Go Back
+ servings

Æbletærte (apple pie)

Hvile- og bagetid: 1 time 15 minutter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 6 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 250 gr hvedemel (+ lidt til udrulning)
  • 100 gr koldt smør
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 4-5 spsk vand

Æblefyld

  • 5 store æbler (ca 900 gr)
  • 100 gr sukker
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 20 gr smør
  • sammenpisket æg og 1 spsk sukker til pynt

Sådan gør du

  • Kom melet i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt salt, sukker og vand og saml hurtigt dejen med fingrene.
  • Bruger man en køkkenmaskine kommes alle ingredienserne i skålen og dejen samles med med K-spaden.
  • Lad dejen hvile på køl i ca 30 minutter. 
  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i grove både. Kom dem i en skål med sukker kanel og kartoffelmel. Vend æblebådene rundt, så de alle er dækket af kanelsukker. 
  • Del den afkølede dej i to halvdele og rul dem ud i 2 cirkler (3-4 mm tykkelse) på et meldrysset bord. Beklæd en letsmurt tærteform (ca 20 cm i diameter) med den ene cirkel og skær kanterne til med en kniv.
  • Fyld æblefyldet i tærtebunden og fordel ca 20 gr smør i små klatter ovenpå æblerne.
  • Læg den anden dejcirkel over æblerne som låg og pres kanterne godt sammen - brug evt. en gaffel. Skær overskydende dej væk og rids et par slidser i dejen, så dampen kan slippe ud under bagningen. 
  • Pensl overfladen med sammenpisket æg og drys med sukker. Er der dej til overs, så lav evt. et par blade som pynt.
  • Bag tærten ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i 30-40 minutter, til overfladen er fint gylden.
  • Afkøl tærten på ovnristen og server den lun med vanilleis, creme fraiche eller flødeskum. 

Noter

En apple pie kan godt fryses, men jeg synes, den er bedst, når den er helt friskbagt. Til gengæld kan mørdejen sagtens fryses, så lav bare en stor portion og opbevar i fryseren.