Go Back
+ servings

Vildtgryde med svampe og rodfrugter

Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 pk bacon i tern
  • 1 løg (hakket)
  • 400 gr vildtkød, fx krondyr
  • 1 kvist frisk timian (eller 2 tsk tørret timian)
  • 3 laurbærblade
  • 5-6 dl okse- eller vildtbouillon (evt. bouillonterning + vand)
  • 2 gulerødder (skåret i tern)
  • 2 pastinakker (skåret i tern)
  • 100 gr svampe, fx champignons
  • 1 dl fløde (piske- eller madlavningsfløde)
  • evt. jævning
  • 2 tsk ribsgele (eller et nip sukker)
  • evt. madkulør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Varm en gryde op og svits baconstykkerne heri. Tilsæt hakket løg og lad det stege et par minutter. Tilsæt vildtkød i tern og brun det godt af. Kom timian og evt. laurbærblade i gryden, hæld bouillon ved, læg låg på og lad kødet simre ved svag varme i ca 1 time. Tilsæt gulerødder og pastinakker og lad det simre i yderligere 10 minutter. Imens sauteres svampene på en pande og stilles til side. Fjern timiankvist (hvis der bruges frisk timian) og laurbærblade og kom fløde i gryden. 
    Hvis saucen ønskes tykkere rystes en meljævning sammen af 2 spsk hvedemel og ca. 1 dl vand. Kom jævningen i gryden under omrøring og lad saucen koge i et par minutter, så melsmagen forsvinder og saucen tykner. Tilsæt evt. en smule kulør, så saucen bliver fint lysebrun og smag til med ribsgelé, salt og peber. Kom de sauterede svampe i saucen og server med kartoffelmos eller ristede kartofler.

Noter

Svampene kan kommes rå i gryden samtidig med gulerødder og pastinakker, men jeg synes, det er lækkert, når de bliver ristet, så jeg sauterer dem kort på en pande og kommer dem først i gryden til sidst. Man behøver ikke bruge specielle svampe – almindelige champignons kan helt fint bruges.