Go Back
+ servings

Pølsebrød / hotdog brød

Hæve- og bagetid: 1 time 45 minutter
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Antal: 8 stk
Udskriv

Ingredienser

  • dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk olie
  • 1 æg
  • 300 gr hvedemel (+ ekstra til æltning)

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri. Tilsæt salt, sukker, olie, æg og hvedemel og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves i en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 lige store stykker. Tril hvert stykke til en pølse med en længe på ca 15 cm. Husk at stykkerne vokser under hævning og bagning.
  • Læg dejpølserne side om side på en bageplade beklædt med bagepapir og med et par cm's mellemrum, så de kan vokse sammen.
  • Sæt et ildfast fad i bunden af den SLUKKEDE ovn og hæld kogende vand i fadet. Sæt herefter bagepladen med pølsebrødene ind i midten af ovnen, luk ovnlågen og lad pølsebrødene hæve i dampen fra vandet i ca 30 minutter.
  • Tag bagepladen med pølsehornene og fadet med vand ud af ovnen og kassér vandet. Tænd ovnen og varm den op til 200 °C.
  • Bag pølsehornene ved 200 °C (alm ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl brødene let på ovnristen og server dem til pølser og hotdogs.
  • Brødene holder sig friske i et par dage, hvis de opbevares i en pose eller lignende. Rist gerne pølsebrødene ved servering. Brødene kan også fryses.

Noter

Erstat evt. 50-100 gr hvedemel med en grovere meltype, fx fuldkornshvedemel, speltmel eller grahamsmel for lidt grovere pølsebrød.