vand
  • 25 gr smeltet smør eller smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Sigt mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål og pisk æg, fløde, vand og smeltet smør/olie i dejen. Lad dejen hvile indtil den skal bages.

  • Varm et vaffeljern op, kom en skefuld dej på jernet og bag vaflerne brune og sprøde i 3-5 minutter, afhængigt af hvor kraftigt jernet varmer. Det er ikke nødvendigt at smøre fedtstof i vaffeljernet.
  • Lad de færdige vafler ligge på en bagerist, så dampen kan slippe væk på begge sider af vaflen. Dermed bliver de ikke bløde under bunden, imens resten af vaflerne bages. Man kan også holde vaflerne lune i ovnen ved ca 100 C°.
  • Server de nybagte vafler med syltetøj, sukker eller flormelis, flødeskum eller vaniljeis.

Noter

Har man fået lavet for meget dej, så kan dejen sagtens holde sig flere dage i køleskabet. Så kan man bage vaflerne, når man får tid og lyst.