Go Back
+ servings

Spinatroulade med laks

Bagetid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 16 skiver
Udskriv

Ingredienser

Spinatbund

  • 450 gr hakket, frossen spinat (optøet og presset fri for væde)
  • 6 æg (delt i blommer og hvider)
  • 1 dl fløde
  • 2 spsk hvedemel (kan udelades)

Flødeostecreme

  • 300 gr flødeost naturel
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk sød sennep
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 bundter purløg
  • 200 gr røget laks i skiver
  • salt og peber
  • evt. frisk dild og citronperler

Sådan gør du

  • Kom spinat, æggeblommer, fløde, hvedemel, salt og peber i en food processor og kør til en cremet blanding.
  • Man kan også komme ingredienserne i en skål og røre det godt sammen med en elmikser.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt sammen med spinatblandingen. 
  • Fordel blandingen helt ud til kanten på en bageplade beklædt med bagepapir. Laget skal være ca ½-1 cm tykt.
  • Bag spinatbunden ved 200 °C (alm ovnfunktion)) i 15-20 minutter eller til den har sat sig. Mærk evt. efter ved at give bunden et let tryk med fingerspidserne.
  • Afkøl spinatbunden. Læg herefter et stykke bagepapir på køkkenbordet. Placer spinatbunden herpå med bagsiden opad. Træk det brugte bagepapir af.

Flødeostecreme

  • Rør flødeost sammen med citronsaft og sennep.
  • Tilsæt hakket peberfrugt og klippet purløg.
  • Skær laksen i mindre bidder og kom den i flødeosteblandingen. Smag til med salt og peber.
  • Fordel fyldet på den afkølede spinatbund og rul bunden stramt sammen til en roulade ved hjælp af bagepapiret.
  • Pak rouladen ind i bagepapir og lad den hvile på køl til dagen efter eller minimum et par timer.
  • Skær rouladen i skiver á 1-1½ cm's tykkelse og anret dem på et fad.
  • Pynt med frisk dild og evt. citronperler på toppen.