Start med at gå kødet efter og fjern evt. urenheder. Skær herefter kødet i tern á ca 2 x 2 cm.
Brun kødet i smør i en gryde og tilsæt løgene. Når løgene er klare, hældes der vand i gryden til kød og løg lige netop er dækket.
Tilsæt laurbærblade, peberkorn og salt, læg låg på og bring gryden i kog. Lad kød og løg simre ved svag varme i 1 time.
Efter en time tilsættes kartoflerne til kødet. Læg låget på gryden og lad retten simre i yderligere 1 time.
Herefter røres der godt rundt, så de møre kartofler moses let ud i kødet og “samler” retten.
Smag til med salt og peber og server med en iskold smørklat, friskhakket persille, groft rugbrød og syltede rødbeder.