Go Back
+ servings
Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 1 kogt suppehøne eller kylling (eller 2-3 stk kogt kyllingebryst)
  • 2 ds aspargessnitter
  • 25 gr smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 1½-2 dl suppe fra den kogte høne/kylling (kogevandet)
  • 1 dl fløde
  • 10 stk tarteletskaller
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Pil hønse- eller kyllingekødet af skroget, pluk det i mindre stykker. Bruger man kogt kyllingebryst plukkes eller skæres kødet i mindre stykker.
  • Afdryp aspargessnitterne i en sigte. Husk at gemme vandet. 
  • Smelt smørret i en gryde og rør melet ud heri. Tilsæt aspargesvand og suppe fra hønen/kyllingen og pisk kraftigt til en klumpfri masse.
  • Tilsæt fløde og bring saucen i kog. Lad saucen koge igennem i et par minutter, til den tykner og evt. melsmag forsvinder. 
  • Vend plukket hønsekød/kyllingekød og aspargessnitter i saucen og smag til med salt og peber. Varm stuvningen godt igennem.
  • Lun tarteletterne efter anvisning på pakken og fordel hønsekødsfyldet i tarteletterne.
  • Pynt evt. med cherrytomater og persille eller karse og server straks.